Residence San Michele



Escapeaways vurdering

Smukke omgivelser over Gardasøen
Her kan du nyde udsigten fra have med en flot pool. Lejlighederne har balkon eller terrasse, nogle af dem med udsigt over søen, som ligger fire km væk.
Residence San Michele ligger i en rolig beliggenhed i bydelen Marciaga i kommunen Costermano højt over søen. Her finder du fred og ro.. og masser af pragtfuld udsigt. Dette sted kan anbefales til både både børnefamilier og par, ja til alle der ønsker at være lidt hævet over det hektiske liv i første sørække.
Mange aktivitetsmuligheder
På Residence San Michele er der en restaurant, hvor du kan spise varieret fra frisk pasta over lokale fiskespecialiteter til diverse klassikere fra det italienske køkken. Du har også adgang til bar, en smukt beliggende (25 x 13 m) og børnepool (3 x 2 m) samt områder til solbadning med liggestole og parasoller ved poolen (eller i skyggen af fyrretræerne), tennisbane, bordtennis og legeplads. Hver morgen er der mulighed for at få leveret frisk morgenbrød fra bageren eller spise morgenmad i restauranten. Din bil kan du parkere i garagen eller på parkeringspladsen. Hvis du har behov for at vaske tøj under opholdet, er her både vaskemaskine og tørretumbler til rådighed.
Oplevelser i området
Byen Garda med det betagende historiske centrum ligger lidt over tre km, og den er absolut et eller flere besøg værd. Andre smukke byer omkring søen er Sirmione, Malcesine, Lazise, ??Bardolino ... og mange, mange flere. Du kan også overveje en tur eller to i båd på søen, for der er mange afgange fra og til Garda hver dag. Du kan lide at vandre? Så er der flere stier, der fører til toppen af ??bjergene, hvorfra du har en vidunderlig udsigt over søen. Hvis du går op i golf, er banen i Marciaga et must. Her i det storslåede landskab, der præges af vinmarker og olivenlunde, finder du den flotte 27-hullers bane Ca' degli Ulivi. For familier med børn findes der flere forlystelsesparker i kort køreafstand. Og for de romantisk anlagte er Romeo og Julies Verona kun 40 km væk. Verona er en by fuld af liv og travlhed, som også byder på storslåede operaforestillinger i arenaen, virkelig gode restauranter og mange hyggelige caféer.
46 lejligheder fordelt på flere bygninger
Residence San Michele består af en hovedbygning på højre side af vejen, som er opdelt i 34 lejligheder, og 12 lejligheder beliggende på venstre side af vejen (i to gamle stenhuse og to nyere bygninger i to plan), hvor du også finder pool, restaurant og tennisbane. Alle lejligheder har balkon eller terrasse og er udstyret med satellit-tv, mikrobølgeovn og kaffemaskine. I de fælles områder er der wi-fi, men den når sjældent ind i lejlighederne.
Derfor skal du vælge Residence San Michele
- Nærmeste lufthavn: 37 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant