
Velkommen til
Do Ciacole In Relais


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Do Ciacole In Relais er et hotel, hvor historie og moderne tid mødes i det venetianske indland. Hotellet har kun 11 værelser, som byder på en intim og dejlig retræte mellem besøg i kulturelle byer og på vingårde i omegnen. Se frem til afslappede dage i haven, god mad i restauranten og et gæstfrit team, som står klar til at byde dig velkommen.
Do Ciacole In Relais blev til, da ejerne overtog en gammel bygning i det venetianske indland. Her ville de skabe et moderne sted til gæsterne, samtidig med at de nænsomt ville restaurere og bevare dens historiske rammer. Resultatet blev et hotel med synlige loftsbjælker og oprindelige teglsten, som kombineres med bæredygtighed og respekt for miljøet. Meget af hotellets energi produceres via solceller, og man gør sit for at reducere brugen af plast. Det er med andre ord et hotel, som du kan besøge med god samvittighed.
Tæt på kanalbyen Venedig
Do Ciacole In Relais ligger i Mira og er omgivet af et varmt og indbydende miljø, hvor du kan tilbringe en hyggelig og afslappende ferie i det nordøstlige Italien. Du bor med et ideelt udgangspunkt, hvis du vil kombinere afslappende dage ved poolen i haven med udflugter til kanalbyen Venedig, som du nemt kan tilbringe mange timer i. Venedig er fyldt med restauranter, seværdigheder og museer - men alene det at slentre langs kanalerne er næsten den hyggeligste attraktion i sig selv. Personalet på hotellet kan give dig gode tips til, hvordan du nemmest kommer til Venedig.
En god start på morgenen
På Do Ciacole In Relais er du velkommen til at begynde hver dag med en varieret morgenbuffet, som består af både yoghurt, hjemmebagt brød og velsmagende, italiensk kaffe. På forespørgsel og mod ekstra betaling kan du desuden få morgenmaden serveret på værelset. Hotellet har også en restaurant, som tilbyder traditionelle, venetianske retter baseret på fisk og råvarer fra omegnen. Her kan du også smage lokale vine og slutte aftenen af med en drink.
Derfor skal du vælge Do Ciacole In Relais
- Du vil bo på et mindre hotel tæt på Venedig
...du kan komme ind til kanalbyen på ca. en halv time - Du vil have adgang til en skøn have med pool
- Du vil gerne have adgang til et moderne motionsrum
- Du vil bo i historiske rammer med en moderne tankegang omkring miljøet
- Du vil have adgang til en god restaurant, som serverer klassiske retter fra egnen
Godt at vide om Do Ciacole In Relais
Du kan bestille transport t/r mellem lufthavnen og hotellet, når du bestiller din rejse. Wi-Fi er gratis og er tilgængeligt i alle rum (med forbehold for ændringer). Giv venligst hotellet besked om dit forventede ankomsttidspunkt. Hotellet har et moderne motionsrum. Morgenbuffeten er tilgængelig alle dage mellem kl. 07.00-10.00 (med forbehold for ændringer). Restauranten er lukket søndag aften og hele mandagen (med forbehold for ændringer). Poolen er åben mellem maj og september. Eventuel turistskat betales på hotellet.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Do Ciacole In Relais tilbyder 11 værelser og Suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettet i en stil, der kombinerer historiske detaljer og moderne materialer. Sengene har madrasser og sengelinned af højeste kvalitet. Alle værelser har moderne faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, aircondition, værdiboks og minibar. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, hårtørrer og gratis toiletartikler.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Do Ciacole In Relais. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Malpaga 116
30034 Mira
Koordinater
Breddegrad: 45.473303
Længdegrad: 12.143708
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 45 km
Afstand til centrum ca. 4.2 km
Mirano ca. 4.6 km vis på kort
Ca' Sabbioni Venezia ca. 6 km vis på kort
Tag til Venedig - Adriaterhavets dronning ca. 22 km vis på kort
De botaniske haver i Padua ca. 29 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

B&B Ca Di Fiore
9,7
Fremragende
Et lille B&B med kun 3 værelser beliggende 20 kilometer fra Venedig. Her bor du omgivet af grønne, rolige omgivelser og har et godt udgangspunkt for udflugter i nærområdet. Start dagen med en god morgenmad langs kanalen.