Escapeaway official logo
Villa Franceschi Hotel ligger i Mira, kun 20 kilometer fra Venedig.

Velkommen til

Villa Franceschi Hotel

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

I Mira er floden byens puls, og vandet flyder stille forbi de flotte villaer og palæer fra 1500- og 1600-tallet, som byen er så kendt for. Her boede en gang velhavende folk som lavede forretninger i Venedig. I en af disse villaer - Villa Franceschi - kan du overnatte og opleve stemningen fra gamle dage. Du bor i de flotteste og ikke mindst grønne omgivelser. Her holder du ferie i charmerende omgivelser og nyder den høje standard. Nærheden til Venedig gør, at du nemt kan tage på udflugt hertil - opdag en af verdens mest berømte og fascinerende byer.

Drømmer du om dage på et hotel, som minder om et slot, og hvor både indretningen, den flotte have og hele stemningen giver dig de helt rigtige rammer for en førsteklassens oplevelse? Så skal du læse videre.

Denne villa, som en gang var bolig for en familie fra det venetianske aristokrati, er i vore dage et luksushotel med udsøgt indretning og service i topklasse. Du er i Mira, som ligger kun 20 km fra Venedig. Floden Brenta er byens puls, og dets vand inddeler området i forskellige dele, øer og laguner. Fra hotellet har du udsigt til floden og kan fornemme lyden fra morgen til aften.

Nyd den store, parklignende have

Villa Franceschi Hotel består af to separate bygninger i en stor, frodig have med masser af flotte blomster, buske og træer. I haven finder du også en indbydende pool, omgivet af cypresser, parasoller og solstole. Her slapper du af i den italienske sommer- her er fred og ro, og du kommer fornemme, hvordan dine skuldre falder lidt ned, og hvordan den daglige trummerum måske ikke føles så påtrængende eller vigtig mere. Nyd tiden her i haven eller i dit flotte værelse, som er indrettet i et gennemtænkt og velovervejet design. Mange af værelserne har sin egen terrasse eller altan.

Spis som en konge i restauranten

Når sulten melder sig, kan du med fordel besøge Ristorante Margherita. Her spiser du godt og kan smage på lokale retter. Råvarerne kommer både fra havet og de omkringliggende marker, og kokkene i køkkenet ved, hvordan det hele skal sættes sammen. Nyd af retter som hvide, friske asparges fra byen Giare, rejer som man har hentet fra vandene ved øen Sant Erasmo, og ikke mindst gode pastaretter. Det hele er som det skal være når det er som bedst i det italienske køkken: gode råvarer, simple opskrifter og lavet med kærlighed. Tag på opdagelse i lokalområdet for at besøge lokale trattoriaer, vingårde og små listige caféer og barer. Og naturligvis skal du tage til fantastiske Venedig over dagen - byen ligger kun 20 km væk.

Derfor skal du vælge Villa Franceschi Hotel

  • Du vill bo flot i en gammel, klassisk italiensk villa
  • Du vil have udsigt til vand - floden Brenta ligger lige ved hotellet
  • Du vil bo med adgang til en stor, parklignende have
  • Du vil have adgang til pool i lækre omgivelser
  • Du vil kunne besøge en storby som Venedig
  • Du vil kunne spise godt - gerne med et lokalt twist

Godt at vide om  Villa Franceschi Hotel

Receptionen er åben 24/7. Transfer kan bestilles fra og til lufthavnen i Venedig når du bestiller dit ophold. Der er wifi på hele hotellet (mod gebyr). Morgenmad kan bestilles (eventuelt mod gebyr). Eventuel turistskat betales på stedet.


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Villa Franceschi Hotel har i alt 25 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er indrettede i en klassisk, elegant stil med fine møbler og i gennemtænkte materialer. De fleste værelser har terrasse eller altan. Der er TV, luftkonditionering, minibar og værdiskab. Wifi findes mod gebyr. På dit badeværelse vil du finde et badekar eller  en brusekabien, hårtørrer og toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villa Franceschi Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Via Don Minzoni 28

30434 Mira

Koordinater

Breddegrad: 45.437953

Længdegrad: 12.136445

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 40 km

  • Afstand til centrum ca. 500 m

  • Nærmeste større by ca. 11 km

  • Ca' Sabbioni Venezia ca. 5 km vis på kort

  • Mirano ca. 8 km vis på kort

  • Tag til Venedig - Adriaterhavets dronning ca. 23 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Do Ciacole In Relais

9,4

Fremragende

Et mindre boutiquehotel beliggende lige uden for Venedig. Her bor du i historiske rammer og med en moderne indretning. Nyd et godt morgenmåltid, før du tager et dyp i poolen i haven. Hotellet har også et motionsrum og en restaurant.

region image

B&B Ca Di Fiore

9,7

Fremragende

Et lille B&B med kun 3 værelser beliggende 20 kilometer fra Venedig. Her bor du omgivet af grønne, rolige omgivelser og har et godt udgangspunkt for udflugter i nærområdet. Start dagen med en god morgenmad langs kanalen.