Rejser til Mirano
Charmerende by nær Venedig
Mirano ligger ikke langt fra det sagnomspundne Venedig. Her taler vi om en by, som er typisk for regionen Veneto, og med flere paladser og villaer, som blev bygget af den venezianske adel i 15-1600-tallet. En by hvor de lokale samles på gader og torve.
Mirano har som nævnt en lang historie, og byder på smukke bygninger, skønne omgivelser og en dejlig atmosfære. Der er kun ca. 21 km til Venedig, som ligger øst for byen, og det betyder, at du kan kombinere natur med kultur uden store anstrengelser.
Du har flere seværdigheder lige i nærheden
Når du har lyst til at udvide din horisont, kan du tage til byen Padova med det hyggelige centrum og det store udbud. Du kan også tage en tur mod nor til charmerende Treviso og det kendte Prosecco-område. Hvis du vil slikke sol, bade og spise fisk og skaldyr, skal du køre mod sydøst til den hyggelige lille kystby Chioggia, der ligner en miniature-udgave af Venedig. Ca. et kvarters kørsel mod syd, finder du Brenta-floden, som er et populært udflugtsmål, som også byder på mange venezianske villaer. Her kan du gå lange ture, cykle og padle i kano.
Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Mirano
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen