Villa Gesi Relais



Officiel kategori




Vores vurdering

Vi befinder os kun en kilometer udenfor Negrar, sikkert et velbekendt navn for dig, som syntes om Valpolicellas vine. Negrar ligger i områdets østre del og strækker sig over mod Lessinia-bjerget, og i dette skønne vinland ligger altså Villa Gesi Relais, som er et hjemligt, lille bed & breakfast, der er holdt i rustik stil. En lille oase i en større oase er den beskrivelse der passer godt.
Her er det ikke kun den venlige værtinde, Patrizia, der hilser dig velkommen, men også en rolig og hjemlig atmosfære i smukke omgivelser. Hvad kan du ellers ønske dig? Jo, det kunne måske være en følelse af let romantik i luften, og "hjemme" hos Patrizia føles det rent faktisk "hjemligt". Denne gamle landejendom er et sted, der passer til par og er et sted, hvor man let kan komme ned i tempo og nyde tilværelsen.
Rustik stil og personligt værtskab
Når vi taler romantik, så vægter vi Villa Gesi Relais' intime størelse, varme og indbydende atmosfære samt rustikke stil højt. Beliggenheden ud mod vinmarkerne giver prikken over I'et, og du vil finde dig hjemme her og slappe helt af. Til det smukke stenhus, der er et gammelt landsted, hører også en have med frugttræer og en terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten og omgivelserne.
Et fantastisk vinområde
Navnet Negrar kommer fra det latinske "Nigrariu", hvilket betyder "landet med den sorte jord". I dag er området mere kendt som landet med de gode vine. Men det er ikke kun druer, der dyrkes her, også kirsebærtræer finder du i haven, der tilhører det lille bed & breakfast. Der er meget at se og opleve i området, og hvis du er her for vinens skyld, er du kommet til det rigtige sted. Patrizia hjælper dig gerne med at arrangere din dag med alt hvad du behøver af tips og gode råd til aktiviteter i området. Men husk også på, at der er ganske kort til operabyen Verona med sin smukke romerske arena, hvor du også kan se Julias balkon (kun 20 minutter væk med bil) og den fabelagtige Gardasø, som ligger kun 30 km væk.
Et lille stykke chokolade og et glas Amarone
Patrizia har tidligere arbejdet på Sardinien, hvor hun var direktør på et resort, og siden i Milano har hun fået et stort kendskab til branchen. Hun er desuden uddannet chocolatier og selv om hendes chokolade nu produceres i Piemonte, kan du købe godbidderne med dig hjem og nyde det sammen med et glas af den lokale Amarone. Og når vi nu snakker om gastronomi, kan det være godt at vide, at Negrar kun ligger en kilometer væk og den nærmeste restaurant ligger endnu tættere på, du når den via landevejen (dog intet fortov). Dagen startes med en kop kaffe og morgenmadsbuffet bestående af både sødt og salt, og som serveres i vinterhaven med vinduer ud mod markerne.
Godt at vide om Villa Gesi Relasi
Du har mulighed for at prøve "Cioccolavini" (chokolade & vin smagning). Bag ved huset går en vej, der er mindre trafikeret. I Negrar finder du supermarked, restauranter/pizzaria, apotek, bank, bageri, barer og caféer. Der er et busstoppested i nærheden hvis du foretrækker at tage en bus i stedet for en bil til Verona. Lokal turistskat betales på stedet.
Derfor skal du vælge Villa Gesi Relais
- Nærmeste lufthavn: 28 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering
Et hotel med charme og karakter