Rejser til Ponzano Veneto
Et af de største italienske modehuse og mest kendte tøjmærker i verden, United Colors of Benetton, har deres hovedsæde i Ponzano Veneto. Derudover er Ponzano dog ikke en by, som gør sig bemærket ude i verden. Den ligger omkring 6 kilometer fra Treviso og 30 kilometer fra Venedig. som tilgengæld er blandt Norditaliens mest kendte destinationer.
En rejse til Ponzano er da også først og fremmest en chance for at bo i en del af Italien med en masser af spændende udflugtsmål inden for kort afstand. Helt uden seværdigheder er selve Ponzano dog ikke. I og omkring byen ligger blandt andet et dusin venetianske villaer og paladser, der alle stammer fra 1500-1700-tallet.
Selvom det måske kun fornemmes i visse dele af byen, har Ponzano en lang historie. De ældste dokumenter, hvor Ponzano nævnes, stammer fra Middelalderen. Der var dog formentlig allerede beboelse her i oldtiden, da den romerske vej Via Postumia mellem Genova og Aquileia gik gennem netop dette område.
Romantiske kanalbyer og vingårde
Som base for en ferie har Ponzano i princippet alt, du behøver. Her er en håndfuld spisesteder og supermarkeder. Begge dele er der desuden adskillige af i de andre småbyer i området. Mange af dem er efterhånden næsten vokset sammen, så var det ikke for byskiltene, ville det faktisk være lidt svært at se, hvor de starter og ender.
Der kører adskillige rutebusser gennem Ponzano, som du for eksempel kan tage ind til Treviso. Nabobyen, der er kendt som "Lille Venedig", er da også et nemt udflugtsmål, som du sagtens kan besøge flere gange i løbet af rejsen til Ponzano. Her er flere interessante seværdigheder, som det er værd at bruge tid på såsom den smukke katedral. I den gamle bymidte, Buranelli, kan du bruge langt tid på at slentre rundt i de smalle gader og nyde stemningen på de smukke pladser og torve.
Rejser du til Ponzano Veneto, er det naturligvis også en oplagt chance for at lave en dagsudflugt til Venedig. Da du bor forholdsvis tæt ved, kan du tage dig god tid til at udforske denne unikke kanalby. Det fortjener den.
Udover disse populære udflugtmål kan det også anbefales at opsøge nogle af områdets mere ukendte perler. Lejer du en bil, kan du med udgangspunkt i Ponzano tage på opdagelse blandt mange hyggelige landsbyer og vingårde, som findes i Veneto-regionen.
Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Ponzano Veneto
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen