
Velkommen til
Agriturismo da Zeffi


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Agriturismo da Zeffi er omgivet af smuk natur i Italiens nordøstlige region, Veneto. Her bor du på en bondegård, som kombiner tradition og håndværk med økologiske valg og en bæredygtig tankegang, så både du og naturen nyder godt af dit besøg. Det er et førsteklasses sted at besøge, hvis du gerne vil slappe af i fred og ro, lære mere om produktionen i området og kombinere dette med spændende udflugter til større byer og turistmål.
Agriturismo da Zeffi blev til på grund af en ren kærlighedshistorie mellem Zefferina, en pige fra byen, som en sommer mødte Romeo, som voksede op blandt marker og gårde. Ud af den kærlighed fødtes drømmen om at skabe et hjørne til afslapning og velvære på landet i det nordøstlige Italien. Efter meget slid og hårdt arbejde voksede en bæredygtig gård frem, omgivet af det smukke landskab mellem bjerge, søer, floder og hav. Her hilser familien i dag gæster velkommen, som vil nyde en hyggelig og familiær atmosfære sammen med nye og gamle venner. Her kan du sænke skuldrene og fylde depoterne med velvære og komfort.
Lån en cykel og tag på opdagelse i landskabet
På Agriturismo da Zeffi er værelserne indrettet i en hyggelig stil med genbrugsmaterialer, som passer perfekt ind i omgivelserne. Værelserne kombinerer denne landlige stil med moderne komfort, så dit ophold bliver så behageligt som muligt. Hver dag kan du starte med et godt morgenmåltid, hvor der dækkes op med lokale produkter, hjemmelavede brød og kager samt kaffe, som giver energi forud for dagens oplevelser. Hvis du vil udforske nærområdet, kan du låne en cykel og begive dig ud i naturen på to hjul. Måske fører din vej forbi en vingård, hvor du kan stoppe op og deltage i vinsmagning? Eller måske cykler du forbi en lille by, hvor du kan slå dig ned på et lokalt trattoria?
Besøg Venedig med tog
Ønsker du at komme lidt længere væk og besøge nogle af områdets større byer og attraktioner, finder du den nærmeste togstation i Spresiano, ca. fem minutters kørsel fra hotellet. Herfra kan du fx køre til Venedig, en rejse, som varer ca. en times tid. Når du er nået frem, kan du se frem til at slentre rundt i en af verdens mest spektakulære byer, hvor gaderne de facto er kanaler, og husene er bygget på pæle i vandet. Venedig har en tendens til at imponere sine besøgende - og med rette - og byen byder også på flere hyggelige barer, hvor du kan nyde en Aperol spritz eller to. Drikken kommer nemlig fra selve byen.
Derfor skal du vælge Agriturismo da Zeffi
- Du ønsker en rolig og fredfyldt ferie på landet i Italien
- Du vil bo på et mindre agriturismo med en familiær atmosfære
- Du vil have mulighed for at låne cykler og tage på udflugt i det lokale landskab
- Du vil kunne komme til de større byer med tog
- Du vil gerne starte dagen med en god og veltilberedt morgenmad
Godt at vide om Agriturismo da Zeffi
Da Agriturismo da Zeffi ligger på landet, anbefaler vi, at du har bil/lejebil for at komme til og fra hotellet samt for at kunne komme rundt i området. Wi-Fi er gratis og er tilgængeligt i alle rum (med forbehold for ændringer). Giv venligst hotellet besked om dit forventede ankomsttidspunkt, da receptionen ikke altid er bemandet. Morgenbuffeten er tilgængelig alle dage mellem kl. 07.00-10.00 (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på hotellet.
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Agriturismo da Zeffi tilbyder 7 værelser i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettet i en landlig stil med naturlige farver og materialer. Sengene har madrasser og sengelinned af højeste kvalitet. Alle værelser har moderne faciliteter som TV, gratis Wi-Fi og aircondition. De private badeværelser har bruser med regnbruser, bidet og toilet.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Agriturismo da Zeffi. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Parking / Garage
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Hårtørrer
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Fonfa 32
31027 Spresiano
Koordinater
Breddegrad: 45.774751
Længdegrad: 12.241953
Kort og afstande
Afstand til centrum ca. 1.6 km
Besøg den meget spøjse og "ikke elektriske" forlystelsespark hos Osteria ai Pioppi ca. 11 km vis på kort
Treviso, Lille Venedig og Tiramisuens hjemby ca. 16 km vis på kort
Smag pragtfulde og liflige bobler i vindistriktet Prosecco ca. 17 km vis på kort
Tag til Venedig - Adriaterhavets dronning ca. 55 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden