Hotel Ai Due Fanali

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Bo godt og centralt i centrum af Venedig

Hotel Ai Due Fanali er pænt 3-stjernet hotel, med en lille tagterrasse, som ligger få meter fra Canal Grande og Venedigs hovedbanegård. Forholdet mellem pris og kvalitet er god, og en mere central beliggenhed er svær at finde.

På et lille malerisk torv, en såkaldt campo, der går lige ud til Canal Grande, ligger det lille Hotel Ai Due Fanali. Hotellet var oprindelig et anneks, som hørte til kirken San Simeone, og som bl.a. blev brugt som skole. Bygningen er i tre etager, og øverst oppe finder du den hyggelige tagterrasse, hvorfra du har en fantastisk udsigt over Venedigs tage, kupler og kirketårne. Det er også her du kan nyde din morgenmad, eller bare slappe af, efter en oplevelsesrig dag i den dejlige by - ja hvad kan man næsten ønske mere.

Hyggelig indretning

På torvet er der et lille afskærmet område med borde og stole, hvor du også er velkommen til at slå dig ned, og når du træder ind ad døren, kommer du direkte ind i den lille reception, hvor der også er en mindre opholdsstue. Indretningen er typisk veneziansk, og der er både søjler og fritliggende loftsbjælker, som er med til at understrege den hyggelige atmosfære. Har du brug for hjælp til at planlægge dine dage, eller til at bestille bord på en af byens mange restauranter, så kan personalet naturligvis også hjælpe med det.

God beliggenhed

Hotellets beliggenhed og indretning gør det meget attraktivt for førstegangsbesøgende i byen, men også for kenderne, der ønsker et hotel, som ikke ligger lige ud til de mest befærdede turistveje. Samtidig bor du et stenkast fra Canale Grande og stationen i Venedig, så det er let at komme rundt med offentlig transport, hvis fødderne skulle blive trætte. Forholdet mellem pris og kvalitet er rigtig godt i en by, hvor høje priser ellers ikke altid medfører god kvalitet.

Pæne og komfortable værelser

Hotellet har kun 16 værelser, så det er et lille hyggeligt sted, hvor du aldrig bliver et "nummer". Værelserne er ikke så store, men de er alle nydeligt indrettet og er blevet renoveret inden for de seneste år. Værelserne har minibar, wi-fi, værdiboks, aircondition, TV og telefon samt badeværelse med toilet, bruser eller karbad og hårtørrer.



Derfor skal du vælge Hotel Ai Due Fanali

  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • I by eller landsby

Hotel Ai Due Fanali er ikke tilgængelig i øjeblikket

Hotel Ai Due Fanali er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Jernbanestationen: ca. 500 m
  • Busterminalen på Piazzale Roma med busforbindelse til/fra lufthavnen: ca. 1.2 km
  • Den berømte Rialtobro: ca. 1.3 km
  • Markuspladsen med Markuskirken: ca. 1.9 km
  • Den gamle jødiske ghetto: ca. 1 km
  • Det elegante Dogepalads med den berygtede Sukkenes Bro: ca. 2.1 km
  • En af Venedigs smukkeste kirker, Basilica di Santa Maria della Salute: ca. 2.3 km
  • Arsenalet, Venedigs mere end 800 år gamle skibsværft: ca. 2.7 km
  • "Glas-øen" Murano: ca. 4.6 km
  • Venedigs Lido med sandstrand: ca. 6 km
  • Oplev den kosmopolitiske stemning i elegante Vincenza: ca. 70 km
  • Venedig Lufthavn: ca. 15 km (30m)
  • Treviso Lufthavn: ca. 41 km (40m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Ai Due Fanali. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Santa Croce 946
30135 Venice

Koordinater

Latitude: 45.4417
Longitude: 12.3267

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere