Escapeaway official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Santa Maria

Santa Maria ligger ved en bugt på sydspidsen af Sal, en af Kap Verdes ni beboede øer. Det er øgruppens mest populære rejsemål, og her du finder det bedste udvalg af hoteller og resorts samt gyldne sandstrande i en klasse helt for sig.

Det er primært disse fantastiske, kilometerlange strande og det solsikre klima, man rejser til Santa Maria for. Uanset sæsonen kan du her altid finde din egen uforstyrret plads ved det krystalklare, turkisblå Atlanterhav. Nærmest byen, hvor vandet typisk er mest roligt, er der mulighed for at leje solsenge og parasoller. Her er der heller ikke ret langt op til barer og spisesteder, når du trænger til en forfriskning.

Et afslappet surferparadis

Når du bevæger dig længere ud ad kysten mod pynten vest for byen blæser det typisk lidt op og bølgerne får hvide toppe. Her vil du ofte se talrige kite- og windsurfere blotre sig ude på vandet. De gode vindforhold til surfing ved Santa Maria er berømte, og tiltrækker surfere fra hele verden. Trods byens forholdsvis beskedne større har den derfor adskillige surfbutikker med udstyr til både profferne og nybegyndere. Vil du for første gang prøve kræfter med surfing, er der flere steder, som tilbyder undervisning. På grund af vinden og bølgerne er stranden ikke så velegnet til børn. Der er dog flag, som advarer i tilfælde af høje bølger og strøm.

Udover surfbutikker finder du oppe langs de brostensbelagte hovedgader mellem de pastelfarvede huse også et godt udvalg af restauranter, caféer og souvenirbutikker. Gå også gerne en tur hen til molen, hvor de lokale, små fiskerbåde ligger til med dagens fangst. I dag lever man i Santa Maria primært af turismen, men du fornemmer flere steder stemningen fra tiden, hvor saltsydning og fiskeri var nogle af de få indtægtskilder på Kap Verde.

Rejser du til Santa Maria, har du med andre ord alt, hvad du kan ønske dig til en afslappende ferie inden for kort afstand. Selvom du har din base på helt nede på sydspidsen af Sal, har du på en rejse hertil en oplagt mulighed for at udforske resten af øen. Du vil opleve, at til trods for at Sal på langs kun er 30 kilometer, er der stadig rig mulighed for at opleve helt autentisk landsbyliv.

Godt at vide

Seværdigheder

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Santa Maria