Rejser til Brac

Brac er den største ø i Dalmatien, regionen der blandt ferierejsende er kendt for sine mange skønne strande ved det krystalklare Adriaterhav og spændende, historiske byer. Den profil passer også på Brac, der også byder på et væld af stemningsfulde restauranter samt masser af aktiviteter og oplevelser for hele familien.

Kroatisk ø-idyl

I højsæsonen er der talrige afgange dagligt på færgeforbindelsen mellem den havnebyen Supetar på det nordlige Brac og Split på fastlandet. Turen over tager under en time. Det er det værd alene for at udforske den gamle bykerne, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.Men når du er der, er det også oplagt at udnytte de gode shoppingmuligheder i byen, der inkluderer alt fra mærkevarebutikker til farverige markeder. Der sejler ligeledes en passagerfærge fra Bol, den ældste og meget charmerende by på Brac, til naboøen Hvar.

Men det dog slet ikke sikkert du har lyst til at forlade Brac. Først og fremmest fordi du nemt kan bruge ferien på at udforske perlerækken af indbydende strande og badevige, der ligger omgivet af duftende pinjeskove rundt langs øens cirka 175 km lange kystlinje. Det inkluderer en af Kroatiens mest berømte strande, Zlatni Rat-stranden ved Bol, der ofte bruges til at promovere landet som rejsemål. Mange af strandene på Brac er børnevenlig takket være deres lave, klare vand. Desuden er der sjældent ret langt til nærmeste spisested eller iskiosk, hvis I trænger til en forfriskning i løbet af dagen.

Udflugter og aktiviteter

Når du ikke slikker sol på stranden og nyder det lune hav i fulde drag byder Brac desuden på mange aktivitetsmuligheder og seværdigheder. Vil du være lidt aktiv i ferien, er der for eksempel gode muligheder for både mountainbiking, vandreture og vingårdsbesøg rundt om på øen. Vandr gerne en tur op til øens højeste punkt, Vidova Gora (778 m.o.h.). Dine anstrengelser belønnes med en flot udsigt.

Sidst, men ikke mindst, venter der dig på en rejse til Brac naturligvis også mange spændende kulinariske oplevelser. Både ude i hyggelige kystbyer og længere inde i baglandet kan du således glæde dig til at prøve velsmagende, lokale specialiteter og retter fra resten af verden.

 

 

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Brac