Rejser til Orasac

Orasac ligger blot 15 kilometer fra Dubrovnik, et af Kroatiens mest populære rejsemål. Du har derfor de talrige historiske seværdigheder og kulturelle oplevelser, som 'Adriaterhavets Perle' byder på, inden for kort rækkevidde. Orasac giver dig dog ikke blot en bekvem base at udforske den berømte middelalderby fra. En rejse til denne smukt beliggende landsby, er en chance for at nyde alt det, som det sydligste Kroatien byder på.

Udsigt til Adriaterhavet og Elafitiøerne

Selve landsbyen Orasac, der har en næsten tusindårig historie, ligger oppe i de grønne bjerge en smule tilbagetrukket fra kysten. Her er der ingen turisthorder, men til gengæld fred og ro til at nyde den vidunderlige udsigt ned mod det azurblå Adriaterhav og de nærliggende Elafitiøer. Den kan du eventuelt nyde sammen med dit måltid på den hyggelige, familiedrevne restaurant, som er kendt for sin enkle, men velsmagende retter lavet på gode lokale råvarer.  Når du trænger til en dukkert, er der ikke langt ned til den skønne, familievenlige rullestensstrand med det klare vand, som også indbyder til snorkling. 

Der er masser af udflugtsmuligheder fra Orasac. Du kan for eksempel tage en bus ind til Dubrovnik og herfra sejle en tur ud til en af Elafitiøer eller Mljet for at opleve ægte ø-idyl. Men selvom de kystnære udflugtsmål er næsten uimodståelige, kan det også anbefales at udforske baglandet. Rejser du til Orasac, kan du i princippet godt komme omkring uden en bil. Men selvom der er et busstoppested på hovedvejen, som løber nedenfor byen, har du flere muligheder med en lejebil.

Med et par timers kørsel nordpå kan du for eksempel nå til Mostar inde i Bosnien-Herzegovina. Denne stemningsfulde bys vartegn er middelalderbroen Stari Most, som forbinder de to dele af byen. Kører du i stedet sydpå ned langs kysten kan du på en dagsudflugt fra Orasac krydse grænsen til Montenegro for at tage på opdagelse i Kotorbugten eller den charmerende hovedstad Budva.

Book rejsen til Orasac i dag

Brug søgemaskinen her på siden til at søge blandt vores hoteller i Orasac. Vi har nøje udvalgt dem for deres gode gæstebedømmelser. Kombinér eventuelt din bestilling med en flybillet til Zadar Lufthavn, den nærmeste. Du vælger selv om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Vil du have mest muligt ud af din ferie på øen, anbefaler vi, at du supplerer med en lejebil. Bestiller du det hele som én samlet pakkerejse, er den sikret af Rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Orasac