Rejser til Slatine

Slatine er en lille, malerisk fiskerby på nordøstkysten af øen Ciovo i det centrale Dalmatien. Byen ligger overfor livlige Split på fastlandet, hvortil der om sommeren er direkte bådforbindelse. Derudover er der, året rundt, 10-15 minutters kørsel mod vest en broforbindelse fra Ciovo over til Trogir og fastlandet. Du har derfor rig mulighed for at tage på tur til nogle af Kroatiens mest kendte attraktioner. Rejser du til Slatine, er det dog slet ikke sikkert, at du har lyst til at forlade byen - i hvert fald ikke dens strande.

Perfekt til en fredfyldt badeferie

Der er adskillige strande omkring Slatine, men hovedstranden strækker sig fra den lille havn i centrum østpå. Her er der altid god plads til at finde sig en plads i solen og bade i det turkisblå, krystalklare hav. Foretrækker du endnu mere fredfyldte og uspolerede omgivelser, kan det anbefales at fortsætte helt ud til Kava-stranden på den østligste del af øen. Her er ganske vist ikke de samme gode faciliteter inden for kort afstand, men til gengæld er her utroligt naturskønt.

De lækre strande omkring byen har naturligvis gjort Slatine til et yndet rejsemål. Men selvom byen derfor er vokset lidt i omfang med opførslen af nye hoteller og ferielejligheder de seneste årtier, er Slatine stadig kendetegnet ved den oprindelige fiskerbys fredelige atmosfære. Den er derfor det perfekte sted at rejse til for familier og dig, som både vil slappe af uden for mange forstyrrelser og have spændende udflugtsmål inden for kort afstand.

Nede omkring den gamle havn finder du flere spisesteder, hvor du kan nyde lokale specialiteter. Det dalmatiske køkken er især præget af fisk og skaldyr med grøntsager, men der er naturligvis også velkendte, internationale favoritter på menuen. Der er udendørsservering flere steder, så du kan betragte udsigten og havnens liv, mens du nyder dit måltid.

Der er kun et enkelt mini-marked og en bager i Slatine. Vil du have flere shoppingmuligheder, er den korte afstand over vandet til Split en fordel, når du rejser til Slatine. Tilsvarende finder du masser af dagligvareforretninger og spisesteder i Trogir, der ligger knap 8 kilometer mod vest. Selv hvis du ikke har brug for at handle, bør du da også afsætte noget af ferien til at besøge både Trogir og Split. Det er ikke uden grund, at begge disse charmerende byer er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Velkommen til Slatine med Escapeaway, vi er specialister i rejser, hvor du bor på nøje hoteller nøje udvalg for deres gode gæsteanmeldelser. Når du rejser med os, bestemmer du selv rejsens længde. Hvis du for eksempel ønsker at kombinere flere forskellige hoteller for at opleve mere af Kroatien på en rundrejse, er det naturligvis også muligt.

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Slatine