Rejser til Sudurad

Sudurad er idyllisk fiskerlandsby på østsiden af øen Sipan, den største af Elafitiøerne lige vest for Dubrovnik. Fra Sudurad er der daglige færgeforbindelse til de mindre naboøer og den berømte middelalderby inde på fastlandet. Sipan og i særdeleshed Sudurad modtager da også mange besøgende på dagsudflugtsmål fra Dubrovnik.

Et idyllisk ø-paradis

Når de fleste af disse sidst på dagen drager videre, sænker roen sig igen over byen. Så kan du nyde freden i den stemningsfulde fiskerby med en slentretur langs havnepromenaden eller slutte dagen af på en af de hyggelige restauranter. Her er der lækre, lokale retter på menuen og mulighed for at smage øens egne vine. Der er også rig mulighed for at tage en dukkert i det krystalklare vand i Sudurad. Flere steder ud langs havnepromenaden giver trapper nem adgang til vandet, ligesom der er en stenstrand tæt ved bymidten.

Når du rejser til Sudurad, er det afslappende liv ved vandet naturligvis fristende og kan sagtens fylde en stor del af ferien. Men vil du også gerne være lidt mere aktiv, er resten af øen rig på vandre- og cykelstier. De fleste af disse er godt skiltet og hele familien kan være med. Skal der brændes noget energi af, kan I for eksempel tage den cirka 5 kilometer lange tur over til øens anden by, smukke Sipanska Luka. Der er dog også mange kortere ruter. Ved Sudurad kan det for eksempel anbefales at gå rundturen op omkring den lille kirke, hvorfra der en fantastisk udsigt ud over øen og det azurblå Adriaterhav. Dine ture kan naturligvis også gå gennem olivenlunde og vinmarker ud til nogle af de små bugter rundt om på øen, hvor du finder små, uforstyrrede strande.

Den skønne ø-idyl, du kan nyde på en rejse til Sudurad, kan nemt kombineres med en tur over til fastlandet og et af Kroatiens mest kendte rejsemål; Dubrovnik. Her er der rigeligt at se og opleve til en hel dagstur. Tag også badetøjet med. Der er badestrande i gåafstand af den gamle by.

Book en rejse til Sudurad i dag

Brug søgemaskinen her på siden til at søge blandt vores håndplukkede hoteller i Sudurad og på resten af Sipan. Kombinér med en flybillet til øens internationale lufthavn ved Dubrovnik. I vores søgemaskine kan du selv vælge om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Når du booker din rejse, som en samlet pakkerejse, er den sikret af Rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Sudurad

Hvad siger gæsterne i Sudurad?

9,2
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 5 anmeldelser