Rejser til Sumartin

Den lille fiskerlandsby Sumartin ligger ved en bugt på den sydøstlige kyst af øen Brac. Herfra er der færgeforbindelse til Makarska på fastlandet. Sumartin er den yngste landsby på øen. Den blev således først grundlagt i 1646 af  Franciskanermunke, gråbrødre, som var på flugt fra ottomanerne inde på fastlandet. De efterfølgende år voksede byen, da de som var flygtet sammen med munkene, begyndte at dyrke jorden og ikke mindst fiske i det omkringliggende hav. Målt på antallet af indbyggere var Sumarin i mange år byen med flest fiskerbåde på Brac.

Over land var forbindelsen til Sumartin fra resten af Brac i mange år til gengæld ikke ret gode. Trods øens beskedne størrelse levede befolkningen i Sumartin derfor lidt isoleret og bevarede mange af de traditioner og dialekten, som de havde bragt med sig fra fastlandet. I dag er det også stadig den smukke kirke og klosteret, som tegner byens profil fra vandet.

Afslappet landsbystemning og idylliske badevige

Den intakte landsbystemning og den idylliske beliggenhed ved det krystalklare, turkisblå hav gør Sumartin perfekt til en fredelig ferie væk fra den travle hverdag. Omkring byen er adskillige uimodståelige sand- og stenstrande, hvor du næsten altid kan finde et stille hjørne for dig selv.

Der er et begrænset, men godt udvalg af spisesteder nede ved havnen i Sumartin. Her kan du nyde alt godt fra havet eller en lækker pizza, mens du beundre udsigten over de små både, som ligger og vugger i den gamle havn. Nede ved havnefronten finder du også byen købmand, hvor du kan få de fleste daglige fornødenheder. 

Det er næsten umuligt ikke at blive begejstret for Sumartin, som trods en spirende turisme har formået at bevare den lille fiskerlandsbys autentiske atmosfære. Dette er ikke et sted, som man rejser til for nattelivets skyld eller for at shoppe. Her vil ferien typisk i stedet gå med blot at udforske de omkringliggende badevige og strande. Forlystelsesparker er der ingen af, men til gengæld indbyder det klare, lune vand til snorkling.

Rejser du til Sumartin, kan det dog også anbefales at sætte noget af ferien af til at tage på udflugter. Det tager for eksempel kun en halv times tid at køre ned til Bol, den ældste by på Brac, som ligger midt på øens sydkyst. Husk badetøjet så du kan tage en dukkert fra den nærliggende Zlatni rat, en af øens mest kendte strande. Da Brac ikke er større end den er, kan du selv fra Sumartin sagtens nå rundt ud til alle hjørner af den på en dagstur for at udforske øens mange hyggelige landsbyer og skønne badevige.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af de håndplukkede hoteller, du finder i vores program for rejser til Sumartin.

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Sumartin