Escapeaway official logo
Med udsigt over mariaen og den gamle by Hvar ligger Adriana Hvar Spa Hotel med sin pragtplacering i gåafstand til alt

Velkommen til

Adriana Hvar Spa Hotel

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Hvis du aldrig før har besøgt øen Hvar i Kroaten, så har du en vidunderlig oplevelse i vente. Og har du til gengæld været her før på en tidligere ferie, så vil du helt sikkert ønske at komme tilbage igen. Hvar er blevet udnævnt til "Europas bedste ø" af Conde Nast Traveller Readers Choice Awards, og det er nemt at forstå hvorfor. Øen byder på alt det, du kan ønske dig på en skøn ferie - sol, svømmeture, smuk natur, skjulte bugter, krystalklart vand, historiske byer, masser af restauranter og festligheder, hvis du vil. Med en perfekt beliggenhed midt i Hvar by og med udsigt til den smukke marina ligger Adriana Hvar Spa Hotel. Det er et lækkert SPA-hotel, der skaber skønne rammer for din sommerferie. Velkommen til Hvar og Adriana Hvar Spa Hotel.

Adriana Hvar Spa Hotel er en del af "Stories - Croatian Unique Hotels" , en forening med 17 nøje udvalgte, unikke luksus-hoteller i Kroatien, og medlemsskabet siger meget om hotellets niveau. På Adriana Hvar Spa Hotel kan du se frem til at bo i romantiske og smukt indrettede værelser og suiter, der byder på det lille "ekstra". Med den bedste placering midt i Hvars lystbådehavn har du udsigt til de små både og de luksuriøse yachts, og har dit værelse balkon, så kan du nyde udsigten til de betagende solopgange og solnedgange. Hvars store udbud af restauranter ligger i kort gåafstand fra hotellet, og du kan også vælge at blive på hotellet og udforske restauranten, der serverer gode Middelhavsretter af høj kvalitet. Maden ledsages af gode vine og en smuk udsigt. 

Dagene kan du blandt andet tilbringe på en af Hvars strande, der strækker sig langs kysten og bare venter på at blive opdaget. Personalet på Adriana Hvar Spa Hotel er klar med gode anbefalinger til de bedste bugter og private strande i nærheden. Du kan også tage på en sejltur til en af de mindre øer ud for Hvar. Er du til en hjemmedag på hotellet, så er hotellets SPA et besøg værd. Sensori SPA er hele 1600 kvadratmeter stor og ligger på hele 6 etager. Her er flere luksuriøse behandlingsrum, forskellige typer saunaer, afslapningsrum, swimmingpool og fitness. Benyt lejligheden til at starte dagen med en skøn massage, så du er klædt godt på til alle dagens spændende oplevelser og indtryk. 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Adriana Hvar Spa Hotel har 59 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er elegant indrettede i lyse farver og med møbler og sengetilbehør af høj kvalitet. Værelserne har faciliteter som Wi-Fi, minibar, TV og aircondition. Badeværelset har brusebad og/eller badekar, badekåbe, tøfler, toiletartikler og hårtørrer. Nogle værelser har balkon. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Vigtige oplysninger

Gratis Wi-Fi findes på hotellet. Morgenmad serveres mellem kl. 07:00-10:30. Receptionen hjælper gerne med at booke aktiviteter og bord på restauranter i området. Aktiviteter som eksempelvis behandlinger i SPA'en koster ekstra og skal bookes/betales direkte på hotellet.

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Adriana Hvar Spa Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Wi-Fi

Restaurant

Mulighed for hav- eller søudsigt

Parking / Garage

Hotelbar

Indendørs pool

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Træningsrum

Spa / Wellness

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Obala Fabrika 28

21450 Hvar (city)

Koordinater

Breddegrad: 43.172292

Længdegrad: 16.439475

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 1 km

  • Afstand til centrum ca. 0 m

  • Stari Grad Plain ca. 21 km vis på kort

  • Stari Grad Plain ca. 22 km vis på kort

  • Kroatiens næststørste by Split med den gamle bydel på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv ca. 61 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Oplev den hyggelige by Hvar fra dette hotel, som ligger lige ved havnen - nabo til de luksuriøse yachter. Herfra kan du nemt gå til flere af byens restauranter, strande og seværdigheder. På dette hotel har du mulighed for at bestille både værelser, og suiter med terrasse.

region image

Palace Elisabeth, Hvar Heritage Hotel ligger blot nogle få skridt fra byens mest symbolske attraktioner. Her kombineres en elegant fortid med en luksuriøs nutid. Se frem til afslappede dage på terrassen, dyp i indendørspoolen og gode middage i restauranten.