
Velkommen til
Villas and Apartments Mlini


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Fra hovedvejen kører du ad en mindre vej, som snor sig, indtil du til efter et par minutter ser landskabet åbne sig fra forruden – WOW, hvor er her stemningsfuldt, her er gemmestedsfaktor! Du kan ikke komme tættere på rivieraen, og allerede ved første øjekast tænker jeg: Her ville jeg ikke have noget imod at blive ”fastligger”. Foruden de turkise nuancer fra havet er den smalle hovedgade dækket med forårsgrønne pinjetræer og de små kalkstenshuse ligger side om side som ’kystens perler’.
På samme matrikel findes der villaer og lejligheder (på modsatte side af vandmøllen) med plads til en familie på fire eller vennepar. Du får mere en følelse af at bo i en lille landsby i landsbyen med anlagte stier, der meget naturligt forbinder begge områder.
Det skal ikke være nemt: ) Men det hører vist under kategorien ”luksusproblem” at skulle tage stilling til, om dagen skal tilbringes ved swimmingpoolen eller i vandkanten på den lille rullestensstrand. Eller endnu bedre: Gør begge dele, for rent faktisk ligger swimmingpoolen (der deles af hotellet, villaerne og søsterhotellet) næsten helt ned til havet, så hvis du i løbet af dagen skifter mening, så er det nemt at slentre om på modsatte side.
Hvis du gerne vil udforske, hvad der ligger på den anden side af Mlini-bugten, så kan du en dag eller aften skifte badetøflerne ud med et par almindelige sko, for du kan langs promenaden komme til nogle af kystens øvrige landsbyer, f.eks. Srebreno, der ligger ca. 1 km fra hotellet. Her er der netop åbnet et nyt shoppingcenter, hvis det skulle have interesse for nogen i selskabet: ) Her findes også caféer, barer og restauranter, hvis du gerne vil have lidt afveksling på menukortet. Fortsætter du videre i samme retning, så ankommer du til Dubrovnik efter ca. 8 km. Dog fortsætter promenaden ikke hele vejen ind til Dubrovnik, men det som sagt muligt at tage turen til fods – eller tillade dig selv at være en smule magelig og hoppe på en taxa.
Glæd dig til…
- At holde ferie med stort F i et lille fiskerleje med direkte adgang til det turkisblå hav
- Du bor blot en halv time fra Dubrovnik lufthavn, og det er ikke nødvenligt med en lejebil
- I landsbyen Mlini har du et lille udvalg af tavernaer, konobas, pizzeria og en strandbar
- Det er nemt at tage lokalbussen til Dubrovnik med sin fantastiske historiske bydel
- Und dig selv at tage på en eller flere bådudflugter og besøg nogle af de mange småøer
- Det kunne f.eks. være Supetar, Bobara og Mrkan, som du også har udsigt til fra Mlini
- I øvrigt kan du nedenfor læse mere specifikt om faciliteterne, der hører til hotellet
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Villaerne og lejlighederne ligger ca. 2 minutters gang fra hotellet (nøgleudlevering på Astarea, hvis faciliteter også kan benyttes), bygget i forskellige niveauer tæt på havet (nogle har havudsigt, mens andre har mod haven og grunden).
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
De udendørs pools tilhørende Hotel Astarea er sæsonåbne 15/5-30/9, nøjagtige datoer afhænger af vejr og vind. Som gæst på Villas and Apartments Mlini har du adgang til faciliteterne på nabohotellet Astarea.
Bemærk, at selvom Mlini er en stille, lille landsby, så kan det ikke undgås, at der i den travleste højsæson er et andet tempo, da mange mennesker fra de tre hoteller er samlet i samme område. Morgenmad kan tilkøbes direkte på stedet, hvis dette ikke er inkluderet i dit ophold. Morgenmad og middagen serveres i restauranten på Hotel Astarea. I lejlighederne indgår der sengelinned, håndklæder, viskestykker m.m. som udskiftes en gang ugentligt, ligesom rengøringen efter end ophold er inkluderet i rejsens pris.
Turistskat betales på stedet.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villas and Apartments Mlini. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
Tekøkken
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Setaliste Marka Marojice 34
20207 Mlini
Koordinater
Breddegrad: 42.621293
Længdegrad: 18.209253
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 50 m
Afstand til centrum ca. 150 m
Strand og palmer ved Kupari ca. 2.2 km vis på kort
Den populære sommerby Plat ca. 3 km vis på kort
Kroatiens sydligste kystby, Cavtat, med sine græske aner ca. 10 km vis på kort
Den gamle bydel i Dubrovnik ca. 11 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden