
Velkommen til
Hotel Villa Dvor


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Det familiedrevne Hotel Villa Dvor ligger med den lokale kolorit og hyggelige ”landsbystemning” udenfor døren – her i kystbyen Omis er der nemlig ikke ligeså mange hoteller sammenlignet med andre langs den dalmatiske kystlinje. Det betyder ikke, at du skal gå på kompromis med strand, butikker, restauranter og natur – nej, du får faktisk ’hele pakken’. Som prikken over I’et, så ligger Split lufthavn kun ca. 45 min. kørsel væk, og derfor er det lidt af en positiv joker, at du nu er heldig at kunne bestille din ferie hertil med Hideaways.
Det er lidt af et tilfælde, som det mange gange er, når vi får muligheden for at tilbyde dig et nyt hideaway. Faktisk er det under en rejsemesse i Berlin, at jeg møder Ante, som er repræsentanten for Villa Dvor udadtil. Vi falder godt i snak, og jo mere, han fortæller, og jo mere han hører om Hideaways, så bliver vi ret hurtigt enige om, at det kunne blive et spændende samarbejde.
Service, service, service...
– og beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Fordi at vi er overbeviste om, at ”vi” kunne være et godt match, er, at Ante og hans kollegaer går hele vejen for sine gæster – der er altid et smil og hjælp at hente under ferien, og det gælder også, hvis du ønsker gode råd til udflugter og oplevelser til lands eller til vands.
Det er ’det lille ekstra’, som jeg er blevet lun på – for i dag er det ikke længere en selvfølge, at værterne tager sig så god tid til sine gæster, men det gør Ante og hans team.
Når det er sagt, så er det også beliggenheden, der er et stort plus. For du vil føle at have en ”naturpark” i baghaven – med de knejsende Dinara-bjerge og den stille, flydende Cetina-flod. Hvornår har du sidst boet sådan? Derudover har du Omis centrum ca. 300 m. fra Villa Dvor – og stranden finder du ca. 650 meter derfra.
Derfor skal du vælge Hotel Villa Dvor
- Hvis du søger et hotel med sin helt egen personlighed
- - og hvor der ikke er nogle fine fornemmelser, men derimod gæstfrihed af libitum
- Med en beliggenhed ved flodens udmunding og bjergene i baggrunden
- Hvor du nemt kan tage på dagsture med lejebilen – f.eks.:
- Kulturbyen Split, øen Brac, kystbyen Markaska, historiske Trogir m.fl.
- Desuden er hotellets restaurant ’Knez’ et meget populært spisested
- - og mange ingredienser dyrker de selv i køkkenhaven
- Faktisk har de på menuen opskrifter, der er mere end 400 år gamle
- Hvis du er en aktiv feriegæst, så er der mulighed for både kanosejlads…
- - men også vandring, cykling o.s.v. (få råd og vejledning fra hotellets personale)
Godt at vide om Hotel Villa Dvor
Lokal turistskat betales på stedet. Mulighed for at benytte hotellets parkering (evt. mod betaling). Hotel Villa Dvor henvender sig til gæster, der ikke søger nogen former for luksus, men som derimod ønsker en særlig beliggenhed og en personlig og venlig service.
Hvis du bestiller en pakkerejse med fly via Hideaways til Villa Dvor, så kan du i bestillingsprocessen se priser for billeje og evt. transfer til og fra lufthavnen.
Da Villa Dvor ligger på en forhøjning (og dermed forkæles med de gode udsigter), så er der relativ mange trapper ned til byen.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotel Villa Dvor har i alt 26 værelser fordelt på forskellige typer – og det er ikke så meget størrelsen, der ændrer noget, for de er relativ små (15-18 m2), men det er derimod de udendørs fristelser, der gør forskellen – altså muligheden for at vælge med balkon eller terrasse (størrelsen varierer) og bjergtagende udsigter mod enten havet (skærgården) eller floden Cetina.
Så jeg vil helt klart anbefale dig at vælge et værelse med garanti for udeområde og udsigt – det er det hele værd at kunne sidde på sin balkon og nyde naturen på så tæt hold.
Standarden er jævn – ikke nogle fine dikkedarer, og der har heller ikke været en indretningsarkitekt forbi. Men her er, hvad der skal være – hverken mere eller mindre.
Faciliteter på værelserne:
- Queensize-seng (mindre dobbeltseng)
- LCD-satellit-TV
- A/C
- Gratis WiFi (forbindelse kan være svingende)
- Minibar
- Safetyboks
- Badeværelse m. bruseniche el. badekar
- Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Villa Dvor. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Mosorska Cesta 13
21310 Omis
Koordinater
Breddegrad: 43.446797
Længdegrad: 16.691794
Kort og afstande
Kroatiens næststørste by Split med den gamle bydel på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv ca. 25 km vis på kort
Diocletian's Palace, det historiske centrum i Split en livlig bydel med restauranter, caféer og butikker ca. 26 km vis på kort
Smag på de lokale vine hos Putalj Winery ca. 30 km vis på kort
Trogir, en havneby med en rig kulturarv ca. 46 km vis på kort
Biokovo Nationalpark ca. 64 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Villa Mama Apartments
9,5
Fremragende
Smukke rustikke lejligheder i det centrale Omis i Kroatien. Central beliggenhed midt i byen, tæt på butikker og restauranter og kun 170 meter til stranden.

Villa Miramar
9,1
Fremragende
Oplev den smukke kyststrækning syd for Omis i Kroatien. Her bor du i et fredeligt område med adgang til en lille strand med rullesten, hvor du kan slikke sol og tage et forfriskende dyp. Hotellet tilbyder morgenmad hver morgen og har også en a la carte restaurant.