Escapeaway official logo

Velkommen til

Hotel Korkyra

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Åh… Kroatien! Hvilket fantastisk rejseland. Her bydes du velkommen med åbne arme og et stort smil af de lokale. Det er vel at mærke ikke noget påtaget smil, men et smil som de bærer i deres DNA. Kroaterne er vel et af Sydeuropas mest hjertevarme befolkninger, og de bærer det med karakter. På øen Korcula er det ingen undtagelse – også selvom de hævder, at det netop er herfra, at selveste Marco Polo stammer fra (og nej, ikke bare som tilflytter). På Hotel Korkyra kommer du tæt på det, der er essensen af Kroatien: Vandet, gæstfriheden og ’la dolce vita’.

Hotel Korkyra er perfekt for dig, der søger et helle og gemmested, uden at du behøver at undvære hverken kystens behagelige og sagte liv og leben og bademulighederne. Her bor du nemlig på øen Korcula’s vestlige side i en lille bugt, hvor du er i gåafstand til restauranter og lokalt islæt langs kysten. Noget, som vores gæster værdsætter højt. Byen Vela Luka har ca. 4500 indbyggere og ca. 2500 årlige solskinstimer. Den, altså byen, hører under Det sydlige Dalmatien og dermed Dubrovnik som ’hovedstad’, selvom Korcula-øen i sig selv er sin helt egen og har sin egen hverdag – sådan er det på øer, de er oftest meget selvstændige og har sin helt egen kultur. 

Derfor skal du vælge Hotel Korkyra

  • Du bor på skønne Korcula – øen, som Marco Polo siges at stamme fra
  • Selvom du er på en ø, så kan du nemt komme med lejebil t/r Dubrovnik
  • Omgivet af den smukke, kroatiske skærgård kan du lave ø-hop som udflugt
  • - f.eks. øen med naturreservatet Lastovsko Otocje eller en dagstur til Split
  • Hotel Korkyra har en ideel beliggenhed i gåafstand til caféer og restauranter
  • Tag båden til den lokale ”strand” (fast plateau) på modsatte side af bugten
  • - eller lad hotellet arrangere en beach day på naboøen, Proizd, inkl. frokost
  • Lej en cykel og kør rundt på Korcula – en ø, du ikke kan undgå at falde for
  • Her er gode muligheder for vin- og olivensmagninger omkring på øen

Godt at vide om Hotel Korkyra

Faktisk har Hotel Korkyra en perfekt kombination. For du bor helt ud til vandet. Du bor i en mindre kystby, hvor du kan gå til andre restauranter, og du bor på et hotel, hvor du nemt kan være ”vandhund” da Vela Luka er omgivet af vand. Her er flere muligheder for at sole og trække i badetøjet, men blot vær opmærksom på, at det ikke er sandstrand, men derimod badeplateauer.

Herligt! At kunne gå til andre restauranter, når sulten melder sig i løbet af dagen er helt sikkert en fordel og noget, som vores gæster værdsætter højt, når de holder ferie. Du bor nemlig i lille, hyggelige Vela Luka, der på trods af sin relativ kleine størrelse har et ganske pænt udvalg for at kunne tilfredsstille ganen. Da Hotel Korkyra ligger ud til havnepromenaden, så vær opmærksom på, at her kan være lokal trafik i dagens løb – det burde ikke være forstyrrende, men da støj opleves meget individuelt, så vil jeg blot gøre opmærksom på, at du ikke har de udendørs arealer foran hotellet helt for dig selv: )

Jeg vil anbefale dig at tage opholdet med morgenmad – ikke med halvpension, som i tillæg består af aftensmad. For det er ikke noget gastronomisk mesterværk, men et solidt måltid, der passer til de flestes smag, og dermed ikke vækker dine sanser til live – til gengæld har du som sagt flere restauranter i byen inden for gåafstand.

 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Værelserne lever op til den standard, som moderne rejsende ønsker – hverken mere eller mindre, og det skal du egentlig bare tage som et godt tegn. Her er, hvad der skal være. Selvom de 58 værelser ikke er personligt indrettede, så fremstår de alligevel nydelige i deres fremtoning.

De har alle faciliter som:

  • Badeværelse m. bruseniche el. kar (kan være glasfacade)
  • Hårtørrer
  • Kosmetikspejl
  • Et mindre skrivebord
  • Safetyboks og minibar
  • Telefon og radio
  • Fladskærms-TV
  • Internetadgang (forbindelse kan variere)

Flere værelser mod poolen har også et lille ”repos” (lille balkon), hvor badetøjet kan hænge til tørre efter en dag i swimmingpoolen eller i den azurblå skærgård. Her er ikke nogen bestemt udsigt fra værelserne - flere vender mod poolområdet, mens andre vender ud mod kystvejen og lystbådene, hvorfra du har udsigt over havet - andre igen kigger mod Vela Lukas  husgavle og facader. Har du et specifikt ønske, så kan du efterlade et ønske sammen med din bestilling på hjemmesiden (dog uden at det kan bekræftes fra hotellet).

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Korkyra. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Mulighed for hav- eller søudsigt

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Træningsrum

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Obala 3 Br. 21

20270 Vela Luka

Koordinater

Breddegrad: 42.961285

Længdegrad: 16.714979

Kort og afstande

  • Charmerende Blato ca. 11 km vis på kort

  • Øen Korcula ca. 18 km vis på kort

  • Den hyggelige havneby Brna ca. 23 km vis på kort

  • Naturparken Lastovsko otocje ca. 38 km vis på kort

  • Kroatiens næststørste by Split med den gamle bydel på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv ca. 87 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden