Escapeaway official logo
Udsigt til både på havet og den historiske by Rovinj i Istrien, Kroatien

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til solrige Istrien

Den vidunderlige Istrien ved Adriaterhavet i Kroatien har i mange år været et stort turistmål. Alligevel har denne solrige halvø bevaret sin oprindelige charme. Og netop det er grunden til, at så mange rejsende bliver hovedkulds forelsket i området.

De gamle, små kystbyer med huse, der ligger tæt sammen omkring de smalle gader, og kirkens maleriske klokketårn som det højeste punkt, giver dig en fornemmelse af at være på eventyr i fordums tid.

Når du bevæger dig lidt væk fra kysten, vil du opleve mere af "det ægte Kroatien". Den smukke natur, middelalderbyerne på bakketoppene og de gamle, rustikke stenhuse vil uden tvivl charmere dig, når du bevæger dig rundt i Istrien.

Små, smukke byer som Motovun ligger på bakketoppene i det naturskønne landskab i Istrien i Kroatien.

Små, smukke byer som Motovun ligger på bakketoppene i det naturskønne landskab i Istrien i Kroatien.

Korte fakta om Istrien

Geografi og befolkning

Istrien er Adriaterhavets største halvø og ligger mellem Kvarnerbugten og Triestebugten. Den tilhører hovedsageligt Kroatien, men dele af den ligger i Slovenien og Italien. Blandt de største byer i den kroatiske del af Istrien er Pula, Rovinj og Porec. Traditionelt er Istrien et etnisk, kulturelt og sprogligt kludetæppe, hvor både kroatiske, slovenske, italienske og østrigske påvirkninger har gjort sig gældende gennem historien.

Klima

Istrien har et varieret klima, kontinentalt inde i landet og middelhavsklima langs kysten. August er den varmeste måned (25 °C), mens februar er den koldeste (11 °C). Kystbyerne Pula og Rovinj er blandt de varmeste områder.

Historie

Istrien har været beboet siden oldtiden og er opkaldt efter den illyriske stamme Histri, der boede i området i romertiden. Romerne erobrede området i 177 f.Kr., og gennem historien har Istrien været under blandt andet Venedig, Østrig, Italien og Jugoslavien. Efter opløsningen af Jugoslavien i 1991 er det i dag en del af Kroatien og kendt for sin rige historie og kulturelle arv.

Rovinj, med kirken midt i byen, er kendt som Istriens perle i Kroatien.

Rovinj, med kirken midt i byen, er kendt som Istriens perle.

Oplev sydlandsk charme i Istriens kystbyer

Langs kysten venter charmerende strande og små bugter, perfekte til en rolig dag ved havet. Strandene består oftest af småsten, ikke sand. Selvom Istrien har meget turisme, har kystbyerne formået at bevare sin unikke karakter.

Det romerske amfiteater Pula Arena er den største seværdighed i Pula i Istrien i Kroatien.

Det romerske amfiteater Pula Arena er den største seværdighed i Pula i Istrien i Kroatien.

Pula

Pula er Istriens største by og kendt for spændende romerske seværdigheder, især det imponerende og et af verdens bedst bevarede romerske amfiteatre, Pula Arena. Byen har også flere romerske ruiner, museer, en katedral og Kroatiens største akvarium.

Rovinj

Rovinj med sine stejle brostensgader og farverige huse er en af Istriens mest charmerende og mest besøgte kystbyer. Byens vartegn er Eufemia-katedralen, der med sit 60 meter høje klokketårn troner over den gamle bydel. Her kan du nyde udsigten over havet og de 19 øer, der udgør Rovinj-øgruppen. Derudover er der flere historiske bygninger og museer, der er værd at udforske.

Porec

Porec er en næsten 2000 år gammel by med spor efter godt bevarede romerske byplaner. De to hovedgader Decumanus og Cardo Maximus er bevaret i sin oprindelige form, det samme med det romerske torv Marafor. Byen er mest kendt for Eufrasius-katedralen, der står på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan du slentre i historiske gader og opleve arkitektur fra både romersk og venetiansk tid.

Hum - verdens mindste by

Hum i Istrien er kendt som verdens mindste by med kun 30 indbyggere. Den ligger smukt på toppen af en højde, har to gader og to kirker omgivet af gamle bymure. Byen har rødder tilbage til 1102 og seværdigheder som et klokketårn fra 1552 og en kirke med nogle af de ældste kroatiske skrifttegn.

Panoramaudsigt over byen Porec i Istrien i Kroatien

Panoramaudsigt over byen Porec i Istrien i Kroatien

Smag dig gennem Istrien

Istrien er et paradis for madelskere med gårdsrestauranter, der serverer lokale retter inspireret af Middelhavet og Norditalien. Regionen byder på råvarer i topklasse som hvide trøfler, asparges, olivenolie, fisk, skaldyr og hjemmelavede pastaretter.

Hvide trøfler er specialiteten, der er tilgængelig i sæsonen september-december, og i oktober fejres "Trøffeldagene" i landsbyen Livade, der ligger tæt på Motovun. Nyd et måltid med lokal ost, skinke og rødvin – en oplevelse af ægte istrisk madkultur.

Istrien i Kroatien – med smag af Italien

Istrien har både gastronomi og kultur, der minder om Italien, og det er ikke tilfældigt. Halvøen var under italiensk styre fra 1918 til 1945, og den italienske indflydelse lever videre i sprog, mad og arkitektur. Her mødes kroatisk og italiensk arv i en spændende blanding.

Brostensgade i Hum, verdens mindste by, i Istrien i Kroatien.

Brostensgade i Hum, verdens mindste by, i Istrien i Kroatien.

Velkommen til Istrien med Escapeaway

Hos os kan du planlægge og skræddersy din rejse med fly og nøje udvalgte hoteller, lige som du ønsker.

Vi anbefaler også, at du lejer en bil for at få maksimal mulighed for at udforske alle de smukke steder, der findes rundt omkring i Istrien.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Istrien som rejsemål

Kortvisning