Rejser til Baderna

Baderna er en fredelig, lille landsby med blot et par hundrede indbyggere. Den ligger inde i landet omkring 13 kilometer øst for kystbyen Porec, et af Istriens mest populære rejsemål. Du har derfor et godt udgangspunkt for at udforske nogle af halvøens mest kendte seværdigheder, men kan samtidig trække dig lidt tilbage fra de mest hektiske områder, når dagen går på hæld.

Fredelig landsby med god beliggenhed

Baderna var tidligere et vigtigt trafikknudepunkt, men efter en motorvej blev anlagt et par kilometer mod øst, er meget af trafikken ført  uden om byen. Det er dog stadig et godt sted at slå sig ned for ferien, hvis du ønsker at udforske resten af Istrien på udflugter. I de senere år er flere og flere af byens gamle villaer da også blevet omdannet til ferieboliger. Sammenlignet med feriebyerne ude langs kysten, vil du på en rejse til Baderna dog stadig opleve meget af den oprindelige kroatiske landsbystemning.

Denne del af Istrien er ret flad, men da byen ligger på en lav bakke, så flere steder er der alligevel en fin udsigt over landskabet. Sammen med de mange træer rundt om i byen og nogle små olivenlunde gør det byen meget tiltalende. Trods sin ret beskedne størrelse er der både en lille købmand og et par gode spisesteder i Baderna. Har du en bil, hvilket må anbefales her, tager det desuden ikke mange minutter at køre ned til kysten, hvor der er et stort udbud af både restauranter og indkøbsmuligheder.

Middelalderbyer og strande

Den korte afstand til Porec gør den til et oplagt mål for både sightseeing, kultur- og natteliv. Her bør du naturligvis lægge vejen forbi den imponerende Euphrasius Basilika, som er optaget på UNESCO's liste over verdensarv. Den er dog bare én af kystbyens seværdigheder. Er du bare lidt historisk interesseret, får du nemt en hel dag til at gå med sightseeing her. Om aftenen er der mindst lige så meget liv i byen. Porec har nok det bedste natteliv på halvøen.

Du har dog mange andre spændende udflugtsmål inden for kort afstand, når du rejser til Baderna. Det tager for eksempel bare en halv times tid at køre lidt længere sydpå til en anden middelalderlig og meget charmerende kystby; Rovinj. Den gamle del af byen har en malerisk beliggenhed ude på en lille halvø. Stemningen er lidt mere tilbagelænet end i Porec, men også her finder du masser af hyggelige restauranter i de smalle gader og nede ved havnepromenaden.

Sidst, men ikke mindst kan du selvfølgelig ikke rejse til Baderna uden at tage til stranden. Dem er der masser af både tæt ved kystbyerne og mere afsidesliggende. Selvom du bor lidt inde i landet, kan du således sagtens bruge det meste af ferien ved det krystalklare hav, hvis du ønsker.

Glæd dig til din ferie! Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af vores omhyggeligt udvalgte hoteller i Baderna. Hos os kan du rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker.

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Baderna