Rejser til Bale

Bale er en af de smukkeste bakketopslandsbyer på Istrien, hvis gamle kerne indbyder til, at du går på opdagelse i smalle, brostensbelagte gader mellem charmerende, rustikke stenhuse og mere iøjefaldende bygningsværker såsom det restaureret Kaštel Bembo og Skt. Julians Kirken. Til trods for at der i fugleflugt kun er omkring 6 kilometer ud til kystens strande, en af Istriens hovedattraktioner, er der forbavsende få turister, som finder vej til Bale, når de rejser hertil.

Stemningsfuld middelalderby

Bale, som ligger på den sydvestlige del af halvøen lidt inde i baglandet omkring 15 kilometer fra Rovinj og 20 kilometer fra Pula, har som minimum eksisteret helt siden romertiden. Under romerne bestod den dog primært af et fort, Castrum Vallis, som skulle beskytte handelsvejen til kystbyen Pula. I løbet af middelalderen voksede en egentlig, befæstet by frem, hvis struktur er bevaret frem til i dag.

Du mærker tydeligt historiens vingesus i Bale. Det er dog ikke en by, som hænger fast i fortiden. Her er også i dag liv i gaderne, ikke mindst takket være byens lille, men gode udvalg af butikker og tavernaer. Kig også inden for i de gallerier, som giver byen lidt stemning af kunstnerkoloni.

Mange som passerer Bale på vejen mellem Rovinj og Pula, opdager slet ikke, at dette er en lille perle af en middelalderby. Når Bale er målet for din rejse til Istrien, har du god tid til at suge byens atmosfære til dig og udforske alle dens små, charmerende særheder. Formår du du at komme lidt tidligt op, kan det anbefales at gå en morgentur i den gamle bydel. Det er en uforglemmelig oplevelse at mærke stemningen, når man har de labyrintiske gader næsten for sig selv.

Det er uden tvivl takket være den lidt tilbagetrukne beliggenhed, at du på din rejse til Bale kan opleve et mere autentisk istrisk landsbyliv end ude i de mere turistede kystbyer. Det er i sig selv værd at rejse, men brug også byen som udgangspunkt for udflugter. Det tager ikke mange minutter at køre ud til kysten, hvor idylliske strande lokker med deres klare vand. Ligeledes bør du sætte noget af ferien af til at besøge kendte byer som Rovinj og Pula, der trods mere turisttrængsel har masser af charme og interessante seværdigheder.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af de hoteller i Bale, som vi på baggrund af deres gode gæsteanmeldelser har udvalg til vores program.

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Bale