Rejser til Barbariga

Den lille ferieby Barbariga, som ligger på den sydvestlige kyst af Istrien, er et ideelt rejsemål for familier og dig, som drømmer om en ferie i fredfyldte omgivelser. Her er der god plads på stranden, hvor det glitrende, klare hav lokker. Det lave vand er godt til børn og snorkling. Bliver middelhavssolen på et tidspunkt lidt for varm, kan du blot trække op i skyggen af træerne, som går helt ned til stranden.

Børnevenlig strand

En lille grusvej fører ned gennem skoven det sidste stykke fra Barbariga til den nærmeste strand. Den består af afrundede småsten og klipper, så et par badesko kan være en fordel. Der er flere gode strande i området, som du nemt kan nå rundt til ad stier og småveje langs kysten. Der er et par strandbarer, hvor du kan få en forfriskning i løbet af dagen, hvis du helst ikke vil forlade det tillokkede vand.

Oppe i selve Barbariga finder du desuden en god håndfuld spisesteder, hvor du til rimelige priser får serveret simple, men lækre retter. Beliggenheden nær kysten er det ikke så overraskende at især fiskeretterne kan anbefales, men prøv også en pizza. Også kulinarisk ses det tydeligt, at Istien historisk har haft tætte bånd til Italien.

Rejser du til Barbariga, især hvis du har børn med, vil en god del af ferien nok blive brugt nede ved havet. Selvom hvis du ikke er lige så meget en vandhund som børnene, der kan bruge timevis i det klare vand, er det da også et skønt sted at slappe af. Her er ingen af hverdagens forstyrrelser. Skoven og de store olivenlunde giver stranden en god buffer op mod hovedvejen. På de nærmeste grusveje møder man mest cyklister og gående. Udover forskellige former for vandsport er det da også oplagt at leje en cykel, hvis du trænger til lidt motion og vil udforske nærområdet. Der er flere arkæologiske seværdigheder i området, som vidner om, at Barbariga har en lang historie.

Til lidt længere udflugter er det oplagt at besøge Rovinj eller Pula, som ligger i hver sin retning inden for ganske overkommelige afstand. I disse større og meget charmerende kystbyer er der udover mange spændende seværdigheder også et rigt restaurant- og butiksliv.

Book en rejse til Barbariga

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af de hoteller i Barbariga, som vi nøje har udvalgt til vores program for deres gode gæsteanmeldelser. Du bestemmer selv, hvor længe du vil være afsted. Vil du opleve mere af Istrien i din ferie, kan du hos desuden nemt arrangere en rundrejse med ophold på forskellige hoteller.

I søgemaskinen her på siden kan du bestille fly og hotel på én gang. Det gør det lettere at finde en passende forbindelse til din ferie. Du kan søge på fly fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Når du bestiller fly og hotel som en samlet pakkerejse, er den dække af Rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

 

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Barbariga