Rejser til Novigrad
Novigrad er en af de mange hyggelige fiskerbyer på Istrien, som med tiden også er blevet populære rejsemål. Her er der ægte middelhavsstemning ved den lille havn, som er omgivet af pastelfarvede huse og restauranter. Herfra kan du nyde udsigten over havnens fiskerbåde mod solnedgangen, mens du nyder herlighederne fra det istriske køkken.
Stemningsfuld og afslappet
Når Novigrad i dag ofte blot betegnes som en 'ferieby' på Istrien, er det ikke helt retfærdigt. Dette er således ikke blot et nymodens resort, som er etableret for at mætte behovet for sol og strand. Det er dog omgærdet af en vis mystik, hvornår byen egentlig opstod. Men formentlig lå her til at starte med blot en romersk villa ude på den lille ø, som først i det 18. århundrede blev landfast. Befæstningerne omkring villaen udviklede sig efterfølgende til en egentlig by, hvis navn første gang nævnes i et brev til paven i slutningen af det 6. århundrede.
Når du i dag går en tur i den gamle bydels smalle gader blandt de smukke pastelfarvede huse eller ud langs vandet ved de høje bymure, vil du da heller ikke være i tvivl om, at Novigrad har en rig historie. Selvom den står lidt i skyggen af Istriens andre kystbyer såsom Umag, Porec og Rovinj, har Novigrad således også alt det, der gør Istrien så attraktiv som rejsemål. Netop det at her ikke er den samme strøm af dagstursiter, giver desuden Novigrad en lidt mere tilbagelænet atmosfære, som er perfekt til en afslappende ferie.
Der er et par interessante museer i byen, hvis du vil blive lidt klogere på den lokale historie. Det som de fleste rejser til Novigrad efter er dog stemning i de hyggelige gader og ved havnefronten. Der er et godt udvalg af småbutikker og ikke mindst restauranter. Du behøver heller ikke gå ret langt, hvis du vil bade. Som det er typisk for Kroatien er der ganske vist ingen sandstrande lige ved Novigrad, men alligevel rig mulighed for at børn og voksne kan slappe af ved vandet. Rejser du hertil med børn, kan I desuden nemt tage en tur til vandlandet Istralandia, som ligger få kilometer fra byen.
Bestil en rejse til Novigrad i dag
Brug søgemaskinen her på siden til at søge blandt vores hoteller i Novigrad og på resten af Istrien. De er alle omhyggeligt udvalg for deres gode gæsteanmeldelser. Kombinér med en flybillet til en af de nærliggende lufthavn. Den nærmeste er Pula Lufthavn, men Trieste og Venedig er også inden for rækkevidde. Du kan frit vælge afrejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Vil du have mest muligt ud af din ferie i Kroatien, anbefaler vi, at du supplerer din bestilling med en lejebil. Det hele får du så som en samlet pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.
Rejser til Kroatien
Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Novigrad
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen