Escapeaway official logo
Valamar Sanfior Hotel & Casa ligger på en klippepynt omgivet af stenstrande og krystalklart badevand

Velkommen til

Valamar Sanfior Hotel & Casa

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Med sin moderne charme og fantastiske beliggenhed ved havet i Rabac er Valamar Sanfior Hotel & Casa et perfekt valg til din ferie i det nordlige Kroatien. Hotellet tilbyder værelser med havudsigt, en privat strand, swimmingpool og SPA, og derfor er hotellet ideelt til par, der ønsker en afslappende og romantisk ferie for to.  Når det er sagt, tilbyder Valamar Sanfior Hotel & Casa en række tjenester og faciliteter til alle aldre såvel børn som voksne, og derfor kan du også tage hele familien med på ferien og være sikker på, at alle kommer hjem med en kuffert fuld af minder. Velkommen til Kroatien og Valamar Sanfior Hotel & Casa. 

Uanset om du elsker at svømme i havet eller i swimmingpoolen, så er du kommet til det rette sted, for Valamar Sanfior Hotel & Casa tilbyder mange muligheder for en afkølende dukkert. Besøg den fortryllende strand ved det krystalklare hav, hop i en af hotellets udendørs swimmingpools eller dyk ned i SPA'ens luksuriøse jacuzzi - du vælger selv, hvad du er mest til. Stranden er en stenstrand med små fine bugter, og her står liggestole og parasoller klar til brug. Bagved stranden er der et dejligt græsareal, hvor fyrretræer giver en naturlig skygge. Hvis du er til mere action i løbet af dagen, så kan du besøge vandsportcenteret, hvor du kan prøve aktiviteter som får adrenalinen til at pumpe.

Området omkring Rabac er ideelt til cykling, og hotellet kan også hjælpe med cykeludlejning.  Du har også masser af muligheder for at træne og deltage i aktiviteter på hotellet - alt fra daglige træningshold til tennis og dans. Efter al denne aktivitet kan du genopfylde dine energidepoter i en af Valamar Sanfior Hotel & Casas restauranter. Her findes flere forskellige valgmuligheder, og restauranterne serverer alt fra lokale retter, italienske specialiteter og internationale klassikere. I barerne kan du købe noget forfriskende at drikke - hvorfor ikke afslutte en herlig dag med en drink i månelysets skær? 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Valamar Sanfior Hotel & Casa har 242 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er klassisk indrettede i lyse farver og møbler. En del værelser og suiter har balkon med havudsigt. Værelserne har faciliteter som aircondition, Wi-Fi, minibar, TV og safetyboks. Badeværelset har brusebad og/eller badekar og hårtørrer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Vigtige oplysninger

Parkering findes ved hotellet. Personalet hjælper gerne med at booke aktiviteter og bord på restauranter i området. Gratis Wi-Fi findes på hotellet. Eventuelle aktiviteter som for eksempel deltagelse i træningssessioner og behandlinger i SPA'en bookes/betales direkte til hotellet. 

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Valamar Sanfior Hotel & Casa. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Børnepool

Wi-Fi

Restaurant

Mulighed for hav- eller søudsigt

Parking / Garage

Hotelbar

Indendørs pool

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Træningsrum

Spa / Wellness

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Lanterna 2

52221 Rabac

Koordinater

Breddegrad: 45.074025

Længdegrad: 14.165671

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 50 m

  • Afstand til centrum ca. 1 km

  • Middelalderbyen Labin ca. 6 km vis på kort

  • Maleriske Kanfanar ca. 41 km vis på kort

  • Færge fra Fazana til Brijuni-øerne ca. 46 km vis på kort

  • Pittoreske Lovran ca. 47 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Skønt hotel ved havet og lige uden for populære Rabac på Istrien-halvøen. Valamar Collection Girandella Resort - Designed for Adults tilbyder infinitypool og en beliggenhed tæt ved stranden.

region image

Dette skønne hotel for hele familien ligger ud til havet og lige uden for populære Rabac på Istrien-halvøen. Her vil dine børn stortrives!