
Velkommen til
Boutique Hotel Esplanade


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Kvarnerbugten er for mange en uberørt del af Kroatien. De fleste kender (naturligvis) til Split og Dubrovnik, men der findes lige så mange oplevelser, hvis du tager lidt længere nordpå. Området syd for Rijeka er en skattekiste af naturoplevelser, små kystbyer og pragtfulde udsigter. Lige her ligger Hotel Esplanade ved den lille by ved navn Crikvenica. Hvis vi tager oplandet med, så bor her ca. 11.000 indbyggere, og det er perfekt, hvis du søger et feriested, hvor her er liv året rundt, men hvor det aldrig bliver ’for hektisk’, hvis du spørger mig.
Boutique Hotel Esplanade er på mange måder essensen af et kyst-hideaway. Det siger jeg med stolthed i stemmen, for at finde et mindre badehotel med karakter, er faktisk som at finde en nål i en høstak. Men her er et godt eksempel. Hvorfor? Jo, fordi, at Hotel Esplanade har det, som mange af vores gæster efterspørger:
Det vil nemlig sige, at du får lidt af det bedste fra to verdener med moderne indretning og faciliteter, men samtidig har du lidt historie i form af det gamle hovedhus fra 1930’erne, der i dag er indrettet med bl.a. værelser. Dernæst bor du helt ud til kysten med den offentlige strand inden for et par minutters gang, men du har også kystbyen Crikvenica, hvor der findes et større udbud af restauranter, barer og caféer.
Derfor skal du vælge Hotel Esplanade
- Du bor helt ud til den kroatiske skærgård med udsigt til øen Krk
- Der findes adskillige spisesteder i kystbyen Crikvenica ca. 1 km gang fra hotellet
- Her kan du med lejebil besøge alt fra hovedbyen Rijeka, øen Krk til historiske Pula
- Du har 24 timers reception, gratis WiFi, 2 barer, gratis parkering og…
- - desuden også restaurant, swimmingpool, sauna og wellness-område
- Ca. 200 m fra Esplanade findes der også adskillige aktivitetsmuligheder, som:
- Minigolf, bordfodbold, basketball, volleyball og andre ting (evt. mod betaling)
- På Hotel Esplanade findes der også et lille hjørne ’reserveret’ til de yngste gæster
Godt at vide om Boutique Hotel Esplanade
Selvom Hotel Esplanade ikke har mere end 38 værelser og lejligheder, så drives det som et klassisk badehotel. Det vil sige, at det ikke er et værtspar, der møder dig i receptionen ved ankomsten, men derimod et engageret team af personer, der vil dig det bedste under din ferie.
Maden serveres som buffet – både morgen og aften (hvis du har bestilt halvpension), og jeg skriver det blot for at du ved, at hvis du ønsker at spise i restauranten om aftenen, så er det ikke á la carte-menu. Derimod finder du i Crikvenica flere restauranter, hvor du kan vælge blandt forskellige retter, der måtte passe dig bedst – måske at du vil kombinere, så er du nogle gange spiser i restauranten på Hotel Esplanade og andre dage går ind til byen for at nyde en middag. Det er helt op til dig…
Hotel Esplanade ligger helt ud til kysten med udsigt mod øen Krk. Der går en landevej mellem hotellet og den offentlige strand på modsatte side af vejen. Den er som oftest ikke befærdet, men i højsæsonen (juni-september) skal du være opmærksom på at kigge ”fra højre og så til venstre”, når du skal passere, og området vil generelt føles turistet.
Du kan vælge en flyrejse til forskellige lufthavne. Under alle omstændigheder vil jeg anbefale dig at have en lejebil til rådighed fra under hele ferien, så du kan bruge den som transport til og fra lufthavnen. Der findes en parkeringsplads, og der er normalt fint med plads, men blot vær opmærksom på, at der i højsæsonen er rift om pladserne.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Her findes i alt 38 værelser og lejligheder fordelt i flere bygninger: Den gamle og den nye del. Værelsestyperne ligger fordelt i begge og på flere etager, og ens for alle er, at de er moderne indrettede og med sans for detaljen, hvis du spørger mig. Og så har du mulighed for (hvis de er ledige), at vælge værelser med delvis havudsigt (særligt beplantning og træer kan være "skyggende") og med garanti for at have din egen balkon el. terrasse.
De fleste af værelserne i den nye afdeling har egen balkon eller terrasse, men værelserne i den charmerende og oprindelige bygning ikke alle har eget udendørsareal.
Her findes såvel værelser som lejligheder, og blot vær opmærksom på, at selvom der står lejlighed, så er det ikke ensbetydende med et fuldt, udrustet køkken – det vil oftest betyde et minikøkken i form af et lille køleskab og kaffefaciliteter.
Faciliteter på værelserne:
- Badeværelse m. badekar el. bruseniche
- Satellit-TV
- Telefon
- WiFi (forbindelse kan være svingende)
- A/C
- Safetyboks
- Minibar
- Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Boutique Hotel Esplanade. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Strossmayerovo Šetalište 52
51260 Crikvenica
Koordinater
Breddegrad: 45.178994
Længdegrad: 14.68349
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 10 m
Afstand til centrum ca. 850 m
Rijeka, Kroatiens 3. største by ca. 33 km vis på kort
Kroatiens største ø, Krk Island ca. 39 km vis på kort
Opatija, med færgeoverfart fra Porozina ca. 47 km vis på kort
Opatija med den fine promenade ca. 47 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden