Escapeaway official logo
Rejser til Krk, Kroatien

Fly + Hotel

Kun hotel

Color shield icon with checkmark

Rejsegaranti før, under og efter afrejse

Rejser til Krk

En perlerække af strande, charmerende kystbyer og ikke mindst et solrigt middelhavsklima gør Kroatiens største ø, Krk, til et af de mest attraktive rejsemål i Kvarnerbugten. Book din rejse til Krk med Escapeaway i dag!

Kroatiens største ø har siden oldtiden været kendt som "den gyldne ø." Måske er kælenavnet en henvisning til de omkring 2.500 solskinstimer årligt, som man kan nyde godt af på øen, der ligger omtrent midt i Kvarnerbugten. Det er dog ikke kun det solrige middelhavsklima, som gør Krk til et attraktivt rejsemål. Glæd dig også til udforske øens alsidige landskaber med alt fra høje bjerge til indbydende badestrande, flere tusind år gamle monumenter og talrige spændende museer.

Trods sin popularitet som feriedestination får du på en rejse til Krk også rig mulighed for at fordybe dig i det autentiske, kroatiske køkkens herligheder og lokale vine, når du besøger øens mange charmerende landsbyer.

Velkommen til Kroatien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Krk og andre rejsemål ved Kvarnerbugten hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse. Bestil din rejse til Krk online som en pakkerejse inkl. fly + hotel og evt. en lejebil der holder klar til dig i lufthavnen ved ankomsten til Kroatien. Du kan også vælge at booke en transfer tur/retur til dit hotel. Ønsker du selv at arrangere transporten som kan du naturligvis også blot bestille dit hotel igennem os.

Strandene på Krk

Er du på en familierejse til Krk om sommeren, vil I nok spendere en god del af ferien på at udforske øens strande. Krk er omgivet af et indbydende, klart hav, som du kan nyde fra et bredt udvalg af badestrande. Disse spænder vidt med alt lige fra små, skjulte badevige, du kun kan nå frem til med båd eller efter en vandretur af gamle hyrdestier, til livlige, nemt tilgængelige strande med alle tænkelige faciliteter. Som det er typisk for Kroatiens strande, er mange af strandene med sten eller groft sandt, men er du sart, er der ofte mulighed for at leje en komfortabel liggestol.

Rejser du til Krk med mindre børn, er der gode muligheder for at finde en bugt med ikke blot en badestrand, men også legepladser og spisesteder inden for kort rækkevidde. Hvis du derimod er afsted på en romantisk parferie, er der tilsvarende gode muligheder for at søge lidt væk på egen hånd til små vige med uspolerede, fredfyldte strande.

Hvis du ikke har mulighed for at rejse til Krk om sommeren, er også forår og efterår gode tidspunkter for en ferie her. Selvom nogle gerne tager en dukkert allerede i april eller så sent som i november, er disse perioder dog mere ideelle tidspunkter for dig, der rejser til Krk for oplevelserne oppe på land, hvor der blandt andet er masser af muligheder for for eksempel at udforske byer og natur på vandre- og cykelture.

Byer på Krk

I byer som Krk og Baska emmer de smalle, brostensbelagte gader i de gamle kvarterer af historie. Parker bilen og spadser en tur for at nyde stemningen og beundre smukke bygningsværker som for eksempel katedralen fra det 5. århundrede i Krk. Er du historisk interesseret bør du besøge kirken i Baska, hvor Baska-tavlen er udstillet. Tavlen der blev fundet i det 11. århundrede, er det første nedskrevne eksempel på det kroatiske sprog. En endnu mere populær attraktion i Baska er dog stranden, der er den længste på øen.

Krk by og Baska er bare to af de mange hyggelige byer, som du kan udforske i løbet af din ferie på Krk. Der ligger en perlerække af charmerende små kystbyer rundt om øen, men også inde i baglandet er der interessante udflugtsmål som for eksempel Dobrinj. På grund af afstanden til kysten, er der ingen store hoteller i den meget lille by, hvor befolkningen i stedet stadig primært ernærer sig ved landbruget. Efter et besøg i den billedskønne bakketopslandsby, kan du eventuelt lægge vejen forbi den nærliggende Biserujka-grotte for at se de imponerende drypstensformationer.

Udforsk Krk til fods eller på cykel

Der er offentlig transport på Krk i form af busser, og der er desuden mulighed sejle mellem nogle af byerne. Det er dog en klar fordel at have en bil til rådighed, hvis du vil nemt omkring i løbet af ferien. Overvej dog også at udnytte de mange cykel- og vandreruter på øen, når du vil tage på opdagelse. Der er adskillige afmærkede vandrestier i både skovområderne og ude langs kysten, ligesom der også er talrige officielle cykelruter. Du kan få et kort over ruterne hos det lokale turistkontor.

Her kan du booke rejsen til Krk i Kroatien

Benyt søgemaskinen i toppen af siden til at søge blandt håndplukkede og udvalgte hoteller på Krk med gode anmeldelser. Kombinér hotellet med en billig flybillet til Rijeka lufthavn med rutefly fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg, supplér evt. med en lejebil og få det hele samlet i en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Simpelt og fleksibelt - sådan er en ferie med Escapeaway.

>> Læs også om rejser til Losinj her
>> Læs om billige luksusrejser til Kroatien

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Krk som rejsemål