Rejser til Lovran

Lovran er lidt af et smørhul, hvor du bor i idylliske omgivelser ved det azurblå hav med både Istriens og Kvarnerbugtens mange attraktioner inden for din rækkevidde. Book din rejse til Lovran med Escapeaway i dag!

Lovran var oprindeligt en maritim by, men har de seneste år udviklet sig til et boutique-område med spektakulær udsigt ud over Adriaterhavet og en række førsteklasses turistfaciliteter og aktiviteter, der begyndte at udvikle sig på næsten samme tid som i nærliggende Opatija. Det er således blevet meget populært at tage på en billig luksusferie i Kroatien.

En af hovedattraktionerne i Lovran er de smukke og eksklusivt renoverede villaer, der stammer helt tilbage til tiden under Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Lovran har dog historiske rødder, der går endnu længere tilbage. Byen var således formentlig en af de første egentlige bosættelser på østkysten af den istriske halvø. Det siges således, at det var den romerske kejser Augustus hærfører Marcus Vipsanius Agrippa (63 f.Kr.-12 f.Kr.), som blev så betaget af området, at han som den første fik opført en sommerresidens her.

I den tidlige middelalder hørte Lovran til blandt de vigtigste byer i den nordlige del af Adriaterhavet. Efter en nedgangsperiode blomstrede Lovran igen op, da den blev et af den østrig-ungarske adels foretrukne feriesteder fra midten af 1800-tallet. Turismens afgørende betydning for økonomien i Lovran er forsat helt frem til i dag.

Det er da også svært ikke at blive forelsket i Lovran, når man bevæger dig rundt i byens smalle gader, der snørkler sig fra vandet og op i de grønne bakker. Byen er opkaldt efter de laurbærtræer (lovor), der vokser overalt i områder. I disse skønne, frodige omgivelser, kan du nyde et mildt og solrigt klima og opleve charmen ved en by, der er rig historie. Når du rejser til Lovran, får du også et godt udgangspunkt at tage på dasture til nogle af Kroatiens mest kendte seværdigheder og attraktioner. Nationalparken Risnjak, øerne Krk, Cres og Rab samt ikke mindst de andre charmerende kystbyer i Istrien er således inden for din rækkevidde.

Det er således ikke helt forkert at sige, at Lovran ligger i et smørhul, hvor du udover områdets kulturelle seværdigheder også kan bruge ferien med at være aktiv med forskellige former for vandsport i den klare Kvarnerbugt og vandring eller mountainbiking i den uberørte natur på siderne af Ucka-bjerget. Der er også en flot kystpromenade hele vejen ind til Opatija, du kan følge både til fods og på cykel.

Efter en aktiv dag med sightseeing eller badeture kan du velfortjent udnytte byens gode udvalg af restauranter, hvor du både kan fordybe dig i et autentisk kroatisk køkken med dets karakteristiske retter, der ofte er inspireret af de omkringliggende landes kulinariske traditioner, især de italienske. Rejser du til Lovran i efteråret, er kastanjefestivalen Marunada et af højdepunkterne. Her fejrer man den lokale kastanje, der engang var en eftertragtet spise blandt det europæiske aristokrati. Det er dog bare én af flere tilbagevendende festivaler, hvor du kan opleve de lokale traditioner i løbet af året. Se eventuelt det fulde program hos det lokale turistkontor.

Velkommen til Kroatien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Lovran og andre rejsemål i området omkring Kvarnerbugten hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse. Bestil dit hotel igennem os hvis du selv vil arrangere transporten til Kroatien, eller en pakkerejse inkl. fly + hotel og lejebil eller transfer. Du kan sammenligne priser på alle rejser i søgemaskinen online og her også se de forskellige muligheder for flyafgange fra lufthavne som f.eks. Billund, København, Aalborg og Hamborg. Som på alle andre rejser i vores program, tilbyder vi også til Lovran valgfrie afrejsedatoer og rejselængde.

>> Læs også om rejser til Krk
>> Book en pakkerejse til Kroatien

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Lovran