
Velkommen til
Hotel Laurus


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Hotel Laurus er i den forstand en klassiker, for matriklens tidligere ejer er en berejst søfarer, og jeg forstår udmærket, hvorfor han i sin tid har valgt netop dette skrånende stykke jord ved Opatijas riviera. Så har han nemlig haft de bedste muligheder for at få stillet sin nysgerrighed og holde øje med søens folk, der i århundrede har passeret langs Kvarnerbugtens smukke og frodige øhav lige neden for Hotel Laurus.
Hotel Laurus er et hotel med karakter og personlighed. Det er præcis den kant af sjæl og kvalitet, som jeg holder så meget af. Der er flere fordele ved at være gæst her på Hotel Laurus foruden de dominerende og fascinerende udsigter mod byen Rijeka, Adriaterhavets utallige bugte, nationalparken Ucka og øen Krk – sjældent vil du opleve, at øjet har så mange punkter at sigte efter uden du behøver at hive kikkerten frem. Det er lige her midt i det hele, du skal bo – og derfor har vi sørget for, at du også kan bestille et værelse med balkon og view ”til den rigtige side”.
Uforstyrret beliggenhed i villakvarter
Hotel Laurus, ligger ovenfor den lille kystby, Volosko. Her er en lille kilometer i gangafstand, og det er reelt perfekt, for på den måde bor du tilbagetrukket i et villakvarter, men kan nemt og hurtigt komme til bylivet nede ved kysten. Volosko betegnes som en af Kvarnerbugtens mest pittoreske fiskerlejre med et lille, fint udvalg af restauranter, butikker og bademuligheder. Herfra er der busforbindelser til den noget større kyst- og ferieby, Opatija, der ligger blot 2 km fra Volosko, og de to byer er i dag smeltet sammen og kan derfor også nås til fods.
Laurus med sine hjemmelavede lækkerier
At maden her er god - det ved de lokale, og de er valfartet hertil siden åbningen i 2003! Derfor skal du ikke regne med at få restauranten helt for dig selv. Køkkenet er så kendt langs Kvarnerbugten, at der næsten hver aften og særligt i weekenderne fyldes op ved bordene med kroatere. Det skal du kun tage som en blåstempling af menukortets fristelser, for de lokale ved, hvor det er værd at spise en god frokost eller middag, og her er Restaurant Laurus ofte sigtekorn, hvis de vil sikre sig et måltid mad i en klasse for sig. Her er maden af international standard og tilberedt med lokale råvarer (f.eks. har de ’verdens bedste olivenolie’) og på den gode, gammeldags facon, hvor fisk og skaldyr hentes frisk hver morgen fra markedet eller fiskerbåden. Brødet er hjemmebagt fra stenovn, og her sættes generelt en ære i at være lidt bedre og mere omhyggelig end andre gode restauranter i området.
Desuden er Restaurant Laurus kendt for deres udvalg af håndplukkede vine – ikke mindst fra Kroatien, men også internationale mærker er at finde på listen. Bordbestilling i weekenderne er en fordel, og du vælger selv, om du vil sidde udenfor eller indenfor (hvis du spørger mig, så er første mulighed den mest romantiske).
Se billederne ovenfor – så tror jeg, at du vil give mig ret i, at det er lokalkolorit med de mest friske råvarer kombineret med international stemning og standard.
Glæd dig til…
På Hotel Laurus, er der trods de fire officielle stjerner en 5-stjernet service. Her er også relativt mange faciliteter taget i betragtning, at her blot er 27 værelser. Du kan derfor foruden kokkens kreationer glæde dig til:
- Området bag ved huset med en lille have og en mindre swimmingpool
- Her er flere niveauer og terrasser med solsenge, albuerum og parasoller
- Har du lejet bil så kan du glæde dig til gratis parkering på hotellet
- Her er et mindre SPA- og wellness-område bl.a. med jacuzzi
- På trods af de fire stjerner på hoveddøren, så er alt helt nede på jorden
- Du har alle muligheder for at opleve det bedste af Istrien og Kvarner
Godt at vide om Hotel Laurus
Nu har du fået en lille introduktion til, hvad der venter dig på Hotel Laurus, og jeg håber allerede, at du overvejer at rejse hertil. Du vil ikke blive skuffet – eller vil jeg henvise dig til Tripadvisor, hvis anmeldelser er mindst lige så positive som mine: )
Du skal dog bemærke et par enkelte ting, som jeg har noteret mig, de er ubetydelige i den store sammenhæng, men som altid er vi ærlige, og det betyder ikke, at du på nogen måder skal fravælge Hotel Laurus, for som vores motto lyder: ”Hvis ikke vi selv har lyst til at holde ferie her, så vil du som gæst heller ikke” – og villaen er håndplukket fordi, at vi ikke kan vente med at komme tilbage og komme endnu mere under huden på det lille hotel og opleve dens åbenlyse højdepunkter, tro mig.
Det er svært at finde et gemmested, der ligger tæt på kystens herligheder med bademuligheder og fantastiske udsigter og samtidig ligge uforstyrret og tæt på byliv. Alle disse geografiske krydstjek opfylder Hotel Villa Laurus til fulde. Det betyder også, at du kan forvente at bemærke trafikken passere forbi vejen nede ved kysten. Det betyder også, at for at komme til Volosko på gåben, så skal du passere vejen, hvilket ikke er nogen udfordring, men det er blot, så du ved besked på forhånd.
Som altid er det en fordel at have en swimmingpool at kunne dyppe sig i og blive kølet ned, også selvom den ikke er verdens største af sin slags. Den ligger meget privat i haven bagved hovedhuset og her høres mere eller mindre kun springvandet, der hører til swimmingpoolen. Så her er stille og roligt – den der bog, som du gerne vil læse til ende, er perfekt at medbringe her. Til gengæld for stilheden, så er swimmingpoolen gemt en smule væk, hvad angår udsigt. Det kan vi bl.a. takke hovedhuset for, som sørger for, at du kan ligge her uforstyrret i haven.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Her findes som sagt blot 27 veludstyrede værelser og suiter fordelt på ikke mindre end 7 typer.
Stilen er varm og ”nede på jorden” – ingen dikkedarer, tingene fungerer, som det skal på et 4-stjernet hotel, uden at det på nogen måder bliver ekstravagant eller prangende.
Her er naturligvis eget badeværelse til samtlige værelser, og selvom de er relativt inden for standard-kategorien, så er her, hvad du skal bruge. De har enten bruseniche eller badekar.
Gulvene har tæppe og her er blevet plads til skrivebord og et mindre siddeområde med bord og stole. Sengene er enten todelt eller med én stor madras (har du et særligt ønske, så sende os det efter bestillingen, og Hotel Laurus vil gøre, hvad de kan for at opfylde dit ønske, dog uden at kunne garantere det hjemmefra).
Faciliteter:
- Aircondition
- Slippers (badetøfler)
- Minibar
- Safetyboks
- Fladskærms-TV
- WiFi
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Laurus. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
2 eller flere soveværelser
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Nova Cesta 12A
51410 Opatija
Koordinater
Breddegrad: 45.355985
Længdegrad: 14.319206
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 1 km
Afstand til centrum ca. 1.1 km
Opatija, med færgeoverfart fra Porozina ca. 2.8 km vis på kort
Opatija med den fine promenade ca. 3.1 km vis på kort
Pittoreske Lovran ca. 10 km vis på kort
Rijeka, Kroatiens 3. største by ca. 11 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Amadria Park Hotel Milenij
9,7
Fremragende
Luksuriøst hotel med spa, pool og fantastisk udsigt ud over Adriaterhavet. Her bor du lige ned til strandpromenaden Lungo Mare, som tager dig til centrum på få minutter.

Remisens Premium Hotel Ambasador
9,4
Fremragende
Luksuriøst hotel med spa- og wellnesscenter, børneklub, underholdning og aktiviteter for voksne, privat strand, flere pools og byen få minutter væk til fods.

Amadria Park Grand 4 Opatijska Cvijeta
9,5
Fremragende
Populært hotel med pool, spa, legeplads, privat strand (mod gebyr) og fitnessfaciliteter. Her bor du lige ud til strandpromenaden og med byen lige i baghaven.