Rejser til Rab

Når du står ombord på færgen og kigger hen over det turkisblå hav mod Rab, ser øen umiddelbart gold og tør ud. Men de bare klipper på øens østside, som vender ind mod fastlandet, fortæller langt fra hele historien om Rab. Når du er kommet i land, vil du tværtimod opdage, at denne lille ø er en af de mest frodige i Kroatiens populære Kvarnerbugt.

En perlerække af strande

Her venter dybe skove, vinmarker, olivenlunde og frugtplanter samt ikke mindst talrige små, idylliske bugter med krystalklart vand, der inkluderer nogle af de bedste strande i Kroatien. Dertil kommer den charmerende Rab by, som med sine fire klokketårne, middelalderlige gågader, romantiske torve og hyggelige fortovscaféer, ikke overaskende er en populær attraktion. Sightseeing og shopping i øens hovedby kan fint kan kombineres med naturoplevelser på den nærliggende Kalifront-halvø. Her er der skove, vandrestier og ikke mindst badevige nok til flere dages eventyr.

Det er først og fremmest det, øens størrelse taget i betragtning, store udvalg af skønne badestrande, som de fleste rejser til Rab efter. Udover de mange mindre badevige, hvor du kan nyde en fredfyldt dag ved vandet, er der også lange børnevenlige sandstrande. For eksempel er Rajska plaža (Paradisstranden) på Lopar-halvøen mod nord et favorit blandt familier, som her finder fint sand, lavt vand og alle de faciliteter, man kan ønske sig. Et par kilometer længere mod nord ligger Plaza Sahara, en anden flot strand som takket være sin lidt afsides beliggenhed især tiltrækker naturister.

Der er altså rig mulighed for blot at fordrive ferien med afslappende strandliv, hvis du ønsker. En rejse til Rab kan dog også sagtens være mere aktiv. Her er mange spændende sportsaktiviteter at kaste sig over med noget for hele familien såsom dykning, vandski, surfing, tennis, cykling og minigolf.. Man kan leje både, vandcykler eller sågar springe i faldskærm. Mange steder er det muligt at leje det nødvendige udstyr, hvis da ikke blot du vil vandre en tur, som blot kræver et par komfortable sko. For dig som bare ønsker at bade og dase under den varme middelhavssol er der masser af strande at vælge imellem, både kendte med et bredt udvalg af faciliteter og mere ukendte perler med mere fred og ro.

Hvad enten du har opbygget en solid appetit efter en aktiv dag eller blot trænger til en hurtig snack, kan du glæde dig til de kulinariske oplevelser på rejsen til Rab. Takket være det solrige klima og den nemme adgang til havets ressourcer, er det Rabs tavernaer og restauranter  især kendt for lækre fiskeretter eller grillet kød med smagfulde, lokale grøntsager. Har du en sød tand, bør du også prøve den berømte Rapska torta. Denne mandelkage blev efter sigende første gang blev serveret til Pave Alexander 3. i 1177, da han kom til øen for at velsigne katedralen i Rab by.

Bestil din rejse til Rab i dag

Brug søgemaskinen her på siden til at søge blandt vores håndplukkede hoteller på Rab. Vi har allerede fundet de steder med de bedste gæsteanmeldelser, så du er sikker på en vellykket ferie. Kombinér eventuelt din hotelbestilling med en flybillet til en af de nærliggende på fastlandet. I vores søgemaskinen kan du selv vælge om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Vil du have mest muligt ud af din ferie på øen, anbefaler vi, at du supplerer med en lejebil. Når du booker en samlet pakkerejse, er den sikret af rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Rab