Rejser til Vrbnik

Den lille by Vrbnik har en spektakulær beliggenhed på toppen af en klippe, der rejser sig fra det azurblå Adriaterhav. Nede for foden af de stejle klippesider kan du nyde det krystalklare vand fra små idylliske strande eller ved den lille havn. Oppe i den gamle del af byen omkring klokketårnet gemmer labyrinten af charmerende, smalle gader på spændende butikker og gourmetrestauranter. De frister med øens specialiteter, inklusiv naturligvis den lokale Zlatina vin.

Her i fredelige omgivelser på den nordøstlige kyst af øen Krk er Vrbnik et ideelt mål for en romantisk rejse for to eller en ferie med familien, hvor I kommer helt ned i tempo. Omkring byen er vinmarker, næsten så langt øjet rækker. Rejser du hertil i sensommeren, vil du da også opleve en vældig aktivitet, når Zlatina-druerne høstes.

Natur og kultur

Vrbnik er takket være sin maleriske beliggenhed, skønne strande og intakte middeladerstemning blevet et populært udflugtsmål, som turbåde hver dag bringer besøgende fra resten af øen og Kvarnerbugten til. Rejser du til Vrbnik, har du dog omvendt også et godt udgangspunkt for at udforske resten af Krk, den gyldne ø. Inden for gåafstand finder du ud langs kysten flere små badevige, der indbyder til afslappende stunder under den varme middelhavssol kun afbrudt af forfriskende badeture.

Til lidt længere udflugter har Adriaterhavets største ø således masser at byde på. Det tager for eksempel ikke mere end 20 minutter at køre over til sydkysten, hvis du vil prøve nogle andre badestrande. Derudover er byer som Krk by, Baska og Malinska bestemt også værd at stifte nærmere bekendtskab med for deres historie og kultur. Vandsport ved kysten er desuden ikke den eneste mulighed for at være aktiv, når du rejser til Vrbnik. Der er rig mulighed for at udforske øen på cykel- og vandreture, som bringer dig rundt til idylliske bugter, olivenlunde og kølige grotter.

Bestil din rejse til Vrbnik her

Vi har håndplukket de bedst bedømte hoteller i Vrbnik til vores program for rejser til denne lille perle af en kystby på Krk. Dem kan du finde i vores søgemaskine. Du kan selv bestemme om du blot vil booke et hotel, eller om du også vil sikre dig flybilletter til din rejse med det samme. Bestiller du hotel, fly og eventuelt lejebil som en samlet pakkerejse, er den naturligvis dække af Rejsegaranti. Sådan er det at rejse med Escapeaway.

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Vrbnik