- Kundeservice
- Gæstebedømmelser
- Gæstebog Italien
Gæstebog fra Italien
Her kan du læse om ferieoplevelser fra vores gæster der har rejst med Escapeaway til et af vores rejsemål i Italien. Du kan læse anmeldelser og bedømmelser af hoteller og ferieboliger fra rejsemål som Sicilien, Toscana, Umbrien, Amalfikysten, Sorrento, Gardasøen, Piemonte, Rom og Sardinien.
Ferieoplevelser fra Sicilien
- Kære Marie, Det danske efterår har meldt sig, og det får os til at tænke tilbage på Sicilien, som vi besøgte fra den 13/9-20/9. Vi boede på Alcantara Resort. Vi havde vores to små piger med på godt 2,5 år og en lille på 7 mdr. Fantastisk sted, fantastisk personale. Vi mødte ikke andet end smil og åbne arme. Vi var på halvpension og fik virkelig god mad. Morgenmaden var virkelig lækker og middagen så man altid frem til. Kontakten med rejseselskabet har fra start til slut både været personlig og top professionel. Tusind tak for det. Vi vil til hver en tid anbefale Alcantara Resort som rejsemål og Escapeaway som rejsebureau. Med venlig hilsen, Kristine og Ketil. Ps. I må gerne bruge ovenstående på jeres hjemmeside under gæsteanmeldelser.
- Hej Marie, Vi har haft en rigtig god ferie på Sicilien og Etna hotel og vil gerne tilbage. Boede godt og fik god behandling på hotellet. Vi kørte rundt og fandt badestrande, lokale indkøbs muligheder, m.m både tæt på og lidt væk fra hotellet. Vi fik aldrig spist på dit restaurantforslag, men fik spist på andre gode steder, både ved Riposto og i Taormina. Havde den oplevelse at de fejrede "fiskens dag" på havnen ved Riposto, hvor der var stillet boder op, og hvor der blev solgt mad (et godt tegn er altid, at når de lokale spiser der, så er det godt) samt der var live musik om aftenen. Vi var i Taormina 4 gange, en rigtig hyggelig by med mange gode spisesteder, samt en lille vinbutik som vi kastede vores store kærllighed til og besøgte hvergang. Til sidst vil jeg gerne takke og rose jer for en god rejse. Havde min tvivl da vi tog hjemme fra, som gik på at vi var alene om alt, men fra vi ankom til vi skulle hjem, havde vi ingen problemer. Det skulle lige være at de ikke tager kreditkort på motorvejen, og da vi kom uden nogen form for kontanter, blev det mange gange dyrer og et besøg på de lokale posthus rigere. Med venlig hilsen, Martin
- Kære Marie. Tak for din hilsen. Som du jo allerede ved, så var vi alle meget glade for ferien på Sicilien. Alt klappede og Hotel Etna er et ualmindelig dejligt hotel. Vi fik et værelse med en fantastisk udsigt til Etna. Mange hilsner, Michael
- Kære Marie, Jo mange tak, vi har virkelig nydt ferien og Villa Dafne var perfekt til en uges afslapning og udgangspunkt for vores farefulde færden rundt på øens udfordrende landeveje !!! En stor oplevelse. Vi blev taget godt imod, alle var meget venlige og maden var dejlig. Et skønt koncept, som vi helt sikkert vil prøve igen - måske i et andet land. Alt har fungeret og været i top. Eneste lille minus, som du måske har hørt er, at værelserne, som er dejlige og med en fantastsik udsigt (som vi allerede savner) er meget lidt lydisolerede og man kan høre alt fra de andre gæster.....Det kunne man måske prøve at ændre lidt på i fremtiden ?? Jeg har allerede anbefalet Escapeaway til flere, efter at vi kom hjem - så godt syntes jeg om konceptet. Vi kommer helt sikkert igen:-) - Anne Mette
- Tak for din mail. Vi har haft en rigtig dejlig tur til Sicilien - alt gik efter planen, og vi er meget tilfredse med planlægning af ferien til hotel Villa Dafne!!! Med venlig hilsen, familien Pedersen
- Vi har haft en dejlig ferie, på nogle punkter blev vi udfordrende med at finde vej, men alt i alt en rigtig god ferie. Vi havde lidt svært ved at finde Il Borgo, GPS'en kendte ikke adressen og ej heller koordinaterne. Jeg kørte derfor på må og få indtil en venlig kvinde på en tankstation hjalp os. Jeg vil anbefale at I skriver i vejledningen, at man skal dreje fra ved afkørslen Giardini Naxos og at man derefter skal køre mod byen Francavilla di Sicilia, på et tidspunkt kommer der skiltning til Il Borgo, det gør det nemt at finde stedet. Il Borgo er et dejligt sted, vi havde et dejligt værelse med en skøn udsigt. Eneste klage er at der er meget lydt og det gav anledning til lidt rødmen hos både mig og mine teenagere, at kunne følge med i naboens liv, heldigvis rejste de igen efter et par overnatninger. På Il Borgo er maden skøn, betjeningen god og omgivelserne rigtig dejlige. Tusinde tak for hjælpen med turen og ikke mindst fordi du ringede dagen før og spurgte om alt var som det skal være, det kan jeg godt lide. Jeg kunne bestemt godt finde på at bruge jer igen en anden gang:-) - Lisa
- Hotellets beliggenhed er helt sikkert det store plus. Smukke bjerglandskaber omkring hotellet, men stadig meget tæt på Taormina og Giardini-Naxos. Venligt personale, dejligt pool område og meget god morgenmad. Meget fredeligt og roligt, ideel til afslapning. Åge og Britta
- Vi nøde vores ferie på Il Borgo. Morgenmaden var god, og langt bedre end jeg har oplevet andre steder i Italien. Vi spiste et par gange middag i restauranten og her var kvaliteten også rigtig fin. Værelset var som forventet, pænt, rent og hyggeligt, men ikke prægende. Den centrale beliggenhed mellem havet og Etna var perfekt for os da vi var på udflugt hver dag. Hilsen Juile
- Hej Marie. Tak for din velkommen-hjem-hilsen. Vi havde en dejlig ferie. Biludlejningen fungerede fint- vi var meget glade for vores medbragte GPS, da vi ellers ville have haft svært ved at finde rundt inde i byerne. Hotel Il Parco degli Ulivi svarede helt til vores forventninger. Der var en fantastisk udsigt, en god restaurant, værelserne var rummelige, rene og pæne, personalet var meget venlige og morgenmaden var dejlig med frisk frugt og stort udvalg. Vi blev dog lidt overrasket over hvor begrænset udvalget af restauranter var i Villafranca, og det gjorde at vi var nødsaget til flere gange at vælge at spise på hotellet (hvilket var udemærket, men lidt ensformigt) eller køre afsted igen om aftenen for at finde et sted at spise-nogle gange til en anden by. Det var en god ferie og vi føler at vi har fået en fantastisk god service fra start til slut. Vi vil helt sikkert anbefale Escapeaway til andre, som ønsker en rolig ferie i ikke turistede områder. Venlige hilsner fra, Mikael og familie
- Hej Marie. Mange tak for en dejlig ferie på Sicilien og Il Parco degli Ulivi. I har helt sikkert gjort jeres arbejde og ferien var super. Vi fik de værelser vi bedte om, hotellet var dejligt og restauranten var helt i særklasse når det gælder aftensmaden. Morgenmaden var dog lidt mangelfuld og noget under resten af hotellets standard. Der er dog en ting i evt. kan give videre til fremtidige gæster. Hotellet ligger meget fjernt fra alt, hvilket jo også er Escapeaway koncept, men vi kørte en del forgæves rundt i området for at finde et alternativ til hotellets restaurant. Det ville have været fint med denne information, da vi som sagt spildte noget tid på at søge rundt i området. Vores lejebil var desværre i stykker da vi ankom, hvilket resulterede i en del venten. Dog kompenserede Hertz ved at give os en helt ny Audi i stedet for den forventede Ford Focus :-) Samlet set en dejlig, dejlig afslappende ferie. Mvh Claus
- Hej Marie. Godt hjemme igen efter en fantastisk ferie på Sicilien, vil vi gerne berømme de steder, som I har fundet. Donna Carmela var et rigtigt livsnydersted som gav en den luksusfølelse, som vi alle godt kan li en gang imellem, og Relais Parco Cavalonga var den landlige fredsommelige idyl, som alle har behov for til at koble af i. Alt fungerede, og uvist af hvilken grund følte vi, at vi fik de bedste værelser begge steder, det er jo altid rart :-) Et par gode råd: Stederne er virkelig Escapeaway, vi havde svært ved at finde dem, da vi ikke havde en GPS med, så en god vejbeskrivelse ville være velkommen. Jeg havde printet en ud fra nettet, men den fungerede ikke. Desuden skriver I, at der er 1½ times kørsel til lufthavnen fra Relais Parco Cavalonga. Det er umuligt at nå på den tid, vi kørte bestemt ikke langsomt, og det tog 2 timer. Heldigvis var vi i god tid, men vi nåede da at blive lidt nervøse. Vi glæder os til at benytte jeres Escapeaway igen, der er bestemt mange steder, der frister. Med venlig hilsen, Kirsten
- Idylisk, rustikt og på landet. Dejlig rustik lejlighed og hyggelig terrasse med udsigt til haven. Hyggeligt cafe gårdsplads og dejlig autentisk siciliansk restaurant. Vi boede på Torre don Virgilio en uge og da der nogle af dagen ikke var fuldt booket, fik vi fantastisk dejlig valgfri morgenmad serveret på terrassen . Sødt og smilende personale, man følte sig meget velkommen. Det er dog et must at have en bil, da det ligger udenfor Modicas centrum. Og det havde vi........ Siracusa er en fantastik smuk by lige så Noto. Castello di Donnafugata er også et besøg vær, fantastisk slot..... Dejlig lang gå tur langs vandet ved lido de Modica. Og selvfølgelig Etna, dog er køreturen lidt lang ca 2 timer.. Hilsen Henrik.
- Hyggelig vingård på landet - Il Baglio della Luna. Hyggelige lokalitet og flot have, væk fra alfarvej. God ide at have bil til rådighed langt til indkøb og spiseskeer. Vær forberedt på at der er højlydte fester flere gange om ugen til over midnat. Hej Eva. Tak for din hilsen og tilbagemelding. Dejligt at høre, at I har nydt ferien på Il Baglio della Luna: ) Som du selv skriver, så er det et rigtigt gemmested i smukke omgivelser. Det er korrekt, at lejebil anbefales – selvom Palermo ligger relativ tæt på huset, så skriver vi også, at det er en god idé med en lejebil under opholdet. Vedr. de festlige arrangementer, så beklager jeg, at de kan have virket forstyrrende, men vi har hjemmefra netop gjort vores bedste for at beskrive, at grundet de romantiske rammer på hotellet, så afholdes der ofte bryllupper m.m. Det kan være en sjov, lokal oplevelse, som adskiller sig fra bryllupper i Skandinavien, og det er heldigvis usædvanligt, at man som gæst er ”tilskuer” mere end en gang under en ferie. Dog er jeg glad for at høre, at I alligevel har nydt ferien på Sicilien og Il Baglio della Luna. Mange hilsner Marie
- Agriturismo Villa Dafne et fantastisk sted - Villa Dafne er et dejligt feriested, hvor man føler sig velkommen. Både faciliteter og omgivelser er helt i top og især personalet på stedet er hjælpsomme og positive. Hilsen Helle.
- Et lille stykke paradis. Alcantara Resort er et lille stykke paradis. Du befinder dig i en lille park omgivet af bjerge og Etna. Vores hotelværelse bestod af en entre, to værelser, badeværelse og en altan. Alt sammen indbydende og lækkert. Vi nød at have altanen til at kunne hygge på, inden vi skulle ned og spise aftensmad. En aftensmad hvor vi hver aften blev overrasket over kvaliteten, sammensætningen af de fem retter og det lokale udgangspunkt for retterne. Så skøn mad. Personalet var alle dage vældig imødekommende, havde overbærenhed til vores børn og service på højt niveau. Det er ikke sidste gang, at vi har boet på Alcantara Resort. Sørg for at tale med hotelpersonalet om gode steder at se - de har et lokal kendskab til små perler, som ikke fremgår af diverse rejsebøger. Hilsen Nicolai.
- Skøn ferie på Sicilien. Alcantara resort er et fantastisk skønt hotel med god service på alle punkter. Meget velholdt have, rent og fint overalt. Vi spiste middag på hotellet hver dag, og det var super lækkert, ligesom morgenmaden var god med alt hvad man kunne ønske sig. Og vi nød udsigten til Etna, og at der var tennisbane.Tag en tur til Castigliano, hvor der netop er åbnet et historisk museum i en gammel kirke, og lige ved siden af er der den skønneste restaurant på torvet, hvor flere generationer lavede herlig mad. Hilsen Jørgen.
- Super modtagelse på Agriturismo Casale Romano. Rigtig hyggeligt sted med en helt særlig evne til at få en til at føle sig meget velkommen. Hilsen Birgit.
- Virkelig pænt og hyggeligt! Vi havde en rigtig god bryllupsrejse og vores ophold på Casale Romano var rart og hyggeligt. Sabine og hendes mand er meget meget imødekommende og rare. Vi spiste næsten alle aftensmåltider på hotellet og det er anbefalelsesværdigt da man på den måde kommer godt rundt om de lokale retter og ikke altid går med "the safe choice" som pizza eller lasagne. Poolområdet er roligt og rart. Det er terrassen også og der er rig mulighed for at få slappet af. Bemærk at det ikke er muligt at få frokost på stedet. Et enkelt forbedringsforslag ville være at man kunne forhåndsbestille sandwiches eller lignende til de dage hvor man blot ønsker at blive hængende på hotellets terrasse eller ved poolen. De har i øvrigt den sødeste hund der lunter rundt på grunden og hele stemningen oser af hjerterum og hygge. Lidt oppe ad vejen (overfor indgangen til Alcantara - ved siden af tankstationen) ligger en lille bar/restaurant. Den ser ikke ud af meget, men til en let frokost er den helt ok og man slipper for at starte bilen og køre til en af byerne. Hilsen Casper.
- Flotte omgivelser på Parco degli Aromi. Dejligt hotel i meget smukke omgivelser. Rent og pænt. Kunne godt ønske der havde været en brochure på værelset over hotellets mange tilbud. Hilsen Birgit.
- Rundrejse for livsnydere på Siciliens østkyst - 8 dage - Dejligt oktoberophold på Sicilien. Vi var 4 personer sammen på et dejligt ophold på Sicilien i begyndelsen af oktober måned. Vi boede 2 steder og var meget tilfredse med begge. Den lejede bil var fin og af den rette størrelse og gav os mulighed for at komme rundt og se og opleve, det vi gerne ville. Rejsen frem og tilbage fungerede planmæssigt og uden problemer. Hilsen Jens
- Bo midt i Siciliens frodige natur på Agriturismo Villa Dafne. Dejligt værelse, med balkon med udsigt til dal og bjerg og lyden af får og køer, som græsser. Hilsen Leif.
- 10 oktoberdage mellem citron og oliventræer At køre op gennem grønne bakker til Casale Romano sen eftermiddag den 1. oktober var virkelig både smukt og spændende. Hvad ville vi komme til? Vi kom til et stort hus omgivet af citrus og oliventræer, og mellem disse kunne man parkere sin lejede bil. Vi blev modtaget af et meget velkommende værtspar og husets tredje vært "Harold" en skøn grå Schnauzer. Vort værelse lå på 1ste sal, det var stort med god skabsplads og plads til vore kufferter. Badeværelset var også udmærket . Vi kom hurtigt ned til middagen kl. 19.30 og fandt ud af at så godt som alle vore medgæster var fra Tyskland. De var alle flinke og muntre og maden var fantastisk god. Så det blev hurtigt besluttet, at vi ville bruge dagene til at køre rundt og nyde øens mange seværdigheder for så at komme hjem og slappe af ved værtsfolkenes glimrende middagsborde. Og sådan blev det. Vi var heldige med godt vejr alle dage og nåede det meste af det, vi havde set frem til og nød vore ture på snoede bjergveje gennem skøn. natur og de herligste små byer med smalle stræder og utroligt gode spisesteder, hvor vi kunne få lidt frokost, ofte alt for meget . Siciliansk mad er et kapitel for sig!! Tiden gik alt for hurtigt, men det er dejligt at kunne se tilbage på 10 rigtig indholdsrige dage i skønne omgivelser på Casale Romano med Edna som næsten nabo. Tak til Escapeaway for Jeres glimrende rådgivning, og tak til Casale Romanos værtspar, ja til alle på stedet som gjorde vort ophold der til en virkelig nydelse. 1) For at nyde Sicilien med Casale Romano som udgangspunkt er det absolut nødvendigt med en lejet bil. 2) Jeg ved ikke om Casale Romano er egnet for børn.. Der var ingen, da vi var der. Måske ligger det lidt væk fra alt det børn og unge finder ferie festligt. Vi nød til gengæld de fredelige aftener og gode mad. Hilsen Merete.
- Donna Carmela er et utroligt dejligt sted at opholde sig på. Man føler sig velkommen. Ude som vel inde er der kælet for detaljer som gør det rigtig rart at opholde sig der. Svært at beskrive, det skal bare opleves. Super service, et særdeles spændende menukort som udfordrer ens smagsoplevelser på den positive måde. Et vinkort....nok nærmere en bog som kan tilfredsstille alle. Hilsen Michael.
- Fantastisk afslappende og en virkelig lækker ferieoplevelse på Agriturismo Casale Romano. Sjældent ser man en service som hos Escapeaway, helt i top! Råd og vejledning over flere forskellige opkald/samtaler gives med stor entusiasme. Derudover fik vi også et opkald dagen før afrejse om vi var klar og vi havde tjek på det hele :) Stedet vi boede levede mere end op til forventnigerne. Dejlige værelser, lækker pool, lidt udenfor byen, så roen og stilheden kunne med lethed falde over dig, samt et værtspar der virkelig gør alt for at du/i får den bedste ferie. Spørger med stor interesse ved morgenbordet, hvad man har tænkt sig få dagen til at gå med, hvor de enten har gode råd til aktiviteten eller forslag, hvis man selv er på bar bund. De hjælper med glæde til arrangering af ture til vulkanen Etna, rundvisning samt vinsmagning på vingårde. De virker til at have et stort netværk med gode kontakter. Til sidst laver den mest fremragende lokale og autentiske aftensmad (altså det er virkelig godt), køber håndlavet pasta fra en gård i nærheden, de fleste ingredienser (frugter/grønsager/urter) henter de fra eget opdyrkning på deres økologiske jord omkring stedet. De bruger kun friske råvarer. Derudover tilbyder de mest velsmagende lokale og Sicilienske vine. Vin fra den region er for de fleste helt ukendt, men en stor anbefaling herfra til at afprøve dem, 8 ud af 10 gange får du en rigtig lækker smagsoplevelse (vi smagte flest hvidvin og rosé). Skal jeg sætte en finger på noget, kunne morgenbordet/buffeten godt have været lidt bedre. Der var de forskellige ting der skulle være, både tørt og vådt, og du kunne også sagtens komme med et ønske på noget specielt hvis det var. Alt i alt, Escapeaway og ikke mindst værtsparret, samt deres få ansatte virkelig have en stor tak for vanvittig lækker ferie, VI SKAL TILBAGE ENGANG! Gør dig selv den tjeneste, lej en bil og book dette lille "hotel" lidt uden for byen i stedet for at booke et stort/større hotel inde i storbyens travlhed, du vil elske det! Med bilen kan du altid køre ind til byen eller udflugter når du trænger til at der skal ske noget. Men oplevelse af den afslappethed, ro og omsorg, du kan få dette sted, har jeg aldrig oplevet nogen andre steder. Det føles virkelig ikke som et hotel med service - Det føles som et "hjem" hvor du bare ikke skal foretage dig noget udover det DU har lyst til.
- Etna Hotel - Hyggeligt hotel med udsigt til Etna. Lille hyggeligt hotel med super fantastisk service. Super friske piger ved morgenbuffet, som efter få dage vidste, hvad vi gerne ville drikke. Rigtig god service i receptionen, med hensyn til udskrift af diverse kort / rejseplaner. De trænger måske til lidt vedligeholdelse af låne cykler, som vi benyttede til ture til stranden. Selve området udenfor hotellet er lidt kedeligt, såfremt man ønsker lidt shop/by. Rigtig hyggelig restaurant i Riposto ned til vandet, kan anbefales Le Botti. Hilsen Hanne.
- Relais Parco Cavalonga har en super god beliggenhed i forhold til store oplevelser/seværdigheder på Sicilien. Agriturismo Vecchia Masseria Charme & Relax - Fremragende gastronomisk oplevelse. Hilsen Per.
- Relais Parco Cavalonga - Skønt ophold med dejlig atmosfære og lækker mad! Vi nød dette ophold i fulde drag! Beliggenhed og omgivelser var smukke. Hotellet lå lige til en hovedvej, så det var hurtigt og let at komme rundt, men var samtidig langt tilbagetrukket og omgivet af frugttræer og vild natur, så man ikke hørte en lyd til omverdenen. Atmosfæren var afslappet og nærmest familiær samtidig med at servicen var i top og hotel- og værelsesindretningen meget lækker. Vi var endda så heldige at møde ejerne, som var meget gæstfri og imødekommende ligesom resten af personalet. Der blev tilberedt en ny menu hver dag og det var virkelig velsmagende og godt tilberedt. Her fik vi noget af det bedste mad på hele ferien. Da vi ankom til hotellet blev vi hurtigt enige om at sløjfe nogle af alle vores ture, da der simpelthen var så dejligt at være på selve stedet. Vi vil give vores varmeste anbefalinger til dette sted. Hilsen Julie.
- Fantastisk værtinde på Pantanelli di Vendicari. Stedets værtinde er simpelthen fantastisk. Man føler sig virkelig velkommen. Der er solparasoller man kan tage med på stranden og hvis man ønsker det kan de lave en lille frokost-madpakke. Der er også cykler man kan låne. Værtinden er ved at uddanne sig til somelier - så vinkortet er super. Værelserne er meget store (vi boede i den gamle lade) og til værelset hører der en lille terrasse med loungesæt - hyggeligt at sidde der sidst på eftermiddagen. Udsigten over fuglereservatet er helt unik. Om aftenen kan man sidde på den lille plads foran hovedhuset og spise med de andre beboere (mest grøntsager og fisk). Det virkede ikke så varmt - det luftede herligt. Der er også mange hyggelige kystbyer med gode restauranter. Pølen er lille (mest til en hurtig dukkert efter en tur). Hilsen Anja.
- Agriturismo Il Borgo - God beliggenhed ifht udflugter og super værelse. Il Borgo er et hyggeligt sted med en god pool med udsigt over bakkerne. Vores store værelse (faktisk to sammenhængende værelser) var helt perfekt og meget stille. Personalet er venligt og imødekommende - dog er alle ikke lige gode til engelsk. Der er flere gode restauranter i området. Hilsen Anja.
>> Læs mere om alle rejser til Sicilien
>> Læs om vores udvalgte hoteller på Sicilien
Ferieoplevelser i Toscana
- Hej Marie. Vi havde en fantastisk rejse til Toscana og hele ferien levede i den grad op til vores forventninger - stedet og lejligheden på Borgo di Artimino var ganske enkelt fantastisk og vi havde en rigtig god uge. - Louise
- Hej Marie, Tak for din mail. Vi havde en dejlig ferie i Toscana på Borgo San Luigi, som levede helt op til vores forventninger. Hilsen Søren
- Vi følte os varmt velkomne fra det øjeblik, vi ankom til I Grandi di Toscana. Lejligheden havde god plads og alt det køkkenudstyr vi behøvede så vi lavede mad 3 aftener i ugens løb. Alessandra hjalp os med at anbefale restauranter i nærheden og hun har en god smag. Ligeså værdsatte vi hendes hjælp med gode råd til at planlægge udflugter. Morgenmaden er som du også sagde fantastisk og det var et hyggeligt samlingspunkt at spise morgenmad sammen med de andre gæster. Vi havde en dejlig ferie og vi har allerede anbefale stedet og Escapeaway til andre. Hilsen Erik og Susanne
- I sommers var vi fire personer af sted på hotel og bilferie med Escapeaway i Toscana. For at opleve lidt forskellige områder boede vi de første par nætter på et rigtigt lækkert sted nær Sarteano. Resten af ferien var vi indkvarteret på Fonte di Medici, som lå afsides men stadig tæt på motorvejen og byerne og Firenze. Man ankommer til Fonte di Medici via en utroligt smuk bjergvej med vinmarker på begge sider, og så oppe på skråningen af bjerget ligger Fonte di Medici. Værelserne er unikke og hyggeligt indrettede med udsigt over vinmarkerne. Fra swimmingpoolen kan man se vinmarker og oliven træer så langt øjet rækker. Der er ligeledes en god restaurant, hvor man har udsigt over vinmarkerne og bjergene, restauranten er dog en anelse dyr i forhold til, hvad man ellers kan få i området. På et af værelserne var der te-køkken, hvor der manglede lidt grundlæggende service, det var dog intet problem, da personlet var vakse og hurtige til at hjælpe med at finde det efterspurgte. Personalet er venlige og hjælpsomme, og beliggenheden er helt i top i stille og rolige, men smukke, omgivelser. Fonte de Medici er perfekt til afslapning, gåture, sidde og læse en bog i solen (eller skyggen af et træ), samt udgangspunkt for bilture til Firenze eller andre smukke byer i Toscana. Hvis vi skal til Toscana en anden gang, vil Fonte di Medici helt sikkert være et sted, der er værd at besøge igen. Hilsen Bjarke
- Kære Escapeaway. Jeg tænkte, at i ville blive glade for en tilbagemelding på vores tur - især når det en positiv én af slagsen :-). Vi er lige kommet hjem fra en fantastisk tur til Toscana. Højdepunktet var helt sikkert vores ophold på det fantastiske og smukke I Grandi Di Toscana og ikke mindst vores værtinde Alessandra, der har gjort opholdet meget mindeværdigt. Hendes hjælpsomhed, fortællinger om det italienske samfund og Toscana er noget af det bedste vi har oplevet. Desværre var poolen lukket, men stedet overskygger helt klart dette lille minus. Mvh, Gitte
- Villa Pitiana i Toscana er en perle med en fantastisk have.En spændende gammel klassisk villa, som både har været befæstet landejendom, kloster, villa, stabskvarter for tyskerne og senere englænderne under 2. verdenskrig og nu hotel. Villaen i sig selv er nærmest et mini museum, og med den fantastisk have, som tillige er et aboret, er det en kølig og rolig oase at komme hjem til efter en varm og hektisk tur til Firenze, som kun ligger en ½ times kørsel væk. I lange perioder havde vi stort set hele villaen og for os selv, specielt de dage, hvor vi valgte at blive i villaen, og blot sidde og nyde haven med en bog i skyggen af en Semper Virens ;) Villaen ligger på grænsen mellem det klassiske Toscanske landskab med olivenlunde og vinmarker, og så de ældgamle skove i Vallombrosa. Det er i udkanten af Appeninerne.Super service fra Escapeaway, som forsøgte at komme i kontakt med os, da de kunne se, at vores fly var forsinket, og samtidig gav hotellet besked om, at vi kom senere. Regn ikke med tiderne på GPS hvis i er i egen eller lejebil, det tager lidt længere tid at køre på de snirklede bjergveje. Hvis I skal besøge Firenze, så sæt bilen i en by tæt ved og tag toget. Vi valgte Pontesieve, som ligger 20 min. kørsel fra villaen og 25 min.'s togtur til Firenze. Klosteret i Vallombrosa er et besøg værd. I 1000 meters højde i de gamle skove er det også en oase midt i det hele. Hilsen Per.
- En lise for sjælen. Selvom Artimino er et turiststed, mærker man det ikke, men føler en ro og afslappethed som er godt for sjælen. Borgo de Artimino´s beliggenhed, giver mulighed for at opleve middelalderen på nærmeste hold. Der er kort til kulturelle oplevelser i Lucca, Vinci og Firenze, specielt hvis man lejer en bil og tager ud på egen hånd. Naturen omkring Artimino er helt fantastisk. Man bor midt i et vin og oliven distrikt og fornemmer den liflige duft af citrusfrugter når man åbner døren. Det er et sted man må komme tilbage til fordi der er så meget man ikke nåede! Lej bil og søg ud i de områder hvor også lokalbefolkningen spiser. Det giver nogle kulinariske opleverser til priser som er langt lavere end på turiststederne. Hilsen Anna
- Borgo di Artimino - Fin lejlighed med smart skabskøkken. God service og rimelige muligheder for restaurantbesøg i området. Brug gps + kom første gang i lyst vejr. Det ligger afsides - og det er dejligt - men også besværligt at finde. Der er ingen dagligdagsforretninger, så indkøb foretages nedenfor bjergområdet i en af de lidt større byer. Lad bilen blive på stationen og tag toget til Firenze - det er let og billigt.(ca 2,5 euro hver vej) Gode muligheder for besøg i nærliggende byer - Lucca, Siena mv, men også en tur til Cinque Terra nordpå kan anbefales. Hilsen Morten
- Borgo di Artimino - Naturskønne og rolige omgivelser med gode restaurenter i nærheden. Hvis man er til natur og gode spisesteder er Artimino stedet! Vi boede 2 personer i en pæn og ren studiolejlighed i selve landsbyen, ca. 300 meter fra hotellet. Byen er hurtig overset, men der er dejligt roligt og der var en god terrasse til lejligheden. Det interimistiske køkken slår rigeligt til i forhold til morgenmad og en frokost. Personalet på hotellet (som er reception for lejlighederne) var yderst hjælpsomme og morgenmaden (9 euro) var af god standard. Området er ikke velegnet til længere gåture med mindre man holder af at gå på bjergveje med 16-17% stigninger. Det tilrådes at have en bil til rådighed. Tag toget til Firenze fra Signa - der er langtidsparkering lige øst for stationen. Hotellet kan være behjælpelig med at booke racercykler hos en cykelhandler ca. 7 km væk. (God kvalitet). Hilsen Lars
- Fortryllet sted Villa Pitiana. Villa Pitiana i sig selv er en fortryllende, og samtidig stramt asketisk, oplevelse med historiske vingesus - og dermed en anelse slidt. Værelse 15 var fremragende, med en rigtig god seng for svage rygge, og med en fantastisk udsigt over dalen, specielt ved aftenstid med lys fra Donnini og Rignano. Restauranten er af lidt svingende kvalitet, fra direkte ringe (spareribs) til en fantastisk tatar. Vinkortet til gengæld af høj standard og varietet. Man kan anbefale rygere at bede om værelse på 1. sal med en smal balkon, men med samme udsigt. Beliggenheden af villaen, dog behageligt tæt på Firenze (29 km), med gode togforbindelser 4 kms bilkørsel derfra, gør det imidlertid til lidt af en udfordring at nå frem til de andre steder man gerne vil se - Montecpulciano, Montalcino, San Gimignano, Siena, Lucca - uden at bruge alt for meget tid i den absolut nødvendige bil. Men det kan stedet naturligvis ikke klandres for.
- Borgo San Luigi - Bryllupsrejse i paradis. Efter lidt kørsel op og ned af grusvejen fandt vi endelig vores lille paradis! Startet med af få at vide at der var problemer med air con på værelset og blev høfligt spurgt om vi ikke nok ville sove de to første nætter på deres andet hotel, "Villa Sabolini" 4 km derfra! Det indvilget vi i, og som tak blev vi tilbudt fri valg af aftensmad hele ugen :) Villa Sabolini var noget mindre men super hyggeligt. Mandag ankom vi "igen" og blev som før modtaget som vi var præsidenten selv. Kufferterne båret ned og bilen kørt på plads, vi skulle bare "slå os ned" og fik velkomst drink. Super romantisk værelse med terrasse og en fantastisk restaurant og bar, poolen var meget indbydende og alt personalet var 1. klasse, høflige og professionel. Selvom der var mange gæster kunne de huske dit værelse nummer og om du fik cappuccino dagen før :) Området rigtigt flot og stor nok til en lille vandre tur i parken, Alle husene er lave og i "rigtig" gammelt/romantisk Italiensk stenstil.. Bare sige at vores forventninger til en bryllupsrejse blev fuldt ud indfriet, følte vi var i paradis! Tak til Borgo San Luigi for en uforglemmelig bryllupsrejse :o) -og tak til Escapeaway Marie for at forslå denne perle... Var på et af Toscanas største marked i Siena, holdes hver onsdag, men kom tidligt, tror allerede de pakket sammen ved 13 tiden.. En fin rundvisning og smags prøver (15 Euro) på en af Toscanas største vin producenter på Rocca Delle Macie, men ring og bestil tid, få evt. receptionen til det. Hilsen Christian.
>> Læs mere om alle rejser til Toscana
>> Se alle hoteller i Toscana her
Ferieoplevelser fra Sardinien
- Vi havde en god rejse til Hotel Arathena. Vi nød at have bil, morgenmaden på hotellet var lækker, de var søde og hjælpsomme og hotellet var lækkert med en fantastisk udsigt. Det var dog lidt længere fra kysten, end vi havde regnet med. Vi var også lidt kede af madrasserne og hovedpuderne på hotellet, som var hårde som sten, men sådan er det nok i Italien. Derudover var min kæreste irriteret over, at der ikke var WIFI, men det generede ikke mig, da jeg havde besluttet mig for at trække stikket ud og det må han også lære;-). - Malene
- Kære Marie. Vi havde den mest fantastiske ferie. Begge steder hotel Aldiola og hotel Arathena var helt perfekt, og havde hver sin charme. En anden gang følger vi dog nok dit råd og bevæger os lidt længere væk fra det første sted i uge 2. Tusind tak for en super god ferie – Sardinien er virkelig alt for skøn. Ha’ en rigtig god dag – og jeres koncept holder 110%. Kh. Søren
- Hej Marie, Tak for din hilsen, vi havde en fin tur hjem. Vi nød vores rundtur og ville ønske ferien var længere. Vi havde nogle fine dage på Abba e Murta, men var dog absolut mest begejstrede for Aldiola. Du er velkommen til at ringe, hvis du har brug for en mere detaljeret evaluering. Vh Anna.
- Hotel Cala di Falco Resort - Behageligt sted med god atmosfære. Man føler sig straks godt tilpas, når man ankommer til Cala di Falco. Smukt hotel med dejlig have, og en lækker restaurant med lækker mad og en fantastisk udsigt. Imponerende at der var nye retter på buffeten hver dag, vi tog alle et par kilo på!! Personalet altid venlige og hjælpsomme. Hyggeligt at gå morgen eller aftentur i Cannigione, dejligt miljø omkring havnen! Hilsen Rikke.
- Sted hvor man kan finde sig selv, perfekt til parferie. Rigtig dejligt sted, midt ude på landet. Her får man en god behandling. Vi ankom sent (ca 23:30) og alligevel var der nogen til at tage imod os. På Aldiola Country Resort er børn også velkommen, dog vil vi ikke anbefale at tage mindre børn (under 12 år) med. Ellers skøn ferie - dejlig oplevelse - god mad - ingen larm. Hilsen Susan.
- Dejlig bryllupsrejse til Sardinien og Hotel Su Lithu. Vi nød vores ophold på Hotel Su Lithu i fulde drag. Vi havde et dejligt værelse med udsigt over den lille bjergby Bitti. otellets personale var utrolige hjælpsomme og søde, som sardinerne generelt. Restauranten på hotellet lavede god mad, der kunne indtages på restaurantens balkon med samme flotte udsigt som fra værelset. På vores sidste aften på hotellet serverede de spumante og frugt på vores værelse i anledning af at det var vores bryllupsrejse. Helt perfekt. Vi havde lidt problemer med at finde frem til hotellet vha. GPS fra Olbia. Så her er lige en lille rutevejledning. Kør syd ad SS131 til afkørsel mod Bitti af vej SP73. Følg SP73 til den ender i et T-kryds ved SS389 og drej til højre. Følg SS389 til i ankommer til Hotel Su Lithu på højre hånd.Giv jer selv den oplevelse at spise på en af de utallige agriturismo der findes på Sardinien. Det er som regel hyggelige landlige omgivelser med dejlig mad. Hilsen Jakob.
- Aldiola Country Resort er et rigtig godt hotel. Hotellet er fint, værelserne pæne og poolen flot og fin. Servicen på hotellet er perfekt. Meget hjælpsomme. Hotellet ligger ude i ingenting - perfekt til total afslapning. Det kan være rigtig svært at finde hotellet i bil uden GPS :) Hvis du selv skal køre i bil - køb GPS. Vej skilte er ikke gode :) Castelsardo er absolut en by som er værd at besøge. Hilsen Casper.
>> Læs mere om rejser til Sardinien
>> Se alle hoteller på Sardinien her
Ferieoplevelser fra Sorrento
- Hej Marie. Det var super fint på Villa Pane! Maden (min søn var i køkkenet til seafood-risotto en dag), værterne, den fantastiske, magiske beliggenhed - kombinationen af hideaway med udsigt, vand men samtidig by i nærheden. Vi fandt ud af, at man sagtens gå ned til byen ad en af smutvejene ned gennem markerne - vi fulgte efter Anna Maria og unden en dag. Der ligger en glimrende hyggelig restaurant lige nedenfor den sidste stejle vej, som man sagtens kan gå ned til. Heldagssejlturen til en billig penge langs kysten er også oplagt - så ugen gik hurtigt. Så tak for en dejlig tur og hils mange gange dernede! Hilsen, John
- Smukt sted med fin service - Villa Pane Country House. Villa Pane ligge smukt ovenfor Sorrento og med udsigt over Napoli bugten. Huset er indrettet med smagfulde møbler, fine gamle tekstiler og smukke glasmosaikker i døre mv. Gulvene i stueetagen er lagt med traditionelle Sorrentofliser og interiøret matcher disses nuancer. Anna Maria serverer dejlig mad, grøntsager og frugt dyrkes i videst muligt omfang på egen gård. Vejen til stedet er meget smal, så det anbefales at lade sønnen Luigi afhente en eller benytte sig af stedets shuttleservice. Man føler sig hjemme i Villa Pane. Hilsen Karen.
- Vi nød opholdet på Villa Pane. Maden var lækker, omgivelserne smukke og udsigten fra hotelværelset rigtig flot. Hotel forpagteren/bestyreren Gianluigi var altid meget hjælpsom, men vi var måske ikke altid helt klare nok i mælet når i f.eks. skulle bestille mad, hvor vi en gang imellem havde nogle små miskommunikationer. Dagen vi ankom fik vi fire retters aftensmad, som vi slet ikke kunne spise. Men som sagt var det bestemt ikke Gianluigi's skyld. Vi havde en skøn ferie til Sorrento! Der er masser at se, nogle hel overdådige udsigter over byer og bjerge, og dejlig vejr. Vi ville helt sikkert anbefale andre at bruge Escapeaway og at tage til Villa Pane i Sorrento, hvis de skulle ned af mod Napoli og omegn. Tak for en rigtig dejlig ferie! Hilsen Casper.
- Fantastsk hotel - Villa Pane Country House. Er du træt at store upersonlige hoteller vil dette hotel være noget for dig. Lille familie hotel. Jeg kan ikke skrive noget negativt da alt var så godt og perfekt og super service. Hilsen Lisbeth.
>> Læs mere om rejser til Sorrento
>> Book et hotel i Sorrento her
Ferieoplevelser fra Umbrien
- Hej Marie, Yes vi er hjemvendt, efter den mest FANTASTISKR tur! Vi er helt høje over oplevelsen. Faktisk helt ubekrivelig oplevelse. Jeg kan godt røbe at det har væltet os i sådan grad, at jeg nok har besluttet at lave et større tema med Umbrien og ikke mindst Trevi og Hotel Antica Dimora alla Rocca. Jeg syntes f.eks at vingården, Trøffel-plantagen, Cashmerefabrikken, og olivenbonden, alle fortjener hver deres siden:-) Jeg vil igen gerne undskylde vores fjumreri vedr bil-udlejning og køreturen derop. (det gik strygende hjemad). Det regnede og var bum-mørkt, og vores gps virkede selvfølgelig ikke;-( Nå, men alt gik som sagt perfekt Og som sagt meget begejstret :-) Jeg påtænker allerede at skal tilbage dertil til sommer:-) Hav en god dag. MVH Anja.
- Antica Dimora Suites - skønt hotel, skøn natur og skønt vejr. Bor du i centrum af byen og har du bil, så er det nemmest (og gratis) at parkere lidt uden for centrum. F.eks. langs vejen ved borgen. Hilsen Ann.
- Fantastisk sted! Vi boede på Tenua del Gallo i 6 nætter og var på nær een nat de eneste gæster! Helt sikkert p.gr.af, at sæsonen var ved at være slut, hvilket dog ikke på nogen måde påvirkede den service, vi fik. Både værelse og badeværelse var velindrettet og smukt med en fantastisk udsigt til parken og bjergene i det fjerne. Morgenmaden var dejlig - det eneste lille minus var en elendig og langsom brødrister. Stedet har en utrolig dygtig kok, så vi spiste de fleste aftenmåltider der. I det hele taget et utroligt dejligt og velfungerende ophold, - ikke mindst p.gr.af stedets ejer. Hilsen Sanne.
- Tenuta del Gallo tæt på det perfekte. Dette sted er en perle for par - vi kan klart anbefalet det. Escapeaway beskrivelse af rejsemål er perfekt i alle valgte ord - selskabet er særdeles kundeopmærksom på en fin personlig måde.
>> Læs mere om rejser til Umbrien
>> Se hoteller i Umbrien her
Ferieoplevelser fra Amalfikysten
- Meget venligt og imødekommende personale. Stedet ligger godt som udgangspunkt for udflugt til Pompeji og Amalfikysten . Det ligger fredeligt og meget smukt - meget fredeligt i april. Villa Rizzo Resort & SPA er indrettet meget nænsomt og smukt. Hilsen Lone
- Villa Rizzo ligger i fredelige og rolige omgivelser omgivet af bjerge og alligevel tæt på havet med rigtig dejlige sandstrande. Desuden er det tæt på en storby hvor der er alt for hånden. Betjeningen er helt i top, der er venlighed overalt. Receptionen er meget behjælpelig og maden er tip top, serveret at dejlige mennesker. Vær nysgerrig, spørg bare, de er så hjælpsomme og du får nogle tips om små restauranter der serverer den originale område mad, og den er helt i top. Hilsen Lars.
- Fantastisk udsigt - Hotel Miramalfi. Hotellet ligger perfekt, og med rimelig afstand til Amalfi by. Vi boede der lidt udenfor sæsonen, hvorfor restaurant, bar og swimmingpool var lukket. Men beliggenhed og faciliteter ser rigtigt fine ud. Værelset også godt, med de ting der skal være her. Vær opmærksom på en forholdsvis dyr P-afgift, som vi ikke var adviseret om før ved hjemrejsen. Amalfi er en hyggelig lille by. Mange fine spisesteder med priser på et rimeligt niveau. Basis for mange vandreture i et kuperet terræn. Hej John. 1000 tak for din hilsen og velkommen hjem – og dejligt at høre, at I har nydt ferien på Miramalfi. Jeg giver dig helt ret i din beskrivelse både af hotellet og området generelt, og i vores FAQ, som du har link til i din bestilling kan du læse mange gode, praktiske ting om ophold generelt. Det er ofte sådan, at der uden for sæsonen kan være færre faciliteter end i højsæsonen – og det er fint, at du gør os opmærksomme på det, for det vil være en ting, som vi fremover kan beskrive i vores FAQ om hotellerne til hjemmesiden, så tak for tippet: ) Dog er jeg glad for at høre, at I under alle omstændigheder har fået oplevet en masse langs kysten. Vedr. parkering, så er det beskrevet under faciliteter med ”Parkering mod tillæg” og desuden i afsnittet ”Godt at vide” – her fremgår det, at det koster ca. EUR 18,- pr. dag at parkere på hotellet, så vi har hjemmefra forsøgt at informere så godt som muligt. Jeg ser frem til at vi kan byde jer velkomne som gæster en anden god gang, og som altid er I velkomne til at kontakte os for at få inspiration, vejledning m.m. Mange hilsner Marie.
- Villa Rizzo Resort & SPA - Dejligt hotel i rolige omgivelser. Yderst venligt personale. Vi spiste rigtig godt på hotellets restaurant og selv om tjenerens engelsk og vores italienske var yderst begrænset gik det fint. Vi blev foreslået at dele portionerne i 2 og på den måde fik vi prøvet flere ting. Den dag restauranten var lukket blev vi foreslået et sted tæt ved (Sale e Pepe) og det var også rigtig godt. De små veje i området var i temmelig dårlig stand men trafikken var også beskeden så man kunne bare tage den med ro.( Vi var der i april ). Hvis du lejer bil i Roms lufthavn så beregn god tid til transporten til hotellet. Da vi ankom var der kø på motorringvejen omkring Rom pga. trafikuheld og vi blev ret meget forsinket.På hjemvejen sprang vi morgenmaden over for at have rigtig god tid. Det var klogt for igen var der sket et uheld på samme strækning. Den ekstra tid vi havde, tilbragte vi i kø. GPS kan meget anbefales. Med den fandt vi både tankstation i lufthavnen og afleveringsstedet for bilen uden problemer. Det fik stressbarometeret til at falde igen. Alt i alt en dejlig ferie hvor alt fra første bookingkontakt har fungeret perfekt. Vi kan bestemt anbefale Escapeaway til andre og har allerede gjort det. Hilsen Lise.
- La Conca Azzurra er et Vidunderligt sted. Vi havde en vidunderlig uge på La Conca Azzura, et dejligt værelse med en lille balkon med 2 stole hvor vi kunne nyde udsigten til det azurblå hav. Personalet var utrolig venlige og imødekommende. Den dag vi ankom til stedet regnede det en del og når man står af bussen kan man faktisk ikke se at her ligger et hotel, ud af Art Shoppen kom der en herre og tog imod os og viste vej, det viste sig at være indehaveren af hotellet, Salvatore. Salvatore kom hver aften i restauranten og hilste på sine gæster, han var her og alle vegne. En utrolig god atmosfære er der på La Conca Azzura. Restauranten har rigtig god mad og sikken en udsigt, det var herligt at spise sin morgenmad her. Det eneste vi savnede var en shuttle bus til f.eks. Amalfi . Vi havde valgt at tage de offentlige busser som fungerer optimalt, men når de kommer til stoppestedet uden for La Conca Azzura er de stopfulde og vi prøvede én gang at stå op og hænge i en strop på vej til Positano, det kan vi ikke anbefale, vi sejlede tilbage. Heldigvis havde vi set det meste af Amalfikysten ugen før, da vi boede i Pogerola. Håber meget at komme tilbage til La Conca Azzura igen. Venlig hilsen Rolf og Bodil.
- Hotel Club Due Torri overvældende lækkert. en fremragende ferie, utroligt velfungerende hotel, lækkert værelse, super betjening, venlighed og hjælpsomhed, flot flot mad med valgmuligheder, 3 forretter, 3 hovedretter, frugt og dessert. Vi sukkede af fryd hver eneste gang, vi sad på terrassen med en formidabel udsigt. Bedre kan det ikke gøres. vi sejlede til alle de små byer, Minori, Amalfi og Positano, nemt og enkelt, priser: Minori og Amalfi 6 euro retur, Positano 22 euro retur, smukt at se kysten. Afgang fra den lille havn i Maori. En dag i Ravello er et must. Hilsen Birgit.
- Villa Franca et super hotel på Amalfikysten. gennemført hotel, meget høj service og har ganske enkelt intet negativt at sige om hotellet overhovedet alt i skønneste orden og personalet særdeles hjælpsomme og imødekommende.
>> Læs mere om rejser til Amalfikysten
>> Se hoteller på Amalfikysten her
Ferieoplevelser fra Rom
- Superfint hotel - Palazzo Navona Hotel. Vi fik en meget positiv oplevelse hvad hotellet angår og servicen. Hotellet ligger lige i smørhullet af ROM. Vi vil absolut benytte os af jeres rejsebureau en anden gang. Tak for en god oplevelse. Inge-Lise Sørensen
- Fuldt tilfreds - Residenza di Ripetta. Vi havde booket et classic værelse, men blev formentlig opgraderet til en suite. Morgenmad og betjening upåklagelig. Hilsen Susanne.
- Super hotel i Rom til prisen - Residenza di Ripetta. Godt sted, centralt beliggende, godt værelse og hjælpsomt personale. Morgenmadsbuffet over normal standard i Rom. Gå ikke glip af restaurant "La Buca di Ripetta" overfor hotellet. Prøv deres dessert "pistachio semi-freddo med passion sirup" - smager himmelsk, ligesom deres oste pasta med sort peber. Trine
- Supertur til Rom - Hotel Dei Mellini. Hilsen Lars Jacob.
- Hotel Dei Borgognoni - hotel midt i Rom. Dejligt hotel, der ligger super centralt - dejligt værelse og dejligt badeværelse. Det eneste, der var lidt underligt, var deres morgensmadskoncept. Man kunne få kaffe, the, juice etc. og brød uden at betale ekstra, men ville man have en lun ret, skulle man betale 8 euro for hver. De lagde en seddel på sengen hver aften, hvor man skulle skrive, hvad man ønskede at tage fra buffeten næste morgen og hænge den ud på dørhåndtaget. Enten har man morgenmad inkluderet, eller så har man ikke. Personale og services var perfekt. De små restauranter, der ligger lige ved siden af hotellet er virkeligt gode - med ordentlig italiensk mad og til rimelige penge :) Hilsen Helle.
- Residenza di Ripetta et dejligt hotel i Rom. Hotellet er centralt beliggende, så man kan nå de fleste af Roms seværdigheder til fods. Værelset var fremragende, stort og med dejlige senge og roligt beliggende. Der herskede en god atmosfære på hotellet og morgenmaden var god og udvalget rigeligt. Det var især herligt at spise morgenmaden i gårdhaven. Vi nød vores ophold i Rom i fulde drag. Hilsen Svend.
>> Læs om rejser til Rom
>> Find udvalgte hoteller i Rom her
Ferieoplevelser fra Gardasøen
- Kære "Hideaway". Hermed fremsendes blot en tilkendegivelse af vores store tilfredshed med den nyligt overståede ferie i Sirmione ved Gardasøen. Vi var inkvarteret på "Hotel Olivi" og havde fået tildelt det mest fantastiske værelse ikke mindst pga en meget flot udsigt. Udover det var personalet exceptionelt flinke, venlige, smilende og imødekommende. Området var perfekt både til slentreture, til udflugter på Gardasøen søen, bilture langs søen og sidst men ikke mindst kulturoplevelser i Verona arena for ikke at tale om de kulinariske oplevelser vi fik. Tak for en meget fin oplevelse. vi glæder os allerede til vores næste tur, bestilt igennem jer til Malaga by i uge 42. Mange venlige hilsener fra nogle solbrune glade turister, som med glæde ser tilbage på en fin oplevelse! Anne Mette
Mere inspiration til din ferie i Italien
Vil du have mere inspiration til din ferie i Italien så kig forbi vores rejseblog. Husk at vil du læse flere hotel anmeldelser så finder du også anmeldelser og hotel bedømmelser fra TripAdvisor på de enkelte beskrivelser af alle vores hoteller i Italien. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os personligt for vejledning til valg af det rigtige hotel eller bare et rejsetips!
Tilbage til alle gæstebedømmelser