Veligandu Island Resort & Spa




Officiel kategori




Escapeaways kategori
Beskrivelse

Hvis du gerne vil kunne nyde mange af de faciliteter og det høje serviceniveau, du finder på Maldivernes 5-stjernede luksushoteller, men budgettet ikke helt rækker, så vil jeg anbefale Veligandu Island Resort & Spa. Dette 4-stjernede hotel ligger på den meget smukke og frodige ø, Veligandu, der er en del af North Ari Atollen. Her kan du glæde dig til fine, hvide sandstrande, et spændende koralrev og en frodig og tropisk natur.
Veligandu betyder sandtange. Denne frodige ø er 600 m lang og 150 m bred, og hvor de svajende palmer ophører, fortsætter øen i en lang sandtange med fint, hvidt sand. Her er derfor god plads til, at du kan finde din egen ”plet” på stranden og nyde de eksotiske omgivelser i fred og ro. Vandet er klart, og her er også et godt ”husrev” tæt på øen, så du har optimale rammer til en spændende snorkletur. Veligandu Island Resort & Spa har også eget dykkercenter, så hvis du ikke allerede har dykkercertifikat, vil jeg anbefale dig at erhverve dig PADI-certifikat her – det er svært at forestille sig smukkere omgivelser at dykke for både begyndere og øvede.
Villaer på pæle i havet
Veligandu Island Resort & Spa har 91 villaer, hvoraf 64 af dem er bygget på pæle i havet (disse er kun for voksne og børn over 12 år). Disse har dermed direkte adgang til havet fra terrassen, og du behøver derfor kun at gå ganske få skridt fra din seng for at tage en morgendukkert. De øvrige 27 villaer ligger på selve øen, og her kan du indkvarteres, hvis du rejser med mindre børn – her har du den store ”sandkasse” tæt på villaen. Hotellet tilbyder også både swimmingpool og børnepool.
Her får du meget for pengene
Opholdet på Veligandu Island Resort & Spa er med fuldpension, dvs. at morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet. Måltiderne serveres fra buffet i ”Dhonveli Restaurant”. Hvis du gerne vil gøre det ekstra nemt for dig selv, kan du også bestille All Inclusive, hvor også drikkevarer og snacks i løbet af dagen er inkluderet i prisen hjemmefra – så kan du også bedre holde styr på feriebudgettet. Hvis du gerne vil ”ud og spise” i løbet af ferien, kan du (mod ekstra betaling) forkæle dig selv med grillet fisk, skaldyr og kød på a la carte restauranten, ”The Madivaru Restaurant”. Når det er tid til at slukke tørsten i løbet af dagen eller om aftenen, er her to barer, der begge ligger på stranden med udsigt over lagunen. På Veligandu Island Resort & Spa behøver du ikke at mangle noget – det er ikke et luksushotel, men det er et af Maldivernes bedst anmeldte 4-stjernede hoteller, og her får du meget for pengene.
Derfor skal du vælge Veligandu Island Resort & Spa
- Fordi du gerne vil bo på et hotel af høj standard uden at betale for luksus
- Her kan du bo i en ”water-villa” på pæle direkte i havet
- Hotellet har eget dykkercenter
- Fordi du kan bestille opholdet med All Inclusive
- Her er fine sandstrande og koralrev tæt på øen
Godt at vide om Veligandu Island Resort & Spa
Hotellet har en aldersgrænse på 12 år i alle villatyper, der er bygget på pæle i vandet, dvs. ”Villa (water)” og ”Villa (water) m. jacuzzi”. Øvrige værelsestyper har ingen aldersgrænse.
Den ene af hotellets to barer (”Athiri Bar”) har en aldersgrænse på 12 år.
All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Aktuelt program udleveres ved ankomst til hotellet.
Hotellet tilbyder håndklædeservice til strand og pool, så du behøver ikke at fylde kufferten med håndklæder.
Derfor skal du vælge Veligandu Island Resort & Spa
- Nærmeste lufthavn: 64 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
Godt at vide
OBS: All inclusive-konceptet bestemmes lokalt af hotellet og kan ændres løbende hen over sæsonen. Det aktuelle program får du ved ankomsten til hotellet. All inclusive inkluderer altid morgenmad, frokost og aftensmad (oftest i hotellets buffetrestaurant), snacks som eksempelvis is og et udvalg af lokale drikkevarer (ofte på bestemte tidspunkter).
Hvis du har bestilt et ophold med all inclusive (uanset om det er light, plus eller andet), så er det ikke altid, at alle hotellets barer og/eller restauranter er inkluderet i deres all inclusive-koncept - disse vil du betale ekstra for på stedet, hvis du ønsker at benytte disse.
Kort og afstande
Kort og afstande
- Male Intl Lufthavn: ca. 64 km (5h 10m)
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Veligandu Island Resort & Spa. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Mulighed for balkon/terrasse
- Børnepool el. afsnit
- Strand under 1½ km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Hotelbar
- Mulighed for All Inclusive
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
- Motionsrum
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Veligandu
Rasdhu Atoll
Koordinater
Latitude: 4.2988
Longitude: 73.0118
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Lignende hoteller
- Nærmeste strand: ca. 0 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste strand: ca. 50 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
Rejsemål Maldiverne
Andre hoteller Maldiverne
- Niyama Private Islands Maldives
- Anantara Veli Maldives Resort
- Angsana Ihuru
- Ayada Maldives
- Banyan Tree Vabbinfaru
- Hideaway Beach Resort & Spa
- Holiday Inn Resort Kandooma Maldives
- Hurawalhi Island Resort
- Komandoo Maldives Island Resort
- Velassaru Maldives
- Veligandu Island Resort & Spa
- Vilamendhoo Island Resort & Spa
- Kuredu Island Resort
- Meeru Island Resort & Spa