Rejser til Nadur

Nadur ligger på den østlige del af Gozo, Maltas mindre søsterø. Landsbyen, som har omkring 4.500 indbyggere, er den største på øen. Den ligger oppe på et plateau med flot udsigt over havet mod Malta. Navnet Nadur, som har arabisk oprindelse, betyder 'udkigspost', og i tidens løb har byen været vigtig i forsvaret af den lille ø. Tempelridderne byggede et udkigstårn,  Ta’ Isopu, ved den nærliggende kyst, som stadig står der. På det højeste punkt ved byen er der også en fantastisk udsigt oppe fra Ta' Kenuna-tårnet, som briterne byggede i 1800-tallet.

Uspoleret ø-idyl

Historisk er Gozo naturligvis tæt forbundet med sin naboø. I nyere tid har er udviklingen på Malta dog sket i et hurtigere tempo, hvilket nogle steder ikke kun har været en fordel. Vil du opleve det mere traditionelle øliv, er det oplagt at rejse til Nadur på Gozo. Til trods for at øen ikke i lige så høj grad er præget af turisme, finder du også her alt det, du kan ønske dig af en ferie i Middelhavet.

Fra Nadur tager det ikke mange minutter at køre ned til nogle af øens smukkeste strande såsom San Blas Beach lige nord for byen og  Mgarr-Ix-Xini mod syd. Der er adskillige af sådanne små, idylliske badevige rundt om på Gozo. På dine ture vil du også opdage, at det stadig er landbruget, man lever af her. Der er talrige vingårde, hvis vine sælges på øen, ligesom du også bør prøve den lokale ost, Gbejniet.

Øens beskedne størrelse taget i betragtning er den offentlige transport god. Der er således 15 busruter, som tilsammen dækker det meste af øen. Vil du hurtigt fra færgeterminalen i Mgarr Gozo op til Nadur, kan du også tage en taxi. Vil du have friheden til at udforske alle strande i eget tempo tilbydes desuden billeje fra færgelejet eller oppe i byen. Det kan også anbefales at tage på en bådtur, da nogle af de smukkeste kystlandskaber kun kan opleve fra vandsiden.

Når du ikke slikker sol ved vandet, er der også rig mulighed for at udforske øen til fods. Husk at tage et par gode vandresko med, når du rejser til Nadur. Især i ydersæsonen, hvor temperaturen er lidt lavere, er det oplagt at holde en aktiv ferie med vandring, cykling og lignende på Gozo.

Rejser til Malta

Læs mere om Malta og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Malta her

Hoteller i Nadur