Escapeaway official logo
Hos HOLM Boutique & SPA er intet rum som det andet. Her kan du booke værelser med terrasse og udsigt over St. Julians bygninger.

Velkommen til

HOLM Boutique & SPA

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

På HOLM Boutique & SPA er der ikke to værelser, der er ens. Her leger man med farver, former, mønstre og tekstiler for at skabe et hyggeligt miljø, det er dejligt at komme tilbage til efter en lang dag i byen. Man skulle tro, det virker rodet med så mange forskellige farver og detaljer, men tværtimod har de formået at skabe rum, der omslutter dig med varme. Den hjemlige følelse indfinder sig hurtigt, da det faktisk føles som om du befinder dig i et rigtigt hjem, og personalet sørger også for at du føler dig godt tilpas under hele dit ophold.

Vi elsker, når vi finder hoteller, der skiller sig ud fra mængden. Hoteller, der tilbyder det lille ekstra, som du ikke finder andre steder. HOLM Boutique & SPA er et fremragende eksempel på dette - alt fra den lyserøde infinity-pool på taget til motionsrummet, spaen og de private værelser byder på indtryk, du kommer til at huske længe efter, du er vendt hjem fra ferien. Indretningsarkitekten har formået at skabe rum, hvor forskellige farver fungerer sammen uden at virke rodet - i stedet føles det luksuriøst, elegant og moderne, noget der også passer godt til St. Julians på Malta, hvor hotellet ligger.

Tæt på stranden og alle St. Julians fornøjelser

Når du bor på HOLM Boutique & SPA, har du alle forudsætninger for at få mest muligt ud af dit besøg på Malta. Her bor du kun korte 5 minutters gang fra stranden Balluta Bay, så du kan nemt starte dagen med en dukkert i havet, før du slår dig ned for at nyde dagens første måltid. Der serveres kontinental morgenmad på hotellet hver morgen, som mætter godt og gør dig klar til dagens eventyr. St. Julians er en by fuld af underholdning, og der er masser af aktiviteter, uanset om du vil tage det med ro eller tage på eventyr. Gå ikke glip af at besøge nabobyen Sliema, som er Maltas handelscentrum, eller hovedstaden Valletta, som du nemt kan nå med taxa, båd eller offentlig transport - ja, du kan endda gå dertil på en time, hvis du går raskt til.

Slap af ved den lyserøde infinity-pool på taget

Hvis du vælger at blive på HOLM Boutique & SPA, kan du se frem til en dag i roen og fredens tegn. På hotellets tag ligger en infinity-pool med udsigt over byens hustage og havet i det fjerne. Det er et vidunderligt sted at være, når du vil nyde en stressfri dag i solen. Poolen er dækket af lyserød mosaik, som nok får den til at skille sig ud fra de fleste pools, du har besøgt. Ved solnedgang, når solen reflekteres i de lyserøde fliser, bliver den ekstra smuk. Hvis du vil forkæle din krop og sjæl lidt ekstra, tilbyder HOLM Boutique & SPA også en SPA, hvor du finder alt fra sauna, jacuzzi, indendørs pool og fitnesscenter til forskellige behandlingsrum. Det perfekte sted at geare ned efter en lang dag fuld af oplevelser i en af Maltas mest spændende byer.

Derfor skal du vælge HOLM Boutique & SPA

Du vil bo centralt i St. Julians med nærhed til al byens underholdning
... du kan også gå til stranden på bare 5 minutter
Du vil bo på et hotel, der skiller sig ud fra mængden
...her er værelserne indrettet med farve, form, tekstil og mønster
Du vil have adgang til en pool på taget med udsigt over byen
Du vil kunne slappe af i en vidunderlig spa
...her er alt fra behandlingsrum til jacuzzi og motionsrum

Godt at vide om HOLM Boutique & SPA

Du kan booke transport t/r mellem lufthavnen og hotellet via os på Escapeaway. WiFi er gratis og tilgængeligt i alle områder (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Alle behandlinger i SPA´en bookes og betales på stedet. Her er elevator. Morgenmad er tilgængelig alle dage (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på stedet. Bemærk venligst, at hotellet har en bar, men ingen restaurant - men du bor midt i centrum og har flere restauranter et stenkast væk.
 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

HOLM Boutique & SPA tilbyder 29 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettede - ikke to er ens, når det gælder farver, møbler, tekstiler og detaljer. Nogle værelser har balkon eller terrasse, nogle med privat jacuzzi. Sengene har madrasser og sengetøj af højeste kvalitet. Alle værelser har moderne faciliteter som TV, gratis WiFi, aircondition, kaffemaskine og pengeskab. De private badeværelser har brusebad og/eller badekar, badekåbe, hjemmesko, hårtørrer og gratis toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på HOLM Boutique & SPA. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Hotelbar

Indendørs pool

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Træningsrum

Spa / Wellness

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Fabri Lane

STJ 1330 St. Julian's

Koordinater

Breddegrad: 35.912275

Længdegrad: 14.492854

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 300 m

  • Sliema ca. 1.1 km vis på kort

  • St. Julians ca. 1.2 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Indbydende hotel beliggende i smukke omgivelser ved klippestranden i St. Julians og med hovedstaden Valletta i afstand til en dagsudflugt.

region image

Godt hotel med en attraktiv beliggenhed ud til havet i den livlige bydel San Julian. Hotellet er en del af Corinthia Beach Resort og deler faciliteter. Anbefales til både voksne og børnefamilier.

region image

Indbydende 5-stjernet hotel med en attraktiv beliggenhed direkte på klipperne ud til havet og ikke langt fra den livlige bydel San Julian. Hotellet kan anbefales til både voksne og børnefamilier.