Weekendrejser til Malta

Malta er en af danskernes foretrukne rejsedestinationer, når det kommer til at tage af sted på en forlænget weekend, da denne skønne ø midt i Middelhavet ligger blot tre timers flyvetur fra Danmark. Det er af den grund muligt uden mange timers transport at komme til at opleve betagende natur, middelhavsklima, gyldne sandstrande, blå laguner og charmerende byer – for blot at nævne nogle af de mange seværdigheder, der findes på Malta. 

Hvis du er på udkig efter en weekendrejse, der både indbyder til afslapning ved stranden og kulturelle oplevelser, er Malta ligeledes en oplagt rejsedestination. Den sydeuropæiske ø-stat giver nemlig mulighed for mange forskellige oplevelser, så alle rejsende kan få opfyldt deres behov og ønsker til en weekendrejse. Tag derfor din kæreste eller veninde under armen, og glæd jer til en forlænget weekend med uendelige oplevelser på danskernes foretrukne middelhavsø, hvor solen altid skinner. 

Lej en bil, og kom hurtigt og nemt rundt på Malta 

Når du besøger Malta, er det oplagt at gøre dette i en lejet bil. Grundet øens relativt lille størrelse vil man nemlig kunne se hele øen på en forlænget weekendrejse med billeje. Med egen bil er det desuden muligt at opleve de mere skjulte steder af øen, der kan give massevis af minder, som du kan tage med hjem efter ferien. Tag eksempelvis ud at besøge hovedstaden Valletta, der er en spændende by fra det 16. århundrede. Her må du desuden ikke snyde dig selv for en tur i St John’s Co-Cathedral, der byder på arkitektur i verdensklasse. Efter besøget i Valletta kan I fortsætte turen til fiskerbyen Marsaxlokk, der ligger på den sydøstlige del af øen. Her er det oplagt at starte dagen med en gåtur for at udforske Maltas største fiskerby, hvorefter I kan nyde en velfortjent pause med et maltesisk måltid på en af de mange restauranter. 

Er du desuden glad for at snorkle, har du også rig mulighed for at udforske Malta under havets overflade. Her vil en spændende verden åbne sig for dig, hvor du kan opleve forskellige dyre- og plantearter, som du ikke før har set. Efter en tur ude på vandet kan resten af dagen med fordel nydes på et badetæppe inde på en af de mange sandstrande, som øen byder på. 

Få minder for livet med en weekendrejse til Malta

Lyder en weekendrejse til Malta som noget for dig? Benyt vores søgemaskine, hvor du har mulighed for at sammensætte en uforglemmelig tur til Malta med både fly og hotel. Du bestemmer selv, om du vil flyve fra Aarhus, København, Aalborg, Billund eller Hamborg alt efter, hvad der er mest praktisk for dig. Derudover finder du i vores søgemaskine en række hoteller, der matcher dine ønsker til en weekendrejse, og du kan derfor frit vælge på alle hylder, når du skal sammensætte din tur. En weekendrejse er en relativt kort rejse, og derfor skal en sådan tur i vores optik være fyldt med afslapning og gode oplevelser fra start til slut – og af den grund har vi med vores søgemaskine skruet ned for besværlighederne, så du nemt og hurtigt kan finde den optimale rejse for dig.

>> Læs også om hvordan du kan finde billige pakkerejser til Malta
>> Sådan booker du de bedste luksusrejser til Malta

>> Læs mere om weekendrejser