Rejser til Essaouira

Trods sine brede sandstrande, som tiltrækker surfere fra hele verden, byder Essaouira stadig masser af traditionel kultur og har formået at bevare meget sin oprindelige karakter. Book din rejse til Essaouira med Escapeaway i dag!

Ved Atlanterhavskysten omtrent stik vest for Marrakech ligger fiskerbyen Essaouira, der allerede i 60'erne og 70'erne var et yndet rejsemål blandt hippier, som blev tiltrukket af byens tilbagelænede atmosfære og smukke omgivelser. I dag er Essaouira stadig et oplagt rejsemål for dig, som drømmer om en afslappende ferie i charmerende, fredelige omgivelser og eventuelt vil kombinere besøget med et ophold i Marrakech, som ligger få timers kørsel derfra.

Det er ikke uden grund, at Essaouira også er kendt som "The windy city of Africa". Meget af året blæser den østlige passatvind Alizé således ind fra havet, hvilket lægger en dæmper på strandlivet, men også er grunden til, at byen er mere fredelig end andre populære rejsemål ved kysten. Essaouira er dog netop takket være den milde vind kendt blandt surfere fra hele verden, som især rykker ind mellem april og november. Har du mod på selv at prøve kræfter med bølgerne, er der undervisning for nybegyndere.

Mens Essaouira trods sine brede, gyldne sandstrande ikke er kendt som en egentlig badeby, er den til gengæld kendt for sin smukke gamle medina. Bag de sandfarvede bymure og fæstningsværker venter der dig her idylliske, smalle gader med blå-hvide bygninger og et spudlende markedsliv. Sidst, men ikke mindst, er Essaouira kendt for at have nogle af Marokkos bedste hoteller og noget af landets bedste seafood.

Velkommen til Marokko med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Essaouira og andre rejsemål i landet hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse. Bestil din rejse online som en pakkerejse inkl fly + hotel og transfer. Du kan naturligvis også vælge kun at booke dit hotel igennem os hvis du vil arrangere rejsen til Marroko selv.

>> Læs også om rejser til Agadir

Rejser til Marokko

Læs mere om Marokko og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Marokko her

Andre links

Hoteller i Essaouira

Populære hoteller i Essaouira

Marokko, Essaouira
9,2
Fabelagtigt
306 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 180 km
  • Nærmeste strand: ca. 10 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Marokko, Essaouira
9,1
Fabelagtigt
86 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 179 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Marokko, Essaouira
  • Nærmeste lufthavn: 176 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Informationer

Herunder har jeg samlet lidt nyttige informationer om Essaouira, som forhåbentlig kan tjene som inspiration til din ferie i denne charmerende kystby. Oplysningerne er udelukkende ment som inspiration og der må tages forbehold for faktuelle fejl og ændringer. Hvis du ønsker flere tips din rejse, vil jeg anbefale dig også at tjekke vores blog, hvor du kan finde mange spændende artikler om Essaouira og vores andre rejsemål i Marokko. God fornøjelse og god rejse!

Marokkos smukkeste kystby

I dag fornemmer man det måske ikke i dag, men Essaouira har historisk været en vigtig international handelshavn, der forbandt Marokko med Europa og resten af verden.

Frem til 1960'erne var Essaouira mere kendt under det portugisiske navn Mogador, der var et levn fra den fæstning, Castelo Real de Mogador, som den portugisiske konge fik opført her i starten af 1500-tallet. Byen som den eksisterer i dag, blev dog først etableret i midten af 1700-tallet af den marokanske konge Mohammed III. Han ønskede at styrke de europæiske handelsforbindelser ved at etablere en havn med kortest mulige afstrand til Marrakesh. TIl formålet blev både lokale og europæiske arkitekter hyret og takket være deres bydesign er det gamle Essaouira faktisk ikke svært at finde rundt i. 

Fra den nordlige byport Bab Doukkala strækker en række gader sig som en central åre gennem medinaen til hovedtorvet, Place Moulay Hassan, ved havnefronten. Der er dog naturligvis også mange labyrintiske sidegader og souker, hvor gadesælger tilbyder stort set alt mellem himmel og jord.

Essaouiras medina er optaget på UNESCO's verdensarvsliste, som et enestående eksempel på en afrikansk befæstet by fra slutningen af det 18. århundrede inspireret af europæisk militærarkitektur. I dag har hele Essaouira omkring 78.000 indbyggere.

Restauranter og shopping

Beliggenheden ved Atlanterhavet afspejler sig i det lokale køkken, der især er kendt for sine lækre fiskeretter. Hver dag bringes friske forsyninger fra havnen op til fiskemarkedet i Essaouiras, hvor du kan købe den rå fisk og derefter få den grillet ved en nærliggende stand. Bevæger du dig selv ned til den maleriske havn, hvor de blåmalede fiskerbåde lægger til, kan du også her købe dagens friske fisk. Prutter du lidt om prisen, er det ofte muligt at gøre en bedre handel her. Derefter kan du ligeledes tage dit køb med op til markedets sidegader (hold udkig efter røgen) for at få dem grillet sammen med et udvalg af grøntsager. Sørg for at få prisen at vide inden måltidet tilbedredes.

Det giver måltidet en ekstra dimension, når man selv har fundet fisken på markedet eller ved båden. Men er du mere mageligt anlagt, er der naturligvis også rig mulighed for at blot slå sig ned på en af de mange restauranter eller caféer, hvor menukortet også ofte inkluderer alt godt fra havet. Ude langs stranden ligger for eksempel caféer, hvor du kan nyde en forfriskning, mens du nyder udsigten over havet.

Er du på jagt efter et smukt souvenir, de lokale kunsthåndværkere er kendt for deres lak- og træarbejde, og du kan nemt få lang tid til at gå med at udforske de utallige butikker og boder i byen.