Escapeaway official logo
Smukke kaktusser i Marokko

Velkommen til

Riad Baoussala

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Nogle kalder det "paradis", andre "drømmestedet". Superlativerne er mange, når det gælder denne charmerende riad, som ligger i landlige omgivelser syd for byen. Her er en imødekommende atmosfære, og man værner om de marokkanske traditioner. Riaden har en dejlig pool, en cafe og en restaurant. Du kan vælge mellem forskellige typer ferieboliger, fx et værelse eller en såkaldt "cottage", som ligger gemt blandt træerne. En anderledes oplevelse på en riad.

På Riad Baoussala kan du lade batterierne op, og alle, små som store, er velkommen. Atmosfæren er varm, venlig og intim, og så sørger personalet med Dominique og Léah i spidsen for en god service, og at du føler, du er blandt venner eller familie. Sådan fungerer den marokkanske gæstfrihed. Herudover tænker man også på naturen og kalder sig også for et "øko-hotel".

Et lille paradis

Vi befinder os ca. 11 km syd for byen Essaouira i udkanten af et område, hvor der er flere beboelser. Der er ca. 11 km til havet og til Sidi Kaouki, hvilket er perfekt for dig, der gerne vil besøge flere strande. Der er ca. 4 km til den nærmeste landby, Ghazoua, og her er der flere cafeer, et apotek og nogle restauranter. Og så er der naturligvis hyggelige Essaouira med medinaen, havnen, stranden og hyggelige gader og stræder. Det bedste ved Riad Baoussala er dog, at du kan blive "hjemme" de dage, du ikke har lyst til at tage på eventyr. Her er nemlig alt, hvad du og dine har brug for for at få en dejlig ferie.

God komfort og dejlige faciliteter

Riad Baoussala er en kombination af lokal arkitektur og eksotisk påvirkning. Den røde okkerfarve står fint til omgivelserne, og værelserne er indrettet med et personligt præg. Og derfor er den ene bolig forskellig fra den anden. I den skyggefulde have vokser der alt fra små planter til større træer, og der er masser af skyggefulde steder. Riaden har en stor terrasse på ca. 90 m², hvor du kan slå dig ned med et glas vin, samt en opholdsstue med en hyggelig pejs og et bibliotek.

Når du får lyst til sol og en dukkert, kan du enten tage til en af de nærliggende strande eller blive på hotellet og tage en dukkert i den opvarmede (28 grader), udendørs pool på 15x5 meter. Der er heldigvis også en lille Spa, hvor du kan nyde godt af den traditionelle hamam og bestille en tiltrængt massage. Børnene kan boltre sig på den lille legeplads, mens du tager en tur i motionsrummet.

Køkkenchefen hedder Fati

Riad Baoussala har egen restaurant, og her hedder køkkenchefen Fati. Udover at du kan få noget godt at spise til både morgenmad, frokost og aftensmad, ja, så kan du også få et par rigtig gode opskrifter med hjem i bagagen. Det er naturligvis marokkanske specialiteter, du finder på menukortet. Frokosten serveres ved poolen og middagen i gårdhaven. Efter maden kan du enten slappe af i en af liggestolene ved poolen, i haven eller på tagterrassen.

Derfor skal du vælge Riad Baoussala

  • Den intime riad i dejlige omgivelser
  • Du vil have adgang til restaurant
  • En anderledes feriebolig
  • Du leder efter en familievenlig feriebolig 

Godt at vide om Riad Baoussala

Lokal skat betales på hotellet. Der betales en evt. resortafgift. Parkering findes. Hotellet har ingen aircondition. Barneseng kan lånes på forespørgsel. Der er ingen faste tider ift. morgenmad. Frokost serveres mellem kl. 13-16. Adgang til hamam er inkluderet i prisen. Her er en udendørs biograf, som er åben fra maj til september. Vil du se film, skal du bare få fat i personalet. Der er dyr på riaden.

 


Officiel kategori

Escapeaways kategori

Priser og tilgængelighed

Vælg afrejsested og datoer for at se tilgængelighed og priser for dette hotel

Loading feed...

Værelser

Der er i alt 7 boliger af forskellige typer på Riad Baoussala, og du kan vælge mellem dobbeltværelse, Suite og cottage. Sengene kan være i forskellige størrelser, dobbelt, king, queen eller twin. Ekstra sovepladser til børn kan være bænken i alrummet, som kan omdannes til en seng. Værelserne er alle forskellige i forhold til farvesammensætning og møblering, og nogle af dem har indvendige trappetrin. Badeværelset kan også have et indvendigt trin ned til bruseren/badekarret.

De ferieboliger, der hedder "cottage", ligger lidt væk fra hovedbygningen. En del af dem finder du i haven og tæt på poolen. De har terrasse eller have. Nogle af dem står på pæle omgivet af eukalyptustræer og har et bohemeagtigt udseende.

Faciliteter:

  • Wi-Fi (mellemhastighed)
  • Badekåbe
  • Toiletartikler fra Les Sens de Marrakech
  • Poolhåndklæde
  • Hårtørrer (fås på forespørgsel)
  • Bemærk, at der hverken er aircondition eller TV på værelserne

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Riad Baoussala. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Spa / Wellness

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Hotelbar

Opvarmet pool

Tæt på by (under 3 km)

Mulighed for balkon/terrasse

Hårtørrer

NB: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restaurant kan være sæsonlukket og kan indebære betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og Kanarieøerne). For Thailand er det næsten omvendt (højsæson er normalt fra oktober til april) - men der kan være forskelle fra rejsemål til rejsemål. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Douar El Gazoua

44000 Essaouira

Koordinater

Breddegrad: 31.431252

Længdegrad: -9.755267

Kort og afstande

  • Medinaen i Essaouira ca. 11 km vis på kort

  • Fiskemarkedet i Essaouria ca. 12 km vis på kort

  • Byvoldene i Essaouira ca. 12 km vis på kort

  • Souken i Essaouria ca. 12 km vis på kort

  • Galerie la Kasbah ca. 12 km vis på kort

  • Synagogue Slat Lkahal ca. 12 km vis på kort

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Ryad Watier

98

Fantastisk

Tjek ind på Ryad Watier på din ferie til Essaouria, så kommer du til at bo på en ægte, marokkansk riad.

region image

Dar Les Sirenes

91

Fantastisk

Dette arkitektdesignede hus i byens gamle del, medinaen, byder på moderne marokkansk stil. Beliggenheden er i top, og der er en dejlig tagterrasse, hvor du kan slappe af.

region image

Heure Bleue Palais

93

Fantastisk

Dette dejlige hotel er byens eneste, der tilhører gruppen Relais & Chateaux. Hotellet byder på en skøn atmosfære, en dejlig tagterrasse med pool og panoramaudsigt, bar, restaurant samt gåafstand til stranden.