Mandarin Oriental Marrakech





Officiel kategori





Escapeaways vurdering

Her har du et dejligt resort i moderne, marokkansk stil, hvor farverne afspejler naturen og med nogle detaljer, der giver et eksotisk indtryk. Resortet ligger som en oase på et stort område på ca. 20 hektar, og udover luksuriøse villaer og suiter tilbyder resortet et dejligt poolområde, Spa, et par restauranter, barer og aktiviteter for små og store. Dette er et resort, som passer til hele familien.
Den luksuriøse atmosfære er meget tydelig på Mandarin Oriental Marrakech, og det skyldes til dels de store udeområder, som giver plads til både faciliteter, naturen og den smukke arkitektur. Og så har du selvfølgelig de meget hyggelige ferieboliger med dejlige møbler i moderne, marokkansk stil.
En smuk og elegant oase
De to arkitekter, som har skabt Mandarin Oriental Marrakech, hedder Patrick Gilles og Dorothée Boissier. Her har man integreret naturen og vegetationen med moderne faciliteter på en måde, som gør, at resortet nærmest smelter ind i omgivelserne. Og hvad angår servicen, ja, så bliver der taget rigtig godt hånd om dig og dine, for man har bestemt ikke sparet på personalet.
... med et stort poolområde
Der hører et stort poolområde til resortet, hvor du kan slå dig ned i komfortable liggestole, hvis du da ikke har bestilt en feriebolig med privat pool. Her bliver der serveret farverige cocktails og snacks i løbet af dagen, som du kan nyde uden de store anstrengelser. Det er det perfekte sted at slappe af efter en dag med gode oplevelser.
Villaer og suiter med riad-følelse
En af grundene til at vælge Mandarin Oriental Marrakech er selvfølgelig selve ferieboligerne, og derfor fortæller vi lige lidt mere om dem. På Mandarin Oriental Marrakech kan du vælge mellem forskellige værelsestyper, villaer med privat pool eller suiter (også her kan du få en pool i mindre størrelse, dvs. en plungepool (minipool)). De har alle masser af plads og er møblerede i en skøn, marokkansk stil og med bløde materialer. Berbertekstiler og detaljer, som giver dig den helt rigtige følelse. Og en feriebolig, hvor du kan slappe af i helt private omgivelser og bare nyde ferien.
En "renskuret" oplevelse
Der er naturligvis Spa på resortet, og på Mandarin Oriental Marrakech er Spa'en på ca. 19.000 m². Her mangler bestemt ikke noget, og du kan nyde godt af en indendørs pool, Spa-suiter, yogarum, et veludstyret motionsrum, afslapningsrum og mulighed for Hamam, hvor du kan få "skrubbet" kroppen. Hvis du vil have luksusoplevelsen, kan du bestille en afslappende massage, forskellige kropsbehandlinger eller aromaterapi.
Mes'Lalla eller Ling Ling
Hvis du vil have noget godt at spise og drikke, kan du blive på resortet, hvor der er nogle restauranter at vælge mellem. Her kan du vælge mellem klassiske retter fra Marokko eller kantonesisk mad.
På Mes'Lalla bliver tingene styret med en fast kvindehånd, hvilket er ret usædvanligt i Marokko, hvor de fleste køkkenchefer er mænd. Her kan du frådse i skaldyr, fisk og kød samt lækre desserter. Hvis du ønsker noget andet end den lokale mad, kan du besøge Ling Ling, som er en kinesisk restaurant med kantonesisk køkken.
Morgenmaden serveres som buffet i Salon Berbère, og her finder du bl.a. søde sager, yoghurt, frugt, toast og forskellige slags æg. Og her er også en bar, som du kan slå dig ned i og få noget at drikke. Alternativt kan du tage ind til centrum, Medina, og flere af byens andre seværdigheder ligger ca. et kvarters kørsel væk i bil, afhængig af trafikken.
Derfor skal du vælge Mandarin Oriental Marrakech
- Du vil bo på et luksusresort
- Her er et par restauranter at vælge mellem
- Afslapning eller aktiviteter - her har du alt
- Børn er også velkommen, og her er en børneklub
- De smukke villaer og suiterne med pool
- Det professionelle personale
Godt at vide om Mandarin Oriental Marrakech
Her er mulighed for børnepasning, børnemenu og børneaktiviteter. Lokal turistskat betales på hotellet. Her er parkeringsmuligheder. Barneseng kan lejes på forespørgsel. Du kan bestille roomservice. Morgenmaden serveres mellem kl. 07.00-10.30. Der er forskellige aktiviteter på resortet, som fx pilates, yoga og golfkurser (banen ligger tæt på resortet). Få oplysninger om tider og priser i receptionen.
Derfor skal du vælge Mandarin Oriental Marrakech
- Nærmeste lufthavn: 11 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant