Sirayane Boutique Hotel and Spa





Officiel kategori





Escapeaways vurdering

Sirayane Boutique Hotel and Spa, som er et boutique hotel med en dejlig komfort, som passer til hele familien, strækker sig over hele to hektar. Med sin placering ca. et kvarter fra det livlige centrum i Marrakech kan du slappe af i behagelige omgivelser, unde dig selv en Spa-dag eller bare hygge dig ved poolkanten. Som gæst på hotellet har du mulighed for at padle eller slå nogle slag med køllen på en af de ni golfbaner, som er i nærheden. Her er et par barer samt en restaurant, hvilket er perfekt de dage, du ikke orker at gå ud igen.
Hvis du rejser med børn og gerne vil bo uden for centrum, ja, så kan Sirayane Boutique Hotel and Spa være et godt alternativ. Specielt hvis du gerne vil være aktiv under din ferie. Selv om hotellet kun har 28 værelser, er der masser af udendørs plads at bevæge sig på, og her er flere, gode faciliteter. Til Jemaa el-Fna torvet og Medina tager det ca. 20 minutter i bil, og hotellet tilbyder fri shuttleservice.
Opvarmede pools og Spa
Sirayane Boutique Hotel and Spa blev renoveret i 2018, og stilen er mere europæisk end klassisk marokkansk. De lave bygninger ligger rundt om det store, fine poolområde, som er omgivet af palmer og skaber en oase, hvor du kan slå dig ned i en af de behagelige liggestole med eller uden parasol. Poolen er opvarmet året rundt, og her er også en pool til de yngste. Hvis du får lyst til ekstra afslapning, kan du få en skøn massage eller anden behandling. Hotellet har nemlig en Spa i orientalsk stil, hvor der også er mulighed for hamam.
Dejlig atmosfære og lokale specialiteter
På Sirayane Boutique Hotel and Spa er der både bar og restaurant, hvilket er skønt de dage, du gerne vil blive "hjemme". I restauranten kan du bestille marokkanske specialiteter, men også internationale retter. Atmosfæren er varm og indbydende, og der spilles blid musik i baggrunden.
Hvad drikkevarer angår, har du flere valg. Du kan enten gå hen i Lounge Bar, hvor du kan bestille noget godt at drikke, få nogle snacks til og nyde udsigten over Atlasbjergene og poolen. Eller du kan besøge Shisha Sport Bar, hvor du kan holde dig opdateret på nyhederne i sportsverdenen og selvfølgelig også følge kampene på TV.
Derfor skal du vælge Sirayane Boutique Hotel and Spa
- Du foretrækker at bo uden for centrum
- ... og børn er mere end velkommen
- Her er et stort og dejligt poolområde
- Der er muligheder for aktiviteter på hotellets område og i nærheden
- Hotellets Spa-afdeling samt motionsrummet
- Du kan vælge at bo med privat pool
Godt at vide om Sirayane Boutique Hotel and Spa
Lokale skatter betales på hotellet. Du kan bestille vaskeservice og roomservice. Hotellet har parkering. Golf foregår uden for hotellet. Priser og øvrig information oplyses i receptionen. Hotellet ordner også madlavningskurser. Barneseng fås på forespørgsel. Spa'en er tilgængelig mellem kl. 10.00-20.00 og er mod betaling. Receptionen kan oplyse om shuttleservice til centrum. De plejer at køre fra hotellet 6 gange daglig fra kl. 09.30-22.30 og tilbage mellem kl. 10.30-23.15. Der tages forbehold for de nævnte tidsangivelser.
Derfor skal du vælge Sirayane Boutique Hotel and Spa
- Nærmeste lufthavn: 12 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant