
Velkommen til
Voile Bleue Boutique Hotel


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Fordelen ved at bo i en ferielejlighed med tekøkken er, at du har friheden til selv at tilberede lette retter eller blot at lave en kop kaffe, når det passer dig. Hvis du vælger at bo på Voile Bleue, næste gang turen går til Mauritius, så får du dit eget tekøkken, når du indkvarteres i én af stedets 22 studiolejligheder. Du får også en god beliggenhed ned til stranden i Pointe aux Piments på Mauritius’ nordvestkyst.
Voile Bleues 22 studiolejligheder ligger i lave, toetagers bygninger omkring hotellets hyggelige, lille poolområde med saltvandsswimmingpool og solterrasse med et begrænset antal solsenge og parasoller. Her er også en restaurant, der ligger ved stranden, hvor du kan spise med en fin udsigt over Det Indiske Ocean. Selvom du har tekøkken i lejligheden, er det jo ikke sikkert, at du har lyst til at bruge ferien på at lave mad, og du kan derfor også bestille opholdet med både morgenmad og halvpension inkluderet hjemmefra. Restauranten er også populær sidst på dagen, hvor det er en fornøjelse at sidde med en kold drink og nyde solnedgangen over havet.
God stemning og afslappet atmosfære
Voile Bleue får fine anmeldelser for personalets imødekommenhed og høje serviceniveau. Her bliver du taget imod med åbne arme, og personalet giver gerne gode råd om, hvad du kan opleve i området. Her er en god stemning og en afslappet atmosfære, og her vil de fleste føle sig hjemme. Her er generelt stille og roligt, men indimellem arrangerer hotellet fx aftenunderholdning med lokal musik og dans, hvilket er populært blandt hotellets gæster. Voile Bleue er et oplagt valg til dig, der søger et prisrimeligt hideaway ved stranden, og som lægger større vægt på atmosfære og service end på høj standard og mange faciliteter.
Derfor skal du vælge Voile Bleue
- Fordi du gerne vil bo ned til stranden
- Hvis du er på udkig efter et budgetvenligt hideaway
- Her bor du i studiolejligheder med tekøkken
- Her kan du bestille morgenmad og halvpension hjemmefra
- Her får du en imødekommende og personlig service
Godt at vide om Voile Bleue
Hotellet ligger i et roligt område uden meget lokalliv, og du må påregne at skulle køre efter fx restauranter. Den livlige hovedstad, Port Louis, ligger ca. 17 km syd for Voile Bleue.
Hotellet tilbyder håndklæder til strand og pool, så du behøver ikke at fylde kufferten med badehåndklæder.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Voile Bleue har 22 enkelt indrettede studiolejligheder i forskellige kategorier, bl.a. med og uden havudsigt. Alle værelsestyper har balkon/terrasse og tekøkken med kogeplader, elkedel, mikroovn og nødvendigt køkkenservice. Her er også faciliteter som aircondition, loftsvifte, Wi-Fi, TV og hårtørrer.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Voile Bleue Boutique Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
Tekøkken
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Royal Road
Pointe Aux Piments
Koordinater
Breddegrad: -20.047417
Længdegrad: 57.527815
Kort og afstande
Plage de Trou aux Biches ca. 2.4 km vis på kort
Mont Choisy Beach ca. 5 km vis på kort
Et museum om sød historie - L'Aventure du sucre ca. 13 km vis på kort
Hovedstaden, Port Louis ca. 17 km vis på kort
Hestevæddeløb på The Crown Lodge ca. 19 km vis på kort
Det gamle palæ, Eureka, fra den franske kolonitid ca. 27 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Constance Belle Mare Plage
9,2
Fremragende
Turkisblåt hav, blødt sand mellem tæerne og bagende sol. Det er, hvad der venter dig på dette stilrene hotel på den vidunderlige ø, Mauritius.

20 Degres Sud Hotel
9,4
Fremragende
Dejligt 5-stjernet boutique-hotel, som ligger lige ud til bugten i Grand Baie. Det er et såkaldt voksenhotel, så det er et oplagt valg til din bryllupsrejse eller en romantisk ferie med din elskede.

Marguery Exclusive Villas
-
Ikke vurderet
Dejligt kompleks i Riviere Noire med 29 eksklusive villaer, som alle har privat pool. Der er reception, lounge, fælles swimmingpool og børneklub, og du kan bestille ophold med morgenmad.