Rejser til Donji Stoliv

Donji Stoliv liger på Vrmac-halvøen i den smukke Kotorbugt. Det er takket være beliggenheden en stemningsfuld lille by, som er et perfekt mål for en ferie med både afslapning og spændende aktiviteter. Byen, som har omkring 350 indbyggere, består af spredt bebyggelse, som strækker sig helt nede langs kysten for foden af halvøens grønne bjerge. Med mellemrum er der langs den smalle kystvej enkelte spisesteder, hvor du kan nyde din mad med udsigt over vandet til bjergene omkring bugten.

Den gamle kirke med det høje klokketårn og byens charmerende rustikke stenhuse vidner om, at Donji Stoliv ikke blot er et nymodens ferieresort. Mange af byens indbyggere (eller deres forfædre) boede oprindeligt længere oppe ad bjergskråningen i den nu forladte bjergby Gornji Stoliv. Denne landsby havde på et tidspunkt formentlig over 1.000 indbyggere, men særligt fra 1960'erne og frem blev den affolket og er i dag næsten forladt. At de fleste indbyggere foretrak at flytte ned til kysten i Donji Stoliv var af rent praktiske årsager. Den gamle landsby oppe på bjerget er således stadig kun tilgængelig ad en stejl gangsti på 1½ kilometer.

På en rejse til Donji Stoliv, kan du sagtens fordrive meget af tiden med blot at nyde den fredelige landsbystemning og det afslappede ferieliv nede ved vandet. Der er flere steder stenplatforme, som stikker ud fra havnefronten, hvor du kan slå dig ned i en liggestol eller tage en dukkert i det indbydende hav. Der er dog meget andet at tage sig til og opleve på rejsen til Donji Stoliv.

Verdensarv, shopping og naturskønne vandreture

Har du en udlejningsbil til rådighed, hvilket kan anbefales, kan du for eksempel nemt køre de omkring 9 kilometer ned ad kysten til Kotor. Denne velbevarede venetianske fæstningsby, som er optaget på UNESCO's liste over verdensarv, er en af de mest kendte historiske attraktioner i Montenegro. Inden bag den tykke bymur gemmer de smalle, brostensbelagte på ægte middelalderstemning. Du kan bruge adskillige timer på at udforske de mange småbutikker og ikke mindst de mange hyggelige torve med fortovsrestauranter.

Kører du i modsat retning rundt om spidsen af Vrmac-halvøen, kan du også nemt besøge den større og glamourøse kystby Tivat. Her er der også et væld af spisesteder og shoppingmuligheder at vælge mellem. Denne by er især kendt for dens store marina, der om sommeren bugner af store luksusyachts.

Er langsomme slentreture i middelalderbyer og det afslappende strandliv aktivitet nok for dig? Så husk at pakke et par gode vandresko, når du rejser til Donji Stoliv. Den (næsten) forladte bjerglandsby længere oppe ad skråningen er et oplagt mål for en vandretur. Selv indbyggerne har fraflyttet Gornji Stoliv har lokale de senere år gjort en indsats for at bevare byen og vedligehold den historiske gangsti derop. Det er værd at få lidt sved på panden at gå derop for at opleve stemningen blandt de gamle huse og ikke mindst nyde de flotte udsigter undervejs. Hvis du vil, kan du fortsætte ad vandrestier længere op i bjergene.

Rejser til Montenegro

Læs mere om Montenegro og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Montenegro her

Hoteller i Donji Stoliv