Rejser til Igalo

I den ydre del af Kotorbugten ligger den lille by Igalo. Den breder sig op ad bakkeskråningerne, men det er helt nede langs vandet, at det summer af liv om sommeren. Her er der børnevenlige, lavvandede sandstrande og moler med badestiger. Perfekt til at nyde det solrige klima eller slentre en tur for at finde den næste fortovsrestaurant, hvor du kan nyde et lækkert måltid eller en kølig drink med udsigt til den smukke bugt.

Igalo har i årtier været kendt for sine helsecentre, hvor man tilbyder behandlinger med det specielle ler fra havbunden, som efter sigende har gavnlige egenskaber. Måske det sammen med de smukke omgivelser var grunden til, at den tidligere jugoslaviske præsident Tito havde sit tilholdssted i Igalo om sommeren. Hans luksuriøse ferievilla, der står som han forlod den i 1979, er i dag åben for offentligheden på guidede besøg. Uanset om man tror på de særlige egenskaber ved leret eller ej, er det uomtvisteligt at Igalo er ideel, hvis ren afslapning står højt på ønskelisten for ferien.

Der er i praksis ingen synlig adskillelse mellem Igalo og Herceg Novi, der ligger på østsiden. De to er forbundet af en bred kystpromenade, som fortsætter helt til den lille landsby Meljine. Du kan derfor også nyde godt af nabobyens restaurant- og butiksliv. Her finder du desuden også fine strande, hvis du får lyst til lidt variation. Selv om de fleste, der rejser til Igalo, tiltrækkes af livet ved og i havet, kan det også anbefales at gå lidt på sightseeing. Særligt i den gamle den af nabobyen gemmer sig flere smukke kirker og udsigtspunkter, hvor du har et flot vue ned over de røde tegltage mod det azurblå hav.

Udforsk Kotorbugten

Igalo ligger i den vestligste del af Kotorbugten tæt ved grænsen til Kroatien. Hvis du ønsker, har du derfor gode muligheder for at tage på oplevelsesrige udflugter. Bugten har således ikke blot nogle af de smukkeste landskaber i Montenegro, men også adskillige berømte attraktioner. Det inkluderer ikke mindst middelalderbyerne Kotor og Perast, som du kan nå ved at følge kystvejen rundt langs bugten. Du kan skyde en lille genvej med en færge kort efter du har passeret Bijela - eventuelt blot for at tage en anden vej hjemad.

Der er kun omkring 55 kilometer til Dubrovnik i Kroatien, som derfor også er et oplagt mål for en dagsudflugt, når du rejser til Igalo. Der kan du nemt bruge en hel dag på sightseeing.

Rejser til Montenegro

Læs mere om Montenegro og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Montenegro her

Hoteller i Igalo