Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Kotor
Det var romerne, som oprindeligt grundlagde Kotor. Det var dog venetianerne, som i middelalderen skabte den smukke by, der i dag er et af de mest attraktive og romantiske rejsemål i Montenegro. Du finder ganske vist ikke samme udvalg af strande her, som ved den populære ferieby Budva en halv times kørsel mod syd. Men til gengæld er Kotor utrolig charmerende med sin gamle bydels smalle, brostensbelagte gader og stemningsfulde torvepladser.
Uspoleret middelalderstemning
Den gamle bykerne, Stari Grad, er ikke overraskende optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Det samme er de høje, velbevarede mure, som omgiver bydelen. De har i sin tid sammen med det bagvedliggende bjerg udgjort et stærkt forsvar. I dag er biler bandlyst indenfor murene, så du i ro og fred kan gå på opdagelse i labyrinten af gader, der gemmer på smukke kirker, fortovscaféer, småbutikker og venetianske paladser. Her er ingen gadenavne, men til gengæld mange karakterfulde bygninger, som du kan orientere dig efter.
Du vil opdage, at selvom mange rejser til Kotor for at opleve stemningen i denne idylliske middelalderby, er den ikke spoleret af turisme. Kigger du op, vil du se at der hænger vasketøj fra de gamle huses støbejernsbalkoner, og børnene, som leger i gaderne er lokale. Blandt de turistorienterede butikker finder du da også mere almindelige butikker, hvor du kan få de daglige fornødenheder. Læg også vejen forbi markedet, hvor der er rig mulighed for at finde lokale delikatesser og kunsthåndværk.
Når dagen går på hæld, oplyses murene omkring den gamle by, hvor der er et godt udvalg af restauranter. Her er finder du nemt steder med fisk og lokale retter på menuen, men også mere internationalt præget fastfood. Der ligger desuden adskillige spisesteder nede langs den flotte søpromenade. Der er ligeledes et godt natteliv i byen med adskillige barer og natklubber.
Mange udflugtsmål
Kotor er ikke større end at du kan nå rundt til det mest blot til fods. En bil er faktisk mest en ulempe, hvis du skal omkring inde i selve byen, da parkeringsmulighederne er få. En bil kan dog være en fordel, hvis du også vil besøge nogle af de andre skønne middelalderbyer omkring Kotorbugten. I bil tager det for eksempel ikke langt tid at køre nordpå langs vandet til den lille, hyggelige landsby Perast. Ligeledes har du de tillokkende strande ved Budva inden for kort køreafstand, hvis du får lyst til at nyde en afslappende dag ved vandet.
Velkommen til Kotor med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Kotor, hvor du bor på nøje hoteller med de bedste gæstebedømmelser på din rejse. Du kan rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker. Vil du se mere af Montenegro, kan du hjælpe dig med at sammensætte en rundrejse med flere forskellige hoteller.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Kotor
Billeder fra Kotor