Rejser til Sveti Stefan

Sveti Stefan er en lille by fra senmiddelalderen med en af de mest unikke beliggenheder i Montenegro ude på en lille, befæstet ø. Engang var øen efter sigende en yndet base for pirater, men i dag udgør hele øen sammen med Villa Milocer inde på land et eksklusivt ferieresort, Aman Sveti Stefan. Nu til dags har kun resortets egne gæster adgang til selve øen, ligesom resortet råder over nogle af de nærmeste strande. Der er dog også en landsby af samme navn, som inde på land breder sig op af de grønne bjergskråninger. Her kan du nyde udsigten over mod den lille ø og det azurblå hav fra strande af småsten og klippe. De sydlige i den naturskønne bugt er offentlig tilgængelige.

Et fredeligt tilflugtssted

Den lille ø og bugten ligger blot omkring 9 kilometer Budva, knudpunktet for Montenegros riviera og landet mest popuære feriedestination. Mens der er i højsæsonen altid er masser af liv og leben i denne større naboby, ikke mindst om natten, er stemningen i Sveti Stefan mere eksklusiv og tilbagelænet. Det er noget, som tiltaler både familier og par, som ikke nødvendigvis søger et bredt udvalg af forlystelser, men rejser til Sveti Stefan for at nyde en afslappende ferie i smukke omgivelser.

Den lille by ude på øen stammer tilbage fra middelalderen, hvor den lokale klan, Paštrovici, var med til at slå et af ottomanernes angreb tilbage. Det lykkedes ikke blot at slå de tyrkiske angribere tilbage, men også at plydre deres skibe for værdier. De blev ifølge legenden brugt til at bygge boliger for tolv af klanens familier på Sveti Stefan. I 1800-tallet havde øen op mod 400 indbyggere, men i 1950'erne var der dog blot omkring 20 faste beboere tilbage. Myndighederne valgte derfor at tvangsforflytte de sidste og renovere byen. Den genåbnede således i 1960 som et luksuriøst hotel. Takket være den idylliske og enestående beliggenhed, var Sveti Stefan i de følgende årtier et yndet rejsemål blandt filmstjerner og kongelige som for eksempel Elizabeth Taylor, Sophia Loren, Marilyn Monroe og Kirk Douglas. Siden fulgte endnu en nedgangsperiode i forbindelse med Jugoslaviens sammenbrud. I 2009 åbnede det nuværende resort, som har en 30 årig lejekontrakt.

På en rejse til Sveti Stefan har du udover den pulserende ferieby Budva således også mange andre spændende udflugtsmål inden for kort afstand. Det inkluderer ikke mindst Kotorbugten, hvor den charmerende middelalderby Kotor næsten er et must at opleve. I dette områder er der ligeledes rig mulighed for at tage en forfriskende dukkert eller vandre en tur med smukke udsigter oppe i bjergene.

Rejser til Montenegro

Læs mere om Montenegro og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Montenegro her

Hoteller i Sveti Stefan