
Velkommen til
Hollmann Beletage Design & Boutique


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Hollmann Beletage Design & Boutique er, som navnet antyder, et hotel med kant, og er du én af dem, der sætter pris på at blive udfordret på mere end én måde, er jeg sikker på, at du vil føle dig hjemme på det lille hotel, som ligger midt i Wiens hyggelige, historiske centrum.
Hollmann er efternavnet på en østrigsk familie, og det er én af de lidt mere ualmindelige af slagsen. Hollmann hedder Robert til fornavn, og det er ham, som er ophavsmanden til det dejlige, lille boutiquehotel i centrum af Wien. Robert er uddannet i hotelbranchen og har arbejdet både i Wien, New York og Honolulu, og da det ikke var nok for ham, uddannede han sig til skuespiller. Han havde en fin karriere både i Wien og Berlin, men som du sikkert allerede har gættet, er Robert en urolig sjæl, og samtidig er han den fødte iværksætter. Så i 2003 besluttede han sig for at åbne et lille hotel, som skulle fungere som et "hjem væk fra hjemmet". I starten bestod hotellet af blot 9 værelser, for det var det, han kunne købe i den gamle, fine bygning midt i Wien. I 2006 kom der yderligere 7 værelser til, og i 2008 indrettede han så de sidste 9 værelser, så hotellet nu er oppe på 25 af slagsen.
En skør iværksætter og et hotel med kant
I mellemtiden nåede Robert og hans familie at åbne både en restaurant og et teater, og i 2011 flyttede de til Sri Lanka, hvor de åbnede et nyt, dejligt hotel. Robert har dog været tilbage i Wien siden 2015, og hvad hans næste projekt bliver, vides endnu ikke helt, bortset fra at det er noget med lejligheder - og bl.a. inkluderer Paris. Vælger du at holde dit næste citybreak på Roberts hotel i Wien, kan du godt begynde at glæde dig, for jeg er sikker på, at du vil føle dig hjemme. Hver eftermiddag serveres der en lille snack i de hyggelige opholdsstuer, eller i haven om sommeren, og trænger du til at slappe af, kan du snuppe en bog i biblioteket eller udfordre din rejsefælle med et spil skak, mølle eller backgammon. Wien ligger lige uden for døren, og du kan gå til det meste, så mere bekvemt bliver det ikke. Rejser du om vinteren, kan det være godt at vide, at hotellet har en lille sauna, hvor du kan blive varmet igennem inden middagen på én af Wiens mange, hyggelige restauranter.
Derfor skal du vælge Hollmann Beletage Design & Boutique
- Du vil bo på et lille, hyggeligt hotel
- Du sætter pris på en god og afslappet atmosfære
- Du foretrækker god og personlig service
- Du vil kunne gå til det meste
- Du foretrækker et hotel med en lille have
Godt at vide om Hollmann Beletage Design & Boutique
Du bor i centrum af Wien, så du skal være indstillet på et vist støjniveau.
Hotellets reception er åben fra 7-22 (hverdage) og 8-21 (lør-, søn- og helligdage). Ankommer du uden for dette tidsrum, får du en kode, så du kan komme ind på hotellet, hvor din nøgle ligger i receptionen på 2. sal.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
På Hotel Hollmann Beletage Design & Boutique er der kun 25 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. De er alle pænt og komfortabelt indrettet, og der er tænkt over alle detaljer. Da værelserne er indrettet i tidligere lejligheder, er der ikke mange, der ligner hinanden, og badeværelserne er som oftest opdelt i flere afdelinger og gemt bag store skabslåger. En rigtig sjov idé, hvis du spørger mig. Alle værelser har som minimum aircondition, wi-fi, satellit TV, minibar, værdiboks samt badeværelse med bruser eller badekar, hårtørrer samt tøfler og badekåber. Derudover er der hver dag frisk frugt på værelset.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hollmann Beletage Design & Boutique. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Restaurant
Hotelbar
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Træningsrum
Tæt på by (under 3 km)
I by eller landsby
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Köllnerhofgasse 6
1010 Vienna
Koordinater
Breddegrad: 48.210565
Længdegrad: 16.376026
Kort og afstande
Afstand til centrum ca. 500 m
St. Stefans Domkirke (Stephansdom) ca. 400 m vis på kort
Den historiske bydel, Innere Stadt ca. 700 m vis på kort
Kejserpaladset i Wien ca. 1 km vis på kort
Natur- og Kunsthistorisk Museum Wien ca. 1.7 km vis på kort
Madmarkedet "Naschmarkt" ca. 1.9 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Leonardo Hotel Premium Wien Hauptbahnhof
9,0
Fremragende
Et hotel tæt på offentlig transport, der gør det nemt at komme rundt i Wien. Du kan gå til seværdigheder og restauranter. Her er der også en godt morgenmadsbuffet tilgængelig hver morgen.

Leonardo Hotel Vienna Schönbrunn
9,0
Fremragende
Et familievenligt hotel med mulighed for at booke rummelige værelser med komfortabel indretning. Her kan du starte dagen med en stor morgenmadsbuffet. Centrum af Wien kan nås med offentlig transport.

Lindner Hotel am Belvedere
8,5
Meget godt
Et centralt beliggende hotel tæt på den botaniske have og flere af Wiens store seværdigheder. Slap af med en drink i baren og nyd østrigske specialiteter i hotellets restaurant.