Hanza Hotel




Officiel kategori




Vores vurdering

Jeg vil gå så langt som til at sige, at Hanza Hotel har alt, hvad du behøver for at få en dejlig ferie. Meget afhænger af beliggenheden i byens historiske del med kort afstand til bl.a. Dluga Targ og lige ud til floden Motlawa. Og så er der selvfølgelig de komfortable værelser, som er indrettet i skøn stil, hvor de blå detaljer frisker op. Endelig er der baren og restauranten, som jeg personligt værdsætter, fordi jeg ikke altid har lyst til at begive mig ud igen.
Det er uden tvivl beliggenheden, der er en af hotellets store fordele. Det ligger i den historiske del af Gdansk, og floden Motlawa løber meget tæt på. Stilen er blandet og med store lysekroner og bløde sofaer i enkle farver.
Traditionel mad med fisk i fokus
Her er der fisk i forskellige variationer. Hotellets restaurant serverer et klassisk, baltisk køkken, og det er køkkenchefen, Daniel Chranowski, som står i køkkenet og overvåger det hele. Maden kan du nyde indendøre eller ude på terrassen, hvor du har udsigt over floden. Du kan også bestille lækre drinks i baren inden eller efter maden. Når du får lyst til noget andet, behøver du ikke gå så langt. Beliggenheden betyder nemlig, at du har flere, hyggelige spisesteder at vælge mellem lige i nærheden.
Få en dejlig, afslappende massage
Efter en dag på farten kan det være skønt at slappe lidt ekstra af, og det har du mulighed for i hotellets Spa, Cenote. Her kan du bestille massage og forskellige slags behandlinger, og er du interesseret, anbefaler vi, at du bestiller tid på forhånd. Her er også sauna og et lille motionsrum.
Derfor skal du vælge Hanza Hotel
- Den exceptionelle beliggenhed i den gamle bydel
- De hyggeligt indrettede værelser
- Her er både bar og restaurant med terrasse
- Hotellets Spa, hvor du kan bestille forskellige behandlinger
Godt at vide om Hanza Hotel
Lokal turistskat betales på hotellet. Der er offentlig parkering i nærheden. Du kan få vaskeservice mod en afgift. Barneseng fås på forespørgsel og mod betaling. Husdyr kan medtages på forespørgsel og eventuelt mod betaling.
Derfor skal du vælge Hanza Hotel
- Nærmeste lufthavn: 17 km
- Nærmeste strand: ca. 11 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
Et hotel med charme og karakter