Puro Gdansk Stare Miasto




Officiel kategori




Escapeaways vurdering

Puro Gdansk Stare Miasto er et meget populært hotel, som ligger i gåafstand (ca. 200 m) til Den Grønne Port og torvet Dlugi Targ. Ud over den gode beliggenhed byder hotellet på en dejlig, afslappet atmosfære og en hyggelig og moderne indretning. Hotellet har egen restaurant, en gastrobar, som serverer gode cocktails, en rooftop bar og en fin, lille Spa.
Puro Gdansk Stare Miasto ligger på øen Wyspa Spichrzow med floden Motlawa på begge sider. Der er kun et par hundrede meter til Den Grønne Port, og du kan nemt og hurtigt komme rundt til byens forskellige seværdigheder, fornøjelser og restauranter. Rådhuset ligger f.eks. ca. 400 meter væk, og det tager kun 10 minutter at gå til Mariakirken, afhængig af tempoet, naturligvis.
Behagelig og hyggelig atmosfære
Takket være beliggenheden får hotellet høje karakterer at sine gæster, og det er virkelig skønt at bo centralt og dermed i nærheden af det meste, uanset om det er fornøjelser eller seværdigheder. Da du bor i den gamle by, har du naturligvis flere spisesteder at vælge mellem tæt på hotellet, men hvis du er ude efter total afslapning, kan du vælge at blive "hjemme" på hotellet. Her er der nemlig en rigtig hyggelig atmosfære, og den finder du specielt i restauranten Dancing Anchor og i baren. Det åbne køkken er et ekstra plus, og menuen indeholder bl.a. fisk, skaldyr, supper og lækre desserter.
Bar med udsigt over marinaen
Hvis du får lyst til en drink efter maden, byder Gastrobaren INK på både kvalitet og kreativitet. Ud over gode drinks og cocktails kan du bestille enkle retter og snacks eller andet tilbehør. Der er også INK Above, som er en kosmopolitansk rooftopbar med terrasse. Her kan du nippe til lækre cocktails, samtidig med at du nyder den fantastiske udsigt over byens tage og marinaen.
Afslapning i Spa'en
Efter nogle hektiske dage med gode oplevelser har du måske brug for afslapning og tid til dig selv. Og findes der noget bedre end en gang massage. Hotellets Spa hedder PRISMA, og her kan du bestille forskellige slags behandlinger. Ud over det er her en sauna, dampbad og et motionsrum.
Derfor skal du vælge Puro Gdansk Stare Miasto
- Du vil bo i byens historiske centrum
- Den skønne stil og indretningen
- Den dejlige atmosfære
- Den hyggelige restaurant
- Rooftopbaren med den vidunderlige udsigt
- Total afslapning i den fine Spa
- Mulighed for rummelig lejlighed
Godt at vide om Puro Gdansk Stare Miasto
Lokal turistskat betales på hotellet. Der findes strygefaciliteter på hotellet. Der er parkering mod en afgift. Morgenmad kan købes på hotellet.
Derfor skal du vælge Puro Gdansk Stare Miasto
- Nærmeste lufthavn: 16 km
- Nærmeste strand: ca. 7.7 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant