Hoteller i Krakow

Den smukke provinsby Krakow - tidligere kongeby og hovedstad i Polen - er ikke bare en af Europas billigste storbyer, men også en af de smukkeste, og byder samtidig på et væld af historiske og kulturelle seværdigheder i europæisk topklasse. Book et af vores udvalgte hoteller i Krakow i dag!

Kulturelt og historisk er der næppe nogen byer i Polen, som kan måle sig med Krakow. Her kan du gå på opdagelse blandt et væld af seværdigheder, der afspejler vigtige epoker i europæisk historie. Denne gamle storby, som ligger tæt på grænsen til Tjekkiet og Slovakiet i den sydlige del af landet, har således næsten alt, hvad hjertet kan begære af smukke bygningsværker i det velbevarede middelaldercentrum, som blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1978. Kombineret med den tidligere kongebys meget tiltalende, afslappede atmosfære med et rigt café- og butiksliv, gør det Krakow til det perfekte mål for en kulturrejse eller "blot" en uforglemmelig storbyferie. Når du rejser til Krakow får du rigtig meget for pengene, fine hoteller og gode oplevelser uden at støde ind i store mængder turister.

Kraków, beliggende ved Polens længste flod, Visla, tæt på grænsen til Slovakiet, er hovedstad i voivodskabet Lillepolen og den næststørste by i Polen med omkring 770.000 inbyggere i den indre del af byen og mere end 1,7 millioner indbyggere i hele dens metropole område. Byen er en af de ældste byer i Polen med en historie, der går helt tilbage til det syvende århundrede, og var landets hovedstad indtil 1596.

I dag er hovedstaden som bekendt Warszawa, men for mange polakker er Krakow stadig landets kulturelle, kunstneriske, historiske og religiøse hovedstad, ikke mindst på grund af den betydning, som Wawel-højen - byens suverænt største attraktion - spiller i polakkernes bevidsthed. 

Wawel-højen, der ofte kaldes for "Polens Akropolis" og som ligesom den øvrige del af Krakows historiske midte blev erklæret for verdensarv i 1978, er et befæstet arkitektonisk kompleks, der er opført over mange århundreder på toppen af en kalkstensklippe på venstre bred af Visla-floden, 228 meter over havets overflade. 

Komplekset består af mange historiske bygninger og befæstninger, hvoraf de ældste kan dateres tilbage til slutningen af 900-tallet, og som inkluderer kongeslottet (Zamek Królewski na Wawelu) og katedralen (Królewska Bazylika Archikatedralna ss. Stanislawa i Waclawa na Wawelu), som blev bygget i henholdsvis det 13-14. århundrede og det 14. århundrede.

Bestil rejsen inkl. fly og hotel i Krakow

Sørg selv for transporten eller book dit hotel i Krakow inklusiv flybillet med rutefly eller lavprisfly til Krakow. Hos Escapeaway finder du altid et stort udvalg af billige rejser til Krakow. Bestiller du din rejse som en samlet pakkerejse med hotel og flytransport, er du automatisk sikret af rejsegaranti og pakkerejseloven. Book fly og hotel online i søgemaskinen for at få den billigste pris på rejsen, her kan du også se aktuel information om alle flyafgange og flyselskaber.  Læs mere om de forskellige typer af hoteller vi tilbyder i Krakow under hoteltema. Du kan også få mere information om alle rejser til Krakow og andre byer i Polen i vores destinationsguide. 

>> Læs om luksushoteller i Krakow her
>> Læs mere om fleksible pakkerejser til Krakow her

>> Læs mere om hoteller

Kort over Krakow

Populære hoteller i Krakow

Polen, Krakow
  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Polen, Krakow
  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Polen, Krakow
  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi

Udvalgte hoteller i Krakow med Escapeaway

Hos Escapeaway er alle hoteller i Krakow nøje udvalgt, og lever op til en række standarder, som gør dem passende til den danske feriegæst. Vores fintmaskede net af hoteller giver dig altid en række valgmuligheder i forhold til geografi, kvalitet, service og pris - også i højsæsonen.

Vi er ægte specialister i rejser til europæiske storbyer, og er førende i Skandinavien, når det gælder overnatninger. Vi har direkte kontakt til alle vore hoteller i Krakow og sørger for at din ferie i Krakow er sikre hænder med dygtige værter. Søg priser med eller uden flybillet i søgemaskinen - og book online nu!

En vigtig by for hele Polen

For de fleste turister er Wawel-højen et arkitektonisk pragtværk; men for mange polakker er det først og fremmest et sted af stor historisk, kulturel og religiøs betydning; et nationalt pantheon – et på én gang verdsligt og religiøst symbol på den polske nation. Det var her – i det 9. århundrede – at wislánerne opførte en af deres vigtigste befæstede borge og det var her, at den første historiske hersker af Polen (og regnet for nationen Polens grundlægger), Mieszko 1. af Polen, og hans efterfølgere opførte deres boliger.

Omkring samme tidspunkt blev Wawel-højen et af Polens vigtigste religiøse centre med opførslen af en stenkatedral, der husede Krakows ærkebispesæde; og fra Kasimir I af Polens regeringstid blev Wawel-højen også det førende politiske og administrative center for den polske stat. Indtil 1611 var Wawel desuden det formelle sæde for det polske monarki.

Foruden Wawel-højen har Krakow en række andre store historiske og kulturelle seværdigheder i europæisk topklasse, såsom Krakows hovedtorv, Rynek Glowny, der er en af Europas største middelalderpladser og som er blevet kaldt Europas bedste torv på grund af dets kombination af unik historie og livlig gadeatmosfære, og den jødiske bydel Kazimierz, hvor du endnu kan se de steder, hvor filmen "Schindlers liste" blev optaget. Synagogerne ligger stadig i kvarteret, men kun en enkelt er i brug; de andre anvendes til udstillinger m.v.

En anden, men ikke uvæsentlig, fordel ved Krakow som rejsemål er dens store udbud af gode cafeer og restauranter, der serverer traditionel polsk mad til fornuftige priser og hvor du kan prøve traditonelle polske retter, som f.eks. retten pierogi (også kendt under navnet varenyky), der er en af Polens mest populære nationalretter, eller retten, kotlet schabowy, som bedst kan beskrives som den polske version af wienerschnitzel. Og hvis du ikke er til traditionelle polske retter, eller klassiske polske drikke, såsom vodka og forskellige mælkeprodukter, så byder byen også på et rigt udbud af restauranter med italiensk, spansk og asiatisk mad.

>> Læs mere om storbyferie i Krakow her