Rejser til Portugal
Store dele af Portugal er stadig uberørte af turismen. Mange af os kender kun landet på grund af de fantastiske sandstrande ved Algarvekysten, og mange mennesker lader til at tro, at resten af landet ikke er værd at udforske på ferien. Dette kunne dog ikke være mere forkert. Velkommen til Portugal med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Portugal, hvor du bor på håndplukkede hoteller eller i ferieboliger på din ferie.
Genvej til: Rejser til Madeira | Rejser til Algarve | Rejser til Lissabon
På en ferie i Portugal får du åbnet op for et rent skatkammer af naturoplevelser, og en utroligt varieret natur. Man kan besøge den til tider barske vestkyst fra Sagres til Setúbal, hvor surferne holder til langs de endeløse strande. Man kan besøge overdådige Sintra med det prægtige palads, eller man kan udforske den gamle historiske by Obidos, som er omringet af gamle mure, ligesom man naturligvis bør lægge vejen forbi den prangende hovedstad, Lissabon.
Man finder sjældent områder der er så interessante som det østlige område Alentejo, hvor tiden har stået stille det sidste århundrede. Her finder man landsbyer med hvidkalkede huse der stråler ud over olivenlundene, hvor hundene dovner sig under træerne og lytter til cikadernes sang, alt imens byens mænd samles på de små barer til en aftendrink. Man bør bestemt heller ikke glemme den portugisiske ø Madeira, som er en fortryllende feriedestination hele året rundt, hvilket flere og flere besøgende får øjnene op for.
På en ferie i Portugal kan man nemt lade sig imponere af det portugisiske køkken. Ved kysterne kan man nyde alt godt fra havet – blæksprutter, kæmperejer, østers og krabber serveres efter en kort rejse fra havet til køkkenet og derefter til spisebordet. Længere inde i landet kan man opleve det traditionelle landkøkken der byder på et rigt udvalg af spændende oste, lokalt tilberedte skinker, gris i alverdens udskæringer og vildsvin direkte fra skoven. Ikke nok med det, så kan man skylle disse herlige måltider ned med udsøgt vin til billige penge.
Portugal er ikke kun sommerferie
En ferie i Portugal er fantastisk året rundt. Om vinteren kan man besøge de milde atlanterhavsøer Azorerne og Madeira, eller man kan spille golf på fastlandet i passende temperaturer med masser af solskin og saftige greens. Og så er der naturligvis muligheden for at tage på storbyferie i Lissabon eller Porto, som også er betagende om vinteren, hvor hotellerne er lidt billigere og der er bedre plads på restauranterne.
Book en rejse til Portugal med Escapeaway
Hos Escapeaway finder du rejser til alle regioner i Portugal. Vi tilbyder afrejse fra alle lufthavne i Danmark og i nøjagtig det antal dage du vil rejse. Uanset om du vælger en badeferie, storbyferie, langtidsrejse eller en rundrejse, så kan du være sikker på at alle hoteller er nøje udvalgte, vi kalder det håndplukkede gemmesteder! Under rejsetema kan du få mere inspiration til din rejse men du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os hvis du vil have mere information om vores rejser, eller blot et godt råd til valg af hotel.
Jeg vil ønske dig en rigtig god ferie i Portugal med Escapeaway, hilsen Marie.
>> Læs også om familieferie i Portugal
>> Læs om kulturferie i Portugal her
Populære hoteller i Portugal
- Nærmeste lufthavn: 102 km
- Nærmeste strand: ca. 500 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 23 km
- Nærmeste strand: ca. 1.1 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 23 km
- Nærmeste strand: ca. 1.2 km
- Pool (evt. sæsonåben)
Ferieboliger og hoteller i Portugal
I nedenstående oversigt kan du se alle ferieboliger i Portugal, som Escapeaway har i programmet, samt alle hoteller i Portugal. Du kan sortere alle hoteller og ferieboliger i oversigten efter rejsemål, pris, antal stjerner, afstand fra lufthaven m.v. Finder du ikke den rejse, som passer til dine ønsker og behov, eller er der udsolgt, er du altid velkommen til at kontakte os for et skræddersyet tilbud; ofte kan vi også skaffe plads på et hotel eller i en feriebolig, selvom der ikke i hotel-oversigten ser ud til, at der er ledige værelser.
Det bør du vide inden din ferie i Portugal
Regioner
Af forskellige historiske grunde har der ikke eksisteret enighed om identiteten og grænserne af de portugisiske regioner og helt op til i dag er der utallige - ofte hinanden modsigende - fortolkninger af, hvilke regioner, der gør sig gældende i Portugal og deres grænsedrag; endog blandt portugiserne selv.
I 1998 forsøgte den daværende portugisiske regering dog at identificere de portugisiske regioner, hvilket medførte et dekret, kaldet dekret 18/98, der udpegede 8 administrative regioner på det portugisiske fastland og 2 autonome regioner uden for det portugisiske fastland. De otte administrative regioner på fastlandet var Alentejo, Algarve, Lissabon e Setubal, Estremadura e Ribatejo, Beira Litoral, Beira Interior, Entre Douro e Minho og Tras-os-Montes e Alto Douro. De to autonome regioner var de atlantiske øgupper Madeira og Azorerne, der har haft deres egne regionale selvstyre siden 1978, og som har dannet ramme om rigtig mange danskeres ferie i Portugal igennem tiden.
Forslaget blev dog nedstemt med hele 63% af stemmerne og i stedet blev der i 2002 indført syv regioner, der oprindeligt var udarbejdet af Europa-kommisionen i forbindelse med EU´s tildeling af midler fra de såkaldte struktur-fonde i 1998 (det såkaldte NUTS-system). De syv regioner ifølge dette klassificerings-system er Norte, Centro, Lissabon, Alentejo, Algarve, Azorerne og Algarve.
Klima og vejret
Portugal har et af de varmeste klimaer i Europa med mellem 2500 og 3200 solskinstimer om året, hvilket svarer til gennemsnitligt mellem 4 og 6 timer om vinteren og mellem 10 og 12 timer om sommeren; flest i den sydlige og sydøstlige del af landet; færrest i den nordvestlige del af landet.
På det portugisiske fastland er klimaet hovedsageligt mediterransk - i mindre grad steppeklima - mens klimaet ude på de to atlantiske øgrupper, Azorerne og Madeira, overvejende er subtropisk. Men også her varierer klimaet en del alt efter hvilken ø, man befinder sig på, og endda hvor på øen. Her findes således også steppeklima, ørkenklima og mediterransk klima. Generelt gælder at du på en ferie i Portugal en stor del af året vil opleve det, som vi definerer som 'godt vejr'.
Det mest regnfulde sted i Portugal er på øen Pico i øgruppen Azorerne, mens det mest snefyldte sted i Portugal er den indre og nordlige del af landet, omkring Vila Real, Bragança, Viseu og Guarda.
Natur
Portugal besidder en yderst mangfoldig og rig natur, der spænder fra høje bjerge, varme kilder og vulkangrund på de to atlantiske øer Madeira og Azorerne til fastlandets storslåede blanding af korklunde, klippefyldte sandstrande, øde sletter, tætte, løvfyldte skove, frodige, vindyrkede dale, snedækkede bjergtoppe og uendelige hvedemarker - foruden en lang række af unikke naturparker. En ferie i Portugal er derfor altid så meget mere end bare strand og by.
I alt har Portugal 1 nationalpark (Parque Nacional), som er Parque Nacional da Peneda-Gerês i det nordvestlige Portugal, 12 naturparker (Parque Natual), 9 naturreserver (Reserva Natural), 5 natur-monumenter (Monumento Natural) og syv beskyttede landskaber (Paisagem Protegida).
Blandt de mest attraktive og populære natur-områder i Portugal er Lagoa das 7 cidades (São Miguel, Azorerne), Paisagem Vulcânica do Pico (Pico, Azorerne); Floresta Laurissilva da Madeira (Madeira), Grutas de Mira de Aire (Midtportugal), Portinho da Arrábida (Lissabon-området), og Ria Formosa (Algarve) - foruden naturligvis den allerede nævnte nationalpark Parque Nacional da Peneda-Gerês.
Sprog
Portugisisk, der er Portugals officielle sprog, er et romansk sprog, som menes at være opstået i området omkring Galicien (i dagens Spanien) og Nordportugal. Selv idag er der mange fællestræk mellem galicisk og portugisisk. Det er blevet hævdet, at portugisisk er en afledning af det latin, som taltes af romaniserede før-romerske folkeslag på den iberiske halvø, såsom kelterne, ibererne og lusitanerne.
I takt med det portugisiske søimperiums handelsmæssige og koloniale erobringer i det femtende århundrede begyndte portugisisk også at sprede sig til andre verdensdele. Portugisisk tales nu - i forskellige tilpassede og modificerede versioner - på fire forskellige kontinenter; størst er udbredelsen i Brasilien, hvor 184 millioner mennesker taler den brasilianske version af portugisisk.
Foruden Brasilien er portugisisk også officielt sprog i Angola, Mozambique, Cape Verde, São Tomé og Príncipe, Guinea-Bissau, Ækvatorialguinea og Østtimor. Disse lande udgør den såkaldte Luso-sfære, Lusofonia på portugisisk, som er en betegnelse for områder, hvor der tales portugisisk, og som er afledt af navnet for det indoeuropæiske folkeslag, lusitanerne, som befolkede den iberiske halvø i en lang periode før romernes ankomst (romerne omdannede senere deres territorium til en provins med navnet Lusitania). Lusitanerne opfattes af moderne portugisere som deres forfædre.
I det nordøstlige hjørne af Portugal tales desuden mirandesisk af en mindre gruppe portugisere (undersøgelser viser at mellem 5000-7000 portugisere taler mirandesisk som første-sprog og omkring 15.000 i alt, hvis man tæller dem med, der har det som andet-sprog). Mirandesisk er et romansk sprog, der har ligheder med asturiansk og leonesisk (begge tilhørende dagens Spanien). Sproget fik - af det portugisiske parlament - tildelt status som co-officielt regionalt sprog, ved siden af portugisisk, i 1999.
Religion
Portugal er en sekulær stat, der har en formel adskillelse af kirke og stat; en adskillelse, der allerede blev stadfæstet under den første portugisiske republik (fra 1910-1926) og yderligere stadfæstet i den portugisiske konstitution af 1976. Historisk har katolicismen dog spillet en betydelig rolle i Portugal, f.eks. i forbindelse reconquistaen og den første dannelse af en portugisisk nation med nationale uddannelsescentre, herunder det første universitet; og siden med søimperiets kolonisering af andre verdensdele i 1400-tallet, hvor katolske missionærer udgjorde en vigtig del af omvendelsen af befolkningerne i de koloniserede område. Først med de liberale og republikanske ideer, der opstod som optakt til den første republik i Portugal, svækkedes religionens officielle rolle i det portugisiske samfund betydeligt.
Idag sværger portugiserne - ligesom italienerne og spanierne - stadig til katolicismen, selvom den voksende sekularisering af samfundet, som gør sig gældende andre steder i Europa, også gør sig gældende her. Omkring 80% af den portugisiske befolkning opfatter sig selv som katolikker ifølge en undersøgelse i 2012, men heraf er kun omkring 18% aktive katolikker, dvs. går til gudstjeneste m.m. Dette er et fald på hele 7% fra 2001. I den samme undersøgelse svarede 14,2 %, at de var ikke-troende, hvilket er en stigning på 6% siden 2001.
Der er dog ingen tvivl om, at katolicismen stadig spiller en stor rolle i det portugisiske samfund på et dagligdags-plan på trods af faldet i antallet af troende og af antallet af aktivt troende. Er du på ferie i Portugal omkring diverse helligdage, kan du opleve hvordan religion stadig har tydelige plads i den portugisiske folklore.
Møntfod
Portugal benyttede sig af sin egen valuta, kaldet escudo, indtil 1999, hvor landet tilsluttede sig euro-zonen. Den egentlige overgang til brug af euro-sedler og mønter, og escudoens tilbagetrækning som portugisisk valuta, skete dog først i 2002.
Officielle helligdage
1. januar
Påske (der falder forskelligt) har de ugedagene tirsdag, fredag og søndag som helligdage
1. maj
10. juni - Portugals nationaldag
14. juni
15. august
5. oktober - Den portugisiske republiks fødselsdag
1. november
1. december - Portugals uafhængighedsdag
8. december
25. december
Bemærk, at Carnaval (på dansk Fastelavn), Langfredag, og Kristi legemsfest har skiftende datoer.
Vær også opmærksom på disse lokale helligdage:
13. juni: Skt. Antoniusdag i Lissabon
24. juni: Johannes Døberen i Porto
Andre links
- Afbudsrejser til Portugal
- All Inclusive Portugal
- Badeferie Portugal
- Bilferie i Portugal
- Billeje i Portugal
- Charterrejser til Portugal
- Familieferie Portugal
- Ferieboliger i Portugal
- Ferielejligheder i Portugal
- Flyferie til Portugal
- Hideaways i Portugal
- Hoteller med de bedste anmeldelser i Portugal
- Hoteller Portugal
- Kulturrejser i Portugal
- Kør-selv-ferie Portugal
- Langtidsrejser i Portugal
- Lufthavne i Portugal
- Luksusferie i Portugal
- Nye hoteller i Portugal
- Pakkerejser til Portugal
- Portugisisk parlør
- Påskeferie Portugal
- Rejseguide Portugal
- Rejsetilbud til Portugal
- Rundrejser i Portugal
- Solferie i Portugal
- Storbyferie Portugal
- Vandreferie i Portugal
- Vejret i Portugal
- Villa i Portugal
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen