Escapeaway official logo

Velkommen til

M’AR de AR Aqueduto Hotel

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Vi befinder os i hjertet af Portugals madkammer, Alentejo, der er navnet på én af mine yndlingsregioner i Portugal. M’AR de AR Aqueduto er et velkendt navn på disse kanter, og efter mit besøg og ophold peger min tommeltot også opad – og jeg glæder mig til at fortælle dig hvorfor. Kort fortalt, så bor du med udsigt til måske Portugals mest kendte akvædukt i Évora. Byen, der minder om en andalusisk, hvid landsby, har UNESCO blåstemplet som ’et særligt besøg værd’. Bo med 5-stjernede faciliteter og tillad dine smagsløg at få gastronomiske oplevelser til priser, som vi kun kan drømme om herhjemme.

Det er en lettere pudsig historie mellem M’AR de AR Aqueduto Hotel og undertegnede. For selvom det har været i baghovedet siden 2007, så skulle der alligevel gå næsten et årti, inden at mine øjne selv skulle få lov til at danne sig et (positivt) førstehåndsindtryk, men som ordsproget lyder: Bedre sent end aldrig. Med denne ældgamle kliché vil jeg opfordre dig til at læse videre, hvis du gerne vil smage en historisk, men moderne bid af Portugals tidslomme.

Lad os begynde i omvendt rækkefølge

Normalt begynder en fortælling kronologisk, men tilgiv mig for at starte bagfra, og jeg garanterer dig, at det ikke bliver en langtrukken affære: )

Kalenderen viser slutningen af september, og i Portugal er det traditionen tro en varm og behagelig måned. Termometret bekræfter, at sommeren varer ved i Portugal og strækker sig langt ind i vores efterårsmåneder. 27 grader for at være mere nøjagtig – og Alentejo er ingen undtagelse, nærmere tværtimod. Det er en af landets varmeste regioner, hvorfor produktionen af vin, kork og oliven har yderst fordelagtige betingelser.

Jeg forlader Lissabon først på aftenen og har indstillet GPS’en til Évora, der ligger ca. halvanden times kørsel fra hovedstaden, og jeg har kørt vejen utallige gange efterhånden. Det er én af mine yndlingsruter, for landskabet forandrer sig dramatisk undervejs, og scenerierne bliver mere og mere pittoreske jo længere sydpå, du kommer. Alentejo minder lidt om Toscana med gyldne kornmarker og bakkede landskaber, der er ”pyntet” med vinstokke og utallige olivenlunde. Hvis jeg må komme med et godt råd, så prøv om du ikke kan overtale din medrejsende til at være fører af lejebilen, for så kan du nemlig selv nyde hele turen på passagersædet: )

En kongelig ankomst

Du tænker nok – ja, ja… En kongelig ankomst kan man vel godt forvente på et 5-stjernet gemmested. Med sig til historien hører dog, at på trods af det fantastiske solskinsvejr, så havde vejrguderne planer om at rense luften med en kortvarig, men til gengæld gedigen regnbyge, hvorfor vi det sidste stykke vej til Évora næsten kunne have svømmet frem til hotellet. Mørket har lagt sig, og det er faktisk med et smil på læben, at vi når frem til M’AR de AR Aqueduto Hotel, for på trods af regnbygen, så er det ret romantisk, når jeg tænker tilbage, og jeg gør gerne ankomsten om og om igen…

Hvis du kigger på det første billede foroven, så ser du den nærmest arabiske gårdsplads. Normalt er det ikke tilladt at køre helt hen til hoveddøren, da pladsen hurtigt vil blive trang. Men lige præcis i dag kan der gøres en undtagelse, og det er her, at den kongelige modtagelse kommer ind i billedet.

For bygen er så kraftig, at du på blot et kort øjeblik vil blive gennemblødt. For at give den bedste og varmeste velkomst, så stiller personlet ”naturligvis” op og står med en allé af paraplyer fra indkørslen til hoveddøren for at sikre, at deres ankommende gæster kommer tørskoede frem.

Det er helt surrealistisk at tænke på, når nu Alentejo ellers er en af de varmeste og tørreste regioner i Portugal, men ikke desto mindre, så er det begrænset, hvor mange dråber, der når at ramme sommertøjet på vejen fra bilen til entréen. Som prikken over I’et (og en gestus, som er en generel beskrivelse af det gæstfrie og hjertevarme, portugisiske folk), så beder ”chef-paraplyen” om at få udleveret bilnøglerne, så skal han nok sørge for at få parkeret bilen bag ved hotellet, så vi kan træde indenfor og komme i tørvejr. Tak for en elskværdig modtagelse og service – en ”oplevelse” jeg sent vil glemme.

Muito obrigada = mange tak

Vel fremme og det begynder så småt at gå op for mig, at det ikke er et helt almindeligt hotel, vi er ankommet til. Alt er toptrimmet, og jeg føler mig ydmyg i de smukke lokaler med store, hvidkalkede hvælvinger og de minimalistiske detaljer. Der tages hånd om bagagen, der fragtes af portieren til værelset, alt imens receptionisten gør sit arbejde med at checke os ind, som han ville gøre med hvilken som helst anden gæst. Restauranten har åben til kl. 22:00 (for bestilling - bare rolig, du kan sidde, så lang tid, du ønsker), så vi kan lige nå at spise med, og da M’AR de AR Aqueduto er kendt for at have et fantastisk køkken, lader vi os friste og reserverer bord - til 10 min. senere: )

Stå tidligt op og gå sent i seng…for madens skyld

Maden og vinen i Alentejo er som tommelfingerregel en rejse værd i sig selv, og oftest har det intet med fusionskøkken at gøre – tværtimod er smagen rustik med råvarer fra nærområdet. Her er umami og autenticitet en del af måltiderne.

Det samme gælder for middagen på ankomstdagen på M’AR de AR Aqueduto. Sikke et måltid og tilhørende vine. De store hvælvinger og den intime indretning i restauranten gør bestemt ikke oplevelsen mindre, og jeg kan varmt anbefale dig at gå i samme fodspor og spise på hotellet, selvom der er utallige restauranter inde i Évora.

Derfor glæder jeg mig allerede til at stå op næste morgen og sætte mig til morgenmadsbordet, for hvis bare det er halvt så godt som aftenens middag, så er der en god grund til at stå tidligt op. Som sagt, så gjort. Og buffeten er velassorteret med alt fra friskskåren frugt, friskbagte kager og croissanter, friskpresset juice og hjemmelavet brød med marmelade, ost og pålæg fra lokalområdet. Mit tip: Tag en bog eller din rejseguide med og giv dig lidt ekstra god tid til at nyde dagens første måltid.

Derfor skal du vælge M’AR de AR Aqueduto

  • En særlig oplevelse at være gæst på et historisk designhotel
  • De store, hvidkalkede hvælvinger står i flot kontrast til det minimalistiske design
  • Du bor i én af Portugals mest historiske og kulturelle byer
  • Her er faciliteter som udendørs swimmingpool, gourmetrestaurant og SPA
  • Du bor i en moderne tidslomme med lidt af det bedste fra begge verdener
  • Perfekt til en forlænget weekend eller som en del af en skræddersyet rundrejse

Godt at vide om M’AR de AR Aqueduto

Hotellet ligger som sagt i Évora, der er Alentejo’s svar på Lucca eller San Gimignano i Toscana. Her træder du nemlig ind i en historisk tidslomme med mauriske fornemmelser, hvor end du bevæger dig. Derfor anbefaler vi dig at have god tid til at komme rundt i byen, to til tre overnatninger vil være et godt udgangspunkt og et perfekt stop til en bilrundrejse.

Blot for at nævne et par enkelte ”highlights” som du bare skal se, så er det bl.a. det romerske Diana-tempel, den velbevarede akvædukt, katedralen og ikke mindst byens torv, Praca do Giraldo. Évora ligger på en forhøjning og oppe ved pousadaen har du et fabelagtigt view over landskaberne, så langt øjet rækker. Lad bilen stå og oplev byen til fods, for så fornemmer du bedre de labyrintiske, brostensbelagte gader og kan stoppe op ved de små caféer og nyde en portugisisk espresso og betragte det forbipasserende liv og leben.

Tag til gengæld bilen og kør uden for bygrænsen – Alentejo har et utal af vingårde og landskaberne er i sig selv en køretur ”ud i det blå” værd.

Bemærk, at M’AR de AR Aqueduto, modsat andre af Hideaways’ gemmesteder i Alentejo, ligger i byen, hvorfor trafik ikke kan undgås at blive bemærket, det er dog mest, når du opholder dig i haven og ved swimmingpoolen, hvor du til gengæld beriges med udsigten til den historiske akvædukt.

 

 

 

 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Her er i alt 64 velindrettede værelser fordelt på to etager. De er inddelt i forskellige værelsestyper.

Som resten af hotellet er her tænkt på detaljerne, og de relativt få kvadratmeter er godt udnyttet, så værelset føles større. De er indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge og har foruden en lænestol og et skrivebord.

Badeværelset er mere eller mindre en suite og har udover alle gængse faciliteter med bruseniche eller badekar også et adskilt rum med WC (hvilket er meget normalt i de sydeuropæiske lande).

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på M’AR de AR Aqueduto Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Hotelbar

Indendørs pool

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Træningsrum

Spa / Wellness

Tæt på by (under 3 km)

I by eller landsby

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Rua Cândido Dos Reis 72

7000-782 Évora

Koordinater

Breddegrad: 38.575252

Længdegrad: -7.913718

Kort og afstande

  • Nærmeste by ca. 0 m

  • Afstand til centrum ca. 900 m

  • Smag på de lokale druer på Adega Ervideira ca. 700 m vis på kort

  • Det historiske centrum i Évora ca. 700 m vis på kort

  • Tag på vinsmagning i området ved Estremoz ca. 46 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Ecork Hotel Evora

8,6

Meget godt

Verdens første kork-hotel! Bo i Portugals spisekammer midt mellem olivenlunde, kornmarker og duften af lavendel. Her får du Alentejo helt ind under huden på den mest autentiske måde